Opskrift på hjemmelavet naturlig body butter

English 🇬🇧

Dette indlæg indeholder links til produkter, som jeg anbefaler og selv bruger. Hvis du beslutter dig for at købe nogle af de produkter,
som jeg linker til, tjener jeg en lille provision uden, at det koster dig noget.
Klik her for at læse om min affiliatepolitik.

Whipped body butter - for fugtmættet og blød hud

Body Butter eller kropssmør er ikke noget man kan finde i mejerimontren i Netto. Det er derimod oppisket 100% naturlig fed næring til kroppen, udvundet fra de bønner og nødder, der vokser, hvor strålerne fra solen er stærkest, og hvor huden har brug for den bedste pleje.

Moder Natur har skænket menneskeheden mange gaver, og hun har ikke undladt hudplejeingredienser blandt hendes vidunderlige donationer. Smør fra shea-, kakao-, mango og kokos er rigt nærende olier, der går dybt huden, og arbejder for at mætte, fugte, genopbygge og beskytte. Det er luksus til huden helt uden tilsætningsstoffer.

Til daglig bruger jeg selv mest min egen hjemmelavede body butter som fugtighedscreme. Jeg masserer den ind i huden på kroppen og på hænderne lige efter badet eller efter behov. Den er super drøj, og huden føles fuldstændig fugtmættet og tilfreds hele dagen.

Den er også fantastisk til babyhud, eksem og solskoldet hud.

Lav eventuelt selv denne luftige og bløde creme, der smelter let på huden.

Eller hvis du vil slippe for besværet kan du købe en af mig her.



Opskrift på whipped body butter:

Shea- kakao- og mango er en meget nærende og fugtende kombination, men man kan fint nøjes med én slags smør i blandingen – smørdelen skal bare udgøre minimum halvdelen af ingredienserne. Jeg foretrækker mine olier så rene som muligt og køber altid uraffinerede, jomfru og økologiske.

Ingredienser:

Sådan gør man:

  1. Smelt smørtyperne og kokosolie over middelvarme. Fjern fra varme lige så snart - og gerne lidt FØR, at olieblandingen er smeltet.

  2. Hæld blanding i en glas- eller porcelænsskål og tilsæt den lyse olie.

  3. Afkøl i køleskab i 2-3 timer.

  4. Pisk med håndmikseren indtil blandingen er som en stiv flødeskum (ca. 5 min.).

  5. Put blandingen i en sprøjtepose eller en frysepose, hvor der klippes et lille hul i nederste hjørne.

  6. Tryk blandingen over i en beholder med skruelåg.

  7. Opbevares i temperatur under 23 grader celsius (ellers smelter den).

  8. God fornøjelse.

Forrige
Forrige

10 trin til at få hormonerne i balance helt naturligt. Bonuseffekt: Smid de ekstra kilo, få pæn hud, kom i bedre humør og få lysten tilbage

Næste
Næste

6 måder at holde fast i sine nytårsfortsætter på