Glad babyhud
Konventionelle babyprodukter indeholder ofte både hormonforstyrrende, allergifremkaldende stoffer og sågar petroleumsrester. Hvis du vil holde dit barn så giftfrit som muligt, kan jeg anbefale disse superlette, naturlige og meget lindrende hjemmelavede produkter til din babys numse.
PUDDER:
Bland:
- 1 tsk. kamilleblomst (pulveriseret i blenderen)
- 1 dl økologisk arrow root (pilerod)
- Opbevar evt. i en glasbeholder med sigtelåg.
Kamille har anti-bakterielle, anti-svampe, anti-inflammatoriske og anti-parasit-egenskaber og er specielt effektiv mod røde numser.
BABYSALVE:
- ½ dl sheasmør
- ½ dl kokosolie
- 2 g. bivoks
- 2 spsk. zinkoxid
- 2-4 dråber kamilleolie
- Smelt sheasmør, kokosolie og bivoks i en gryde.
- Fjern fra varmen så snart alt er smeltet.
- Tilsæt zinkoxid og rør forsigtigt
- Tilsæt kamilleolien
- Hæld i en ren og skoldet eller afsprittet glasbeholder
- Afkøl i køleskab i et kvarters tid.
- Sheasmør: Fugter huden og kan behandle mindre hudirritationer. Også velegnet til behandling af eksem, rynker, solskader og insektbid. Rig på A- og E- vitaminer.
Kokosolie: Meget lindrende og fugtgivende, og trænger let ind i huden, har samtidig antiviral, antibakteriel og svampedræbende virkning.
Bivoks: Skaber en beskyttende barriere for huden og hjælper med til at holde på de øvrige gode ingredienser, så de kan virke mere effektivt.
Zinkoxid: Er uopløselig i vand, helende, beskyttende og modvirker udtørring.
Kamilleolie: Lindrende og helende.