Coaching og Rådgivning
Føler du dig utilfreds, stresset eller forkert? Holder du dig selv tilbage fra ting du gerne vil? Er du bange for bestemte situationer? Eller mangler du redskaber til at bevare fokus, lægge realistiske planer eller holde fast i din værdi? Så er du ikke den eneste!
Manglende motivation, negative tanker omkring selvværd og egne evner er som regel udgangspunktet, når mennesker kommer i rådgivning hos mig. Nogle har mistet glæden, modet eller lysten til at komme videre med deres projekter og ambitioner.
I min lifecoaching arbejder vi sammen om at få knækket forhindringerne for dine mål, genfinde glæden og sætte dine virkelige drømme og ønsker i centrum.
Vi arbejder målrettet sammen ved at fokusere på nutiden og fremtiden, og jeg fungerer som støttende og motiverende sparringspartner for dig i forløbet.
Udgangspunktet for min lifecoaching er intensive forløb, hvor vi har mulighed for gennem refleksion, spejling og sparring at nå dine mål.
Gennem et intensivt samarbejde via samtale, baner vi vejen til selvindsigt og den forandring, du ønsker.
I coachingforløbet bliver du mødt i øjenhøjde, og du får hjælp til at sætte din tilværelse og din indre dialog i perspektiv.
Med din egen motivation i ryggen bliver du med sikkerhed klogere på dig selv og dine mønstre, så du kan nedbryde dine barrierer for forandring.
Coaching hos mig er ikke nødvendigvis i en form, hvor min klient selv finder alle svarene. Jeg giver dig også opgaver, stiller mange spørgsmål, og kan sagtens finde på at give råd. Eller at inddrage mine, eller andres, erfaringer i samtalen.
Coachingforløb foregår online via Zoom ca. én gang ugentligt.
Din Coach
Jeg er NGH-certificeret hypnotisør og hypnoterapeut fra HumanProgress, og har otte års erfaring som coach og terapeaut. Jeg har rejst jorden rundt med rygsæk, arbejdet et par år på NATOs flybase i Kandahar / Afghanistan og været projektleder i tv-branchen i over ti år.
Mange års fysisk udfordrende fitnesstræning kombineret med interesse for yoga, pilates, meditation, selvhypnose, kost og hudpleje samt uddannelser fra Copenhagen Business School og Quantum Yoga Teacher Training i Indien, har givet mig en unik forståelse for, hvordan man gennem træning af det uregerlige sind, sund kost, træning og kærlighed kan opnå store ting i sit liv.