13 måder du kan bruge oreganoolie på - naturens stærke antibiotikum
Dette indlæg indeholder affiliate links.
Oreganoolie er naturens potente forsvar mod skadelige organismer. Ikke alene er den højt anerkendt inden for alternativ sundhed, men der er også forsket i den indenfor konventionel videnskab, for sine enorme medicinske egenskaber. Der findes over 40 arter af oregano, men den essentielle olie, der er fremstillet af origanum vulgare anses for at være den terapeutisk mest fordelagtige.
Oreganooliens egenskaber
Oreganoolie har vist sig at være et effektivt antibakterielt middel mod stafylokokker, E. coli, Listeria, og candida. I 2001 afprøvede forskere ved Georgetown University Medical Center i Washington, DC, oreganoolie i relativt lave doser på stafylokokbakterier, og olien viste sig at være lige så effektiv til at hæmme væksten af bakterierne som almindelig antibiotika. I februar 2000 rapporterede britiske forskere i Journal of Applied Microbiology, at oreganoolie havde antibakteriel virkning mod 25 forskellige bakterier.
Andre undersøgelser har vist at olien:
Har stærke smertestillende og antiinflammatoriske egenskaber.
Har kraftige antioxidante egenskaber.
Lindrer allergiudbrud, og fungerer som anti-histamin, da olien er rig på carvacrol, flavonoider og terpener og rosmarinsyre, som alle er meget nyttige til behandling af allergiske reaktioner.
Kan rense åndedrætsorganerne.
13 fantastiske måder man kan bruge oreganoolie på
Den rene æteriske oreganoolie er ret krads. Den er moderat hudirriterende og stærk slimhindeirriterende, og bør ikke anvendes ufortyndet direkte på huden eller indvortes. Olien anses for sikker i brug mod ondt i halsen, fordøjelsesbesvær, tyktarmsbetændelse, kvalme og virale og bakterielle infektioner, når den fortyndes med en planteolie - fortrinsvis koldpresset ekstra jomfru olivenolie i et forhold på 3-5 dråber oreganoolie til 1 tsk. olivenolie. Eller 20 dråber til 1 dl, dog maks. 4-6 dråber pr. gang og ikke over længere periode end en uge.
Naturlig hånddesinfektionsmiddel: bland 5 dråber oreganoolie med 2 spsk. kokosolie og smør hænderne ind.
Infektioner: bland et par dråber oreganoolie med kokosolie eller olivenolie og gnid gummerne ind i det, eller smør det på hals, nakke eller fødder.
Influenza: bland 5 dråber oreganoolie med vand i duftlampen eller diffuseren. Duften vil lindre influenzasymptomer og dræbe luftbårne patogener.
Ondt i maven. Bland 1 spsk. olivenolie med 3-4 dråber oreganoolie og massér blandingen forsigtigt på maveskindet.
Forkølelser, stoppede bihuler og rens af lunger: Inhalér over et dampbad (en skål fyldt med ca. 2 liter varmt, men ikke længere kogende vand) med 2 dråber oreganoolie. Læg et håndklæde over hoved og skål, og træk vejret helt ned i maven (brug mellemgulvsmusklen). Ånd langsomt ind gennem næsen og ud gennem munden. Dampbadet skal vare 5-10 minutter.
Ondt i halsen: Du kan lindre halsbetændelse, ved at drikke 1-2 dråber oreganoolie blandet i et glas vand eller juice.
Gigt: Fortynd et par dråber oreganoolie i olivenolie og gnid det på ledsmerterne - mindsker hævelser.
Eksem: Lav en salve af olivenolie og et par dråber oreganoolie og smør på det ramte område.
Fodsvamp: Bland et par dråber med olivenolie og put direkte på fødderne 2-3 gange om dagen. Højst i en uge!
Neglesvamp: Put hænder eller fødder i et vandbad med et tsk. oreganoolie. Eller gnid neglene med en blanding af 1 dråbe oreganoolie og 1 tsk. oliven- eller kokosolie.
Ømme muskler: Massér en blanding af oreganoolie og olivenolie ind i det ømme område. Gentag op til tre gange på en dag. I højst en uge.
Akne: Dyp en vatpind i oreganoolie og put det direkte til bumsen - og KUN på selv bumsen. Olien vil dræbe bakterier og reducere inflammation. For det bedste resultat, gør det morgen og aften umiddelbart efter rens af ansigtet. Bør kun gøres i højst en uge.
Mundskyl: Gør ånden lidt sødere og dræb mundbakterier ved at blande par dråber oreganoolie i et glas vand, gurgl og spyt ud.
Mig og oreganoolie...
Oreganoolie er potent stof. Jeg havde fornylig en inflammation i lysken, og behandlede det med fem dråber oreganoolie blandet med to spsk. olivenolie som jeg smurte på området over et par dage. Inflammationen forsvandt, men det gav også en omgang tynd mave – som godt nok forsvandt igen dagen efter, at jeg stoppede behandlingen.
Jeg er ret sensitiv, så det er sikkert ikke alle, der vil få den oplevelse, men det er bare for, igen, lige at påpege, at oreganoolie altså skal bruges som medicin og kun i små doser.
Bør ikke bruges af børn, gravide og ammende.
Forbehold:
Alle oplysninger i denne blog er kun til orientering, og bør ikke tages som medicinsk rådgivning. Udtalelserne i denne blog er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til denne blog, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogle sygdomme. Oplysningerne i denne blog kan ikke erstatte en konsultation med din læge, og skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning. Hele indholdet af denne blog er baseret på Hanne Robinsons meninger. Ved at læse og bruge denne blog accepterer du, at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel rådgivning.