De skjulte ingredienser i tandpasta og hvordan de påvirker kroppen?
Til daglig tænker man måske ikke så meget over ingredienserne i den lille klat man morgen og aften kører hen over tandbørsten og rundt i munden, og lader de små børn sluge, men i løbet af et helt liv, bliver det til omkring 75 liter tandpasta, og selvom de fleste af os spytter det meste af det ud igen, vil nogle af kemikalierne alligevel finde vej ind i blodbanen, for munden er en af de mest absorberende dele af kroppen, og den første sluse til alle kroppens øvrige systemer, hvilket også er grunden til at nogle lægemidler fx skal optages sublingualt dvs. under tungen.
De fleste almindelige tandpastamærker indeholder tvivlsomme ingredienser, som man har bedst af at undgå.
Hvis du hellere vil bruge naturlige alternativer til antibakteriel tand- og tandkødspleje så læs min blog om hjemmelavet tandpasta.
De 9 mest almindelige ingredienser i tandpasta:
1. Fluor. Natriumfluorid er det vi kender som ”fluor” i tandpastaen, og som mange steder også findes i drikkevandet. Natriumfluorid forekommer naturligt som mineralet villiaumite, men det er ikke den kilde, der bruges til at fremstille den kommercielle natriumfluorid. Ofte bruges den natriumfluorid som er et affaldsprodukt ved fremstillingen af fosfatgødninger og aluminiumsproduktion. I denne proces, behandles og knuses apatit (en form for calciumfosfat, som også indeholder fluorider og/eller chlorider) med svovlsyre. Produkterne af denne proces omfatter fosforsyre, calciumsulfat, hydrogenfluorid og siliciumtetrafluorid. Hydrogenfluorid og siliciumtetrafluorid kan derefter omdannes til natriumfluorid.
Natriumfluorid er hud-, øjen-, og respiratorisk irriterende, og kan også være ætsende. Ved indtagelse, kan det medføre ætsning af fordøjelseskanalen, give kvalme, opkastning, mavesmerter, generel svaghed, rysten, kramper, kollaps, vejtrækningsvanskeligheder, hjertesvigt og død. Indtagelse af så lidt som fem gram ren natriumfluorid kan resultere i dødsfald. En tilstand, der kaldes fluorose er også forbundet med indtagelse af høje doser af natriumfluorid. Fluorose er kendetegnet ved en gulfarvning og øget skørhed af tænder og knogler. Selv om disse tilstande alle er meget alvorlige, ses de kun ved doser mange tusinde gange større end det man får fra den fluor der er i tandpasta og offentlige vandforsyninger.
Fluor har længe været det eneste officielle tandlægesvar på forebyggelse af paradentose og huller i tænderne, men er i de senere år blevet underlagt stigende kontrol og undersøgelser - og med god grund. Desuden har en banebrydende undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Langmuir fra 2010 vist, at det angiveligt gavnlige lag af fluorapatit som fluor danner på emaljen kun er seks nanometer tykt - seks nanometer er nogenlunde det samme som en 10.000'ende del af tykkelsen på et hårstrå. Forskere stiller derfor nu spørgsmålstegn ved, om dette ultra-tynde lag overhovedet er i stand til at beskytte emaljen eller give nogen mærkbar fordel, i betragtning af, at det hurtigt elimineres, når man tygger.
2. Triclosan er et antibakterielt kemikalie, der er under mistanke for at være hormonforstyrrende og være med til at øge resistens overfor antibiotika.
3. PVM/MA Copolymer er et vandbaseret bindemiddel, der især bruges i hårspray, men som i tandpasta får triclosan til at klistre sig til tandkød og tænder lidt længere, så det kan dræbe bakterier, i stedet for at blive skyllet væk.
4. Sodium Lauryl Sulfate (SLS). Mange tandpastaer indeholder overfladeaktive stoffer såsom natriumlaurylsulfat, (SLS), som er de kemiske stoffer, der giver den skummende effekt. De kan også forstyrre smagsløgene, og er årsagen til, at alt smager lidt dårligt lige efter, at man har børstet tænder.
5. Sodium Hydroxide. På dansk natriumhydroxid også kaldet kaustisk soda. Natriumhydroxid er et meget ætsende stof, der bl.a anvendes til at neutralisere syrer. Kraftigt hud-, øjen- og slimhindeirriterende. Giftig ved indtagelse. Ætser metal og væv.
6. Carrageenan. Et fortykningsmiddel/emulgator. Inflammatorisk ved indtagelse. Findes i mange fødevarer og færdigretter. Stoffet er fremstillet gennem en alkalisk bearbejdning af rødalger eller tang. Når man forædler tang i en sur opløsning, får man noget, der hedder "nedbrudt carrageenan" eller poligeenan.
7. Propylene Glycol. Propylenglycol er mineralsk olie, der i industrien bruges i frostvæske, maling, emalje og i frostvæsker til fly. Den farmaceutiske udgave af propylenglycol anvendes som et overfladeaktivt middel i produkter til personlig pleje, herunder tandpasta. Selvom det er et kendt hud-, øjen- og lungeirriterende stof og kan skade organerne, er forskning i sikkerheden ved brug propylenglycol i personlige plejeprodukter mangelfuld.
8. Sodium Saccharin, på dansk natriumsaccharin, er saltformen af saccharin, et kunstigt sødemiddel.
9. Titanium Dioxide, på dansk titandioxid, er det stof, der gør et produkt hvidt. Findes bl.a. også i maling. Der er ikke meget information til rådighed om risici forbundet med indtagelse af titandioxid, men anes generelt for sikkert af fødevaremyndighederne.