10 trin til at få hormonerne i balance helt naturligt. Bonuseffekt: Smid de ekstra kilo, få pæn hud, kom i bedre humør og få lysten tilbage
Slås du med stigende vægt, fedt på maven, akne, eksem, stress, op- og nedture, træthed, tidlig aldring, problemer med at sove, sover for meget, PMS, endometriose, infertilitet, PCOS eller andre problemer vil du højst sandsynligt få det meget bedre ved at tage et kig på dine hormoner.
Både hos mænd og kvinder er lavt testosteronniveau, stress og forurenede madvarer i dag de tre største grunde til at vi ikke kan tabe os, at vi har tendens til tristhed, mangler sexlyst og at alderstegn sætter ind for tidligt.
En måde at komme om det på er, ved at tage et grundigt kig på nogle af de ubalancer den moderne livsstil skaber i vores hormonelle system.
Hormoner i ubalance - en folkesygdom
I sommeren 2019 tog jeg pludselig på, og fik en genstridig delle på maven, selvom jeg trænede som jeg plejede, ikke spiste sukker og ellers syntes, at jeg levede sundt.
Jeg havde også problemer med at sove igennem, jeg havde svært ved at styre mit temperament, og jeg begyndte at døje med angst.
Hvad har det med hormoner at gøre? tænker du måske.
Det har alt med hormoner at gøre, og var et tegn på ubalancer i min adrenalin-, insulin-, og kortisoludskillelse.
Lidt for meget pres og udfordringer i mit familieliv havde givet mig fedt på maven, uro i kroppen, humørsvingninger og stive led.
Mit hormonsystem var i ubalance på grund af stress. Jeg havde prøvet det før, og vidste hvad der skulle til, Så jeg hev jeg i bremsen, tog på retreat i tre uger på Hawaii, og besluttede derude at foretage ændringer i min kost, i mit privatliv, arbejdsliv og i mine træningsrutiner.
Resultatet er, at jeg i dag igen er slank, stærk og glad, og trods mine 60+ år på planeten har jeg har solide knogler og smidige, smertefri led.
Stress, for meget indendørsliv, for lidt solskin, sukkeroverload, kunstige fødevarer og hormonforstyrrende stoffer i vores mad, hudpleje og rengøringsartikler er i dag grunden til at hormoner i ubalance efterhånden er lige så almindeligt som influenza om vinteren - og det gælder både mænd og kvinder.
- læs videre og lær hvordan man i enhver alder kan balancere de kraftfulde kemikalier i vores kroppe,
som vi kalder for hormoner, og hvordan bruge dem til sin fordel.
Indhold i denne blog:
Hvad er hormoner
De vigtigste hormonkirtler
Mænd, kvinder og østrogenoverload - den største trussel mod vores hormonelle balance
Let, lækker, lykke & libido - 10 trin til hormoner i balance
Disse ting bør du undgå
Sådan kan du spise dig i balance
Fornuftig omgang med kosttilskud
Træn dig slank og smuk
Slip stressen
Sov bedre
Solen er din ven, også selvom den ikke skinner
Frys fedtet af
Strålende tænder, hud og hår
Fjern hormonforstyrrende stoffer i hjemmet
Hvad er hormoner
Hormoner - såsom østrogen, testosteron, adrenalin, kortisol, melatonin, insulin, T3, T4, leptin, irisin, pregnenolon, væksthormoner og ikke mindst de mange hormonforstyrrende stoffer, vi dagligt får ind i kroppen, er ansvarlige for mere end bare sporadiske udsving.
For hormoner er, selv i ekstremt små mængder, utroligt potente. De er kemiske budbringere, der arbejder langsomt over tid, og bevæger sig rundt i blodbanen til væv og organer, hvor de kontrollerer næsten alle aspekter af vores stofskifte, seksuelle funktioner, reproduktion, humør, energi, personlighed, mentale kapacitet, livssyn og meget meget mere.
Vores endokrine kirtler (”endo” betyder indvendig) består af små stumper af væv, der udskiller sekreter direkte ind i blodbanen. Disse sekreter er det vi kalder hormoner.
Alle kirtlerne i det endokrine system samarbejder som et velsmurt svejtsisk urværk. Hver kirtel har indflydelse på alle de andre, og samspillet mellem de forskellige hormoner er afgørende for sundheden for hele hormonsystemet.
Og fordi disse kirtler udskiller hormoner direkte ind i blodbanen, kan de på få sekunder reagere på nødsituationer og lede de forskellige systemer i kroppen til handling.
Selv om disse kraftfulde kirtler er relativt små i forhold til kroppens organer og muskler, har de vidtrækkende konsekvenser på alle fysiologiske funktioner i kroppen.
Ubalance i en enkelt kirtel kan have konsekvenser for hele kroppens sundhed.
De vigtigste hormonkirtler i kroppen
Lad os starte fra toppen – oppe i hjernen:
Her er det nyttigt lige at vide, at der er fire områder af hjernen, der ikke er beskyttet af den såkaldte blod-hjerne-barriere, hvilket betyder, at toksiner har fri adgang til disse zoner. Blod-hjerne-barrieren en den funktion, der normalt forhindrer giftige stoffer, store molekyler og neurotransmittere frigivet i blodet i at trænge ind i hjernen. De ubeskyttede områder omfatter dele af hypofysen, pinealkirtlen, hypothalamus og postrema området.
Hypothalamus
Hypothalamuser en region i hjernen, der ligger lige over hypofysen og kontroller og integrerer dele af nervesystemet, endokrine processer og mange kropsfunktioner, som temperatur, søvn og appetit. Den sender signaler til hypofysen om at frigive eller hæmme hormonproduktion.
Hypofysen
"Hovedkirtlen" er på størrelse med en ært, og indlejret dybt i kraniet. Den styrer og regulerer funktionen af de fleste andre endokrine kirtler, og udfører sine egne vigtige funktioner også. Den er til gengæld selv styret af hypothalamus.
I yoga-, meditation- og Ayurveda-traditioner er den forbundet med det sjette chakra - "det tredje øje", der regulerer vores indre vejledning, intuition, tanker og drømme.
Hypofysen producerer hormoner, der:
Fremmer vækst i barndommen og bidrager til at opretholde en sund muskel- og knoglemasse, og er vigtig for celledeling, reparation af DNA og stofskifte (væksthormon).
Stimulerer mælkeproduktionen hos kvinder (prolaktin)
Fremmer produktionen af kortisol, som hjælper med at reducere stress, opretholde et sundt blodtryk og mere (adrenokortikotropisk).
Hjælper med at regulere skjoldbruskkirtlen, som er afgørende for et sundt stofskifte (TSH).
Regulerer østrogen hos kvinder og testosteron hos mænd (luteiniserende hormon).
Stimulerer frigivelse af æg hos kvinder og bidrager til at sikre normal sædproduktionen hos mænd (follikelstimulerende hormon).
Starter veer på rette tidspunkt, samt fremmer mælkestrømmen i ammende mødre (oxytocin).
Hjælper med at opretholde væske- og elektrolytbalancen i kroppen (antidiuretisk hormon).
Pinealkirtlen
Pinealkirtlen udskiller hormonet melatonin, som styrer døgnrytmen, sæsonbetonede rytmer, vågen/sove-cyklusser og fotoperiodiske (sæsonbestemte) funktioner og har indflydelse på immunsystemets sundhedstilstand.
Pinealkirtlen er på størrelse med et riskorn, har form som en kogle og sidder alene lige midt i hjernen på linje med øjnene og tæt på hypofysen.
Videnskaben har endnu ikke fuldt kunnet klarlægge alle pinealkirtlens funktioner, men yogier og andre mystikere mener, at der er en stærk forbindelse mellem pinealkirtlen og vores åndelige liv - at den reagerer på påvirkninger fra kosmos, stjerner, planeter, årstider, farver, vibrationer, lyde og lys og forbinder makrokosmos med mikrokosmos – den universelle skæbne med den individuelle skæbne.
To moderne livsstilsting, der forstyrrer melatoninproduktionen.
Blåt lys og kalkaflejringer er de største trusler mod pinealkirtlen og produktionen af melatonin.
Pinealkirtlen har brug for mørke for at kunne producere melatonin, men i dag er vi mere eller mindre udsat for blåt lys hele døgnet. Selv om aftenen, når kroppen naturligt skal indstille sig på at sove, er vi tilbøjelige til at sidde foran kaskader af blålys-apparater, som computere, tablets og fjernsyn.
Menneskekroppen har ikke noget at bruge fluor til, så den isolerer det i en calcium-skal. Da pinealkirtlens væv aflejrer kalk, og konstant er udsat for en stor mængde blodgennemstrømning, er den særligt sårbar overfor fluor, som forkalker den mere end noget andet væv i kroppen.
Undersøgelser har vist, at når pinealkirtlen hærder på grund af kalkkrystallerne, mindskes produktionen af melatonin og døgnrytmen forstyrres.
Udover fluor sættes kemiske hormoner, tilsætningsstoffer, for meget sukker og kunstige sødestoffer i kosten i forbindelse med forkalkning af pinealkirtlen.
Forkalkede aflejringer i pinealkirtlen er forbundet med:
Forstyrrelse af normal pubertet.
Accelereret kønsmodning af piger.
Vægtøgning eller fedme.
Langsom skjoldbruskkirtelfunktion.
Fordøjelsesproblemer.
Nyreproblemer.
Dårlig cirkulation.
Forvirring.
Tab af retningssans.
Svingende sindsstemninger eller psykiske lidelser.
Manglende visioner.
Nedsat IQ.
Bemærk, at pinealforkalkning er signifikant højere hos patienter med Alzheimers sammenlignet med andre typer af demens.
Skjoldbruskkirtlen
Skjoldbruskkirtlen er en lille sommerfugleformet kirtel i halsen. Den er afgørende for vores generelle velbefindende, og styrer stofskiftefunktioneren i alle celler i kroppen.
Skjoldbruskkirtlen udskiller hormoner som T3 (Triiodthyronin) og T4 (thyroxin), der regulerer stofskiftet og vigtige funktioner i hjernen.
Den påvirker massivt energiniveauet og kroppens evne til at opretholde en konstant temperatur. Skjoldbruskkirtelhormon hjælper med at fjerne affald fra cellerne, øge fedtnedbrydningen, forbedre hårvæksten på hovedet og øjenbryn, og reducere kolesterolniveauet og kropsvægten.
Derudover stimulerer T3-hormonet nervesystemet. Det sørger for øget vågenhed, årvågenhed og reaktionsevne på ydre stimuli, plus T3 stimulerer det perifere nervesystem.
Skjoldbruskkirtlen kan typisk komme ud af balance som følge af kronisk stress, overbelastet lever, tarmproblemer eller dårlig kost, og dermed enten ikke udskille nok hormoner eller for mange. Når man er stresset, udskiller skjoldbruskkirtlen mindre T3.
En træg skjoldbruskkirtel giver et langsom stofskifte. Hvis du motionerer og vægten ikke ændrer sig overhovedet, eller hvis du kæmper med binyretræthed eller manglende energi – kan det være tegn på en ubalance i skjoldbruskkirtlen.
En sundt fungerende skjoldbruskkirtel afhænger meget af et afbalanceret jod- og blodsukkerniveau.
De langerhanske øer
Bugspytkirtlen ligger bagved mavesækken. Dens endokrine væv er spredt som små øer, der kaldes de langerhanske øer, disse øer udskiller hormonet insulin. Når vi spiser stiger blodsukkeret, og insulin udskilles som sørger for at bringe niveauet tilbage til normal. Insulin styrer, hvordan kroppen bruger madens kulhydrater og fedt. Insulin får celler i musklerne, leveren og fedtvævet til at optage det sukker (glukose), der er blevet absorberet i blodbanen fra maden. Den proces giver energi til cellerne.
For at afbalancere fødeindtagelse og de metaboliske behov i kroppen, er udskillelse af insulin meget nøje reguleret i raske mennesker.
To almindelige årsager til Insulin-ubalance
1. Kulhydrater
Vi har en tendens til at indtage store mængder af raffinerede kulhydrater med meget lidt fedt og protein, så vores blodsukker rager i vejret, og får bugspytkirtlen til febrilsk at overkompensere med insulinfrigivelse. Det er denne gentagne overkompensation af insulin, der i sidste ende kan forårsage insulinresistens, der fører til type 2-diabetes. Men man kan faktisk vende den udvikling gennem en sund kost, der balancerer blodsukkeret.
2. Stress
Glukose, der ikke kommer ind i kroppens celler sendes videre over i leveren, hvor det omdannes til glycogen. Denne oplagrede form for sukker, bruges til at kunne stabilisere lavt blodsukker mellem måltiderne og om natten. Det er nyttigt for kroppen at lagre glycogen, men stress og hormonubalance nedbryder vores evne til at lagre glykogen, som kan bidrage til blodsukker ubalance.
Desuden stopper hormoner, der frigives i akutte stress situationer, såsom adrenalin, frigivelsen af insulin, hvilket fører til højere blodsukkerniveauer.
Binyrerne
Disse to kirtler, der er på størrelse med tommelfingre, udskiller hormonerne kortisol, adrenalin og noradrenalin som er de hormoner, der får hjertet til at banke hurtigere, hæver blodtrykket og hjælper med at spænde musklerne og sætte hjernen i højeste beredskab.
Kortisol udskilt fra binyrebarken er en naturlig steroid, som undertrykker inflammation og hæver blodsukkerniveauet, så musklerne har masser af brændstof - kortisol undertrykker også immunsystemet.
Binyrehormonerne er katabolske, hvilket betyder, at de fremmer biologiske processer, der brænder energi og nedbryder cellulære strukturer. Hvis du gang på gang aktiverer binyrerne uden tilstrækkelig restitution i mellem, bliver din krop afkræftet og tømt for energi. Du får tendens til humørsvingninger, depression og andre sygdomme, der er forbundet til kronisk træthed. Når man konstant stimulerer binyrerne enten gennem kaffe, sukker, salt, overdreven motion og andre forskellige "højspændte" aktiviteter, er det som at piske en træt hest. Det er langt klogere sætte hesten lidt på græs og give den tid til at hvile og genoplade.
Derudover er binyrerne ansvarlige for at balancere hormoner som:
Glukokortikoider - hormoner, der afbalancerer kroppens blodsukker, støtter energi-og fødevareforbrændingen, hjælper med at tæmme stress, og administrerer immunrespons.
Mineralokortikoider - hormoner, der opretholder et sund blodtryk, administrerer blodhydreringsniveau og holder blodet sundt ved at balancere salt og vand.
Kønshormoner - østrogen og testosteron.
10 almindelige tegn på, at man har binyretræthed eller overanstrengte binyrer:
Man har problemer med at falde i søvn, selv når man er træt ("træt, opkørt") - og selv om man har sovet, føler man sig ikke udhvilet, når man vågner.
Man bliver hurtigt og/eller oftere irritabel eller vred.
Man har sukkertrang eller trang til kulhydrater, fedt, salt.
Man bliver næsten altid træt omkring ved 15-16-tiden, og det er også her man virkelig trænger til noget sødt eller koffein.
Man har taget på, og der er måske groet et reservedæk ud midt på maven.
Man føler sig ængstelig eller trist.
Man bliver oftere syg,
Hormonerne fylder det hele, der er måske fertilitetsproblemer eller sexlysten er pist væk.
Hukommelse og fokus er ikke hvad det burde være.
Fordøjelsen er noget rod.
De største årsager til kronisk stress:
Lavt selvværd, bekymringer, for meget ansvar, traumer, belastende relationer, dårlig kost, dødsfald, tidligere traumatiske hændelser, vitamin- eller mineralmangel.
Formeringsorganerne
Vores primære kønsorganer er de to mandelformede æggestokke placeret i det kvindelige bækken og testiklerne, der er et par ellipseformede organer i mandens pung.
Æggestokkene
Æggestokkene modner og frigiver æg gennem æggelederen cirka midt i hver menstruationscyklus. Æggestokkene producerer også de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron, der er afgørende for normal reproduktionsevne og fertilitet.
Disse hormoner styrer udviklingen af de kvindelige kropsformer, menstruationscyklus og graviditet.
Østrogener er ansvarlige for vækst og modning af livmoderen og skeden, bryst udvikling, udvidelse af bækkenet, ekstra fedtfordeling på hofter, lår og bryst, livmoderens ændringer i løbet af menstruationscyklus og øget vækst af hår på kroppen.
Progesteron forbereder livmoderen til undfangelse, regulerer livmoderændringer i løbet af menstruationscyklus, øger sexlyst, støtter ægløsningen og stimulerer kirteludviklingen til mælkeproduktion under graviditet
Samspillet mellem disse to hormoner styrer hele reproduktions-infrastrukturen. Østrogen producerer en livmoderslimhinde hver måned og progesteron optimerer den.
Hvis østrogenniveauet bliver for højt, kan progesteron ikke længere holde den dynamiske balance, hvilket er, hvad der i høj grad sker i vestlige kvinder i dag, som lever hele deres voksne liv med patologisk høje østrogenniveauer.
Testiklerne
Testiklerne er ansvarlige for produktionen af sædceller, og det mandlige kønshormon testosteron.
Testosteron står for øget muskel- og knoglemasse, øget kropshårvækst, bredere skuldre, dybere stemme og vækst af penis. Testiklerne ligger uden for kroppen og fungerer bedst ved en temperatur på et par grader lavere end kroppens normaltemperatur. Sædproduktion og kvalitet er optimal ved denne lavere temperatur.
Begge køn har lidt af begge
Både mænd og kvinder producerer østrogen og testosteron - forskellen er mængden.
Kvinder har en større mængde østrogen, mænd har en højere mængde testosteron. Kvinder har en også flere østrogenreceptorer, hvor mænd har flere testosteronreceptorer. Mængderne af receptorer er afgørende - du kan give en kvinde testosteronindsprøjtninger, men hun vil aldrig blive lige så stor som en mand, fordi hun ikke har de antal receptorer som en mand har. Og sprøjter man østrogen i en mand vil det ikke forvandle ham til en kvinde, fordi han mangler disse ekstra østrogenreceptorer.
Mænd, kvinder og østrogenoverload - den største trussel mod vores hormonelle balance
Lav sædkvalitet, lav libido, østrogen-overload og fald i testosteronproduktion er store trusler mod vores helbred og reproduktive system i dag, som mestendels skyldes moderne livsstil, plastik og fødevareindustrien.
Kroppens endokrine system er optaget af at holde blodets indhold af testosteron og østrogen på normale niveauer - og er meget god til det. Men, hvad det endokrine system ikke gør, er at tjekke om der er forhøjede niveauer af xenoøstrogener.
Så situationen for kvinder og mænd kan være:
Normalt naturligt østrogen-niveau
Normal naturligt testosteron-niveau
Unormalt høje xenoøstrogen-niveauer (der uopdaget svømmer rundt i blodet)
Fremmedøstrogener
Vi kan ikke smage dem. Vi kan ikke se dem og vi kan ikke mærke dem, men fremmedøstrogener er nogle ret stærke kemiske østrogen-banditter, der er i stand til at efterligne kroppens naturlige østrogeners aktiviteter i begge køn. Og de er ikke bionedbrydelige, så de bliver lagret i vores fedtceller.
Fremmedøstrogener hedder også xenoøstrogener, hvor xeno betyder "fremmed".
Xenoøstrogener hæfter sig på kroppens østrogenreceptorer, og påvirker dem.
Xenoøstrogener kommer ind i vores celler gennem plastikvandflasker, pesticider, herbicider, fungicider, plastik, brændstoffer, biludstødning, renserikemikalier, industriaffald, kød (fra dyr som er blevet fodret med østrogene stoffer) og gennem utallige husholdningsmidler, stegepander, tøj, møbler og personlige plejeprodukter som hårprodukter, cremer, makeup, vaskepulver, rengøringsmidler etc.
De mest allestedsnærværende xenoøstrogener omfatter BPA (bisphenol A), PFAS, ftalater og parabener.
Ftalater finder man i blød plastik, plastiklegetøj, mineralsk olie, kemiske dufte som parfume, rum-duftere og duftlys, Bemærk at ftalater kan snige sig ind i forarbejdede fødevarer via maskinolie fra produktionssystemet.
PFAS er ofte i sko, overtøj, møbler, maling, tandtråd, imprægneringsmidler, gryder og pander
Parabener er i personlige plejeprodukter som cremer og hårprodukter.
BPA er et kemikalie, man bruger i fremstillingen af visse plastformer, og der er i alt fra plastikflasker til i belægningen i aluminiumsdåser og i nye møbler.
PFAS dækker over en stor gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber. Man bruger i fremstillingen af en lang række hverdagsprodukter som fx tøj, sko, mademballage og plejeprodukter.
Kroppen kan ikke skille sig af med stofferne, og de kan skade både miljø og sundhed.
PFAS er også kendt under navnene:
Fluorstoffer
Perfluorerede stoffer
PFC’er
Fluorcarbon
PFAS kan også gemme sig bag betegnelserne PFOA; PFOS, PTFE, Teflon og Gore-tex.
Ftalater er en farveløs, vandopløselig og højtkogende væske, som man bruger til at blødgøre plastik med. Udover at være klassificeret som skadelige for forplantningsevnen er fire ftalater, DEHP, DBP, DIBP og BBP, også hormonforstyrrende i mennesker.
Hvordan kroppen omdanner testosteron til østrogen
Både kvinder og mænd lagrer østrogen i fedtcellerne. Fedtvæv øger kroppens niveau af aromatase. Aromatase er et enzym, der bl.a. forvandler testosteron til østrogen. Mænd med en høj fedtprocent producerer mere aromatase, og har derfor generelt et højere østrogenniveau og et lavere testosteronniveau.
Da testosteron også hjælper en mand med forbrænde fedt og opbygge muskler, bidrager xenoøstrogener også til fedme hos mænd.
En række undersøgelser har vist, at jo mere BPA personer havde i deres kroppe, des federe var de. De personer med mest BPA i deres urin havde 34 procent chance for at blive overvægtige sammenlignet med kun 23 procent chance hos personer, der havde mindst BPA i urinen. At spise dåsesuppe til middag fem dage i træk har vist sig at øge BPA i kroppen med 1223%
Summa summarum: Jo mere fedt man bærer rundt på, jo mere østrogen har man på kropslageret.
Østrogen-overload hos mænd
Hos mænd forstyrrer xenoøstrogener den naturlige balance mellem de mandlige og kvindelige hormoner, hvilket er årsagen til at mænd kan miste nogle af deres mandige træk. Nogle forskere mener, at xenoøstrogener er den primære årsag til det verdensomspændende fald i mandlig fertilitet, da østrogenerne både reducerer sædkvaliteten og antallet af sædceller.
Xenoøstrogener menes også at spille en væsentlig rolle i de stigende antal prostata-sygdomme. Prostata har østrogenreceptorer, og disse fremmedøstrogener overstimulerer prostatavævet, som resulterer i overvækst af prostata og bidrager til inflammationer og prostatacancer.
Xenoøstrogener får muligvis mænd til at udvikle mere brystvæv (et meget almindeligt problem hos moderne mænd) og opleve rejsningsproblemer (vi er blevet en Viagra-generation). Så enhver mand, der værdsætter sin mandighed burde gøre alt, hvad han kan for at undgå xenoøstrogener.
Andre bivirkninger hos mænd grundet for mange xenoøstrogener:
Tab af evnen til at koncentrere sig
Humørsyg / følelsesladet
Nærtagende / irritabel
Generthed
Føle sig svag
Indre uro
Hukommelsesproblemer
Usmidig tankegang
Passive holdninger
Træthed
Begrænset interesse for omgivelserne
Hypokondri
Og mere…
Østrogen-overload hos kvinder og piger
Xenoøstrogenerne fastholder østrogenniveauerne hos en normal kvinde på det dobbelte af de normale værdier for et helt voksenliv, og progesteron, som er det hormon, der skal balancere det skrøbelige kønshormonsystem, bliver simpelthen overbebyrdet af de dominerende østrogener.
Østrogen-overbelastningen resulterer i overstimulering af bryst- og livmodervævet. Det forårsager tidlig pubertet og hurtig knoglemodning som får vækstzonerne i enderne af de lange rørknogler, epifyseskiverne, til at lukke sig for tidligt, hvilket standser knoglernes længdevækst, som reducerer voksenhøjden.
Flere kvinder end nogensinde oplever hormonproblemer som muskelknuder i livmoderen, cyster i æggestokkene, smertefulde menstruationskramper, vedvarende akne og endometriose - endometriose er en tilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen (endometrium) er lokaliseret udenfor livmoderen. Desuden er cyklisk brystspænding efterhånden så almindeligt, at det bliver betragtet som en normal del af den kvindelige fysiologi.
Note vedrørende overgangsalderen: I Japan såvel som i mange andre kulturer, hvor man indtager en enkel og uraffineret kost, findes begrebet hedeture stort set ikke. De ubehagelige symptomer på overgangsalder en kvinde oplever, er næsten direkte proportional med den stress, kost og mængde af fremmedøstrogener hun har påført sig under sit voksne liv før overgangsalderen. Gener i overgangsalderen er mere et resultat af for meget østrogen end for lidt.
Andre typiske bivirkninger hos kvinder pga. for mange xenoøstrogener:
Problemer med skjoldbruskkirtlen
Vægtøgning
Lav sexlyst
Væskeophobninger
Brystkræft
PMS
Migræne
Humørsvingninger
Kramper
Depression
Træthed
Knogleskørhed
Søvnløshed
Allergier
Hukommelsestab
Akne
Hedeture
Hårtab
Tør hud
Og mere
Øvrige årsager til østrogen overbelastning:
Man kan meget vel også have en for høj intern produktion af østrogen af en række andre grunde, såsom disse:
Mangel på visse næringsstoffer (magnesium, D-vitamin, selen, zink). Mangel på næringsstoffer øger aromatase betydeligt. Fx har mænd med D-vitaminmangel lavt testosteronniveau og et forhøjet østrogenniveau som følge den øgede aromatisering.
For meget alkohol. Især øl øger aromatase, og det er ofte blevet forbundet med lavt testosteron og højt østrogen hos mænd.
P-piller eller hormonbehandling. Begge kan øge østrogenniveau eller forårsage en ubalance mellem østrogen og andre hormoner.
Lav/manglende evne til at forbrænde østrogen effektivt på grund af nedsat fordøjelsesfunktion, som kan skyldes mangel på visse næringsstoffer, probiotika, eller lav fiberfattig kost.
Oversigt over naturlige og fremmede østrogener:
10 trin til naturlig vægt, lækker hud, lykke og libido
Hvis man gerne vil opnå, hvad der er står i den der overskrift, bliver man nødt til at balancere sine hormoner gennem kontrol af stress, udskillelse af toksiner og ved at reducere det overskydende østrogen, der dunker rundt i kroppen, og spiser af testosteronbeholdningen samt ved at booste kroppens egne naturlige skønheds- humør- og energiværktøjer.
Kort sagt:
Drop kunstige hormoner, fluorider og kronisk stress.
Balancer søvn, kost og træningsmønstre
Juster på hudplejerutinerne
De 10 trin:
Disse ting bør du undgå
Syv måder du kan spise dig i balance
Fornuftig omgang med kosttilskud
Træn dig slank og smuk
Slip stressen
Sov bedre
Solen er din ven, også selvom den ikke skinner
Frys fedtet af
Strålende tænder, hud og hår
Fjern hormonforstyrrende stoffer i hjemmet
1. Disse ni ting bør du undgå
Første trin til at få balance i hormonsystemet er at lokalisere alle de giftstoffer, der sniger sig ind i kroppen dagligt. Helt at undgå dem er ikke muligt, men man kan gøre mefet for at minimere indtaget og dermed reducere belastningen på kroppen betragteligt.
1. Fluorider:
Menneskekroppen kan ikke bruge fluorider til noget, så den isolerer det derfor i en calciumskal. Fluorider er hormonforstyrrende stoffer, der kan påvirke knogler, hjerne, skjoldbruskkirtel, pinealkirtlen og sågar blodsukkeret. Det sættes i forbindelse med depressioner, søvnforstyrrelser, vægtøgning, træthed og ømme muskler.
Fluorstoffer, PTFE, og teflon går alle også under fællesbetegnelsen PFAS. De ophober sig i naturen og kroppen, og er desuden mistænkt for at kunne nedsætte immunforsvaret, øge kolesterolindhold i blodet, give øget risiko for leverskader, kræft, hormonforstyrrelser, ufrivillig abort og lungeskader.
Fluorider finder man ofte:
I tandpasta.
I tandtråd
I postevand. Kommunale vandanlæg mange steder i verden er forgiftet med fluor - også i Danmark
På afgrøder, sprøjtet med pesticider og desinfektionsmidler.
På afgrøder, der vandes med fluorid-inficeret vand.
I insektsprays.
Produkter med vandafvisende effekt indeholder også ofte fluorforbindelser. Man kan typisk finde det i jakker, sko, telte, pizzabakker, bagepapir, slip-let-pander, emballage til mikroovnspopkorn samt i flere kosmetik- og plejeprodukter.
Dette kan du bruge i stedet:
Fluorfri tandpastaer er lige så effektive til at rense tænder og gummer. Eller lav din egen tandpasta på fem minutter, som er endnu bedre og sundere. Se sidste afsnit af denne artikel.
Filtreret vand: Et omvendt osmose -filtreringsanlæg er et af de eneste vandfiltre, der kan fjerne alt PFAS, men det fjerner også vigtige mineraler og sporstoffer fra vandet, og det ændrer vandets molekylestruktur - så ikke helt uproblematisk efter min mening.
En kande med aktivt kulfilter er relativt effektivt til at fjerne tungmetaller og nogle pesticider, men kan kun fjerne såkaldte langkædede PFAS-forbindelser, og vandet skal være i forbindelse med filteret i mellem 10-20 minutter.
Jeg har selv et kraftigt carbonitfilter med selvstændig vandhane installeret ved min køkkenvask, det renser det kolde vand, og jeg bruger det til at rense grøntsager med og som drikkevand.
Jeg har også monteret et filter på min badebruser.
Liste over EU-godkendt naturligt mineral- og kildevand.
2. Xenoøstrogener:
Listen er lang, men her er nogle af de vigtigste produkter, hvor de gemmer sig:
BPA i plastflasker, plastikbøtter til madopbevaring, fødevaredåser og kasseboner.
Pesticider, der bruges i insektspray og til afgrøder.
Ftalater – findes mest i blød plastik, luftfriskere, duft-stearinlys og parfume.
Parabener er efterhånden sjældnere, fordi forbrugere er bevidste i dag, men kig efter dem i ansigts-, krops- og hårplejeprodukter som cremer, shampooer og sæber.
Flammehæmmere i nye møbler, tekstiler, elektronik og husholdningsartikler.
Rengøringsmidler.
Maling og vinyl.
Kosmetik og neglelak.
Husk som nævnt tidligere, at jo højere fedtprocent man har, des mere østrogen har man også, fordi fedtvævet øger niveauet af aromatase, der forvandler testosteron til østrogen.
Når man reducerer sin fedtprocent til et sundt niveau kan man opbygge slanke, stærke muskler, som er nøglen til at forebygge mange kræftformer og eliminationen af xenoøstrogener.
3. Kunstige hormoner:
Findes i konventionelle kød- og mejeriprodukter.
Modsat tidligere, så er alle mælkeproducerende køer i dag gravide 70% af tiden, og deres mælk indeholder op til 20 forskellige hormoner helt uden at noget bliver tilføjet. Hvis man drikker ikke-økologisk komælk indtager man desuden antibiotika, steroider, pesticider og lignende.
Udskift med økologisk kød og med økologisk gede-, fåre-, ris-, mandel-, kokos- eller / og økologiske sojaprodukter.
4. Tilsætningsstoffer:
Findes i de fleste typer af forarbejdede fødevarer, færdigretter, drikkevarer, slik og krydderier.
5. Raffineret sukker:
Findes i de fleste typer af forarbejdede fødevarer, drikkevarer og slik og krydderier.
Udskift med dadler, rå honning, ahornsirup, rissirup, kokossukker (lavt glykæmisk værdi), purerede bananer (lækre i bagværk).
6. Raffinerede kulhydrater:
Findes i de fleste typer af forarbejdede fødevarer, færdigretter, drikkevarer, slik, kager, bagemiks og krydderier.
Udskift med dadler, rå honning, ahornsirup, rissirup, kokossukker (lavt glykæmisk indeks) og purerede bananer (lækre i bagværk).
7. Kunstige sødestoffer:
De fleste produkter, der indeholder kunstige sødestoffer er normalt mærket som "diet" eller "sukkerreduceret".
8. Hold igen med alkohol
Alkohol øger østrogenniveauet hos både mænd og kvinder, og det har vist sig også at sænke testosteronniveauet.
For optimal østrogenforbrænding er det bedst at undgå al alkohol på nær visse rødvine.
Sardinske og spanske vine er rige på antioxidanter, der hjælper med at fjerne østrogener. Andre gode valg er Pinot og Merlot.
9. Skær lidt ned for koffein-forbruget
Koffein har mange gavnlige egenskaber. Det er en stimulans, der øger den mentale kraft ved at flytte energi fra nyrer til hjerne. Det hjælper os fx til bedre at kunne fokusere på en specifik opgave, men det pumper også adrenalinniveauerne op - hormonet bag "kæmp eller flygt" -responsen.
Koffein-tip: Hvis du elsker din kaffe eller sorte te, kan du afbalancere stress-bivirkningerne, og samtidig få en kraftigere effekt, ved at tilføje reishi-svampepulver i din kaffe.
Reishi er et antistimulerende middel, der hjælper med at styrke nyrerne, hvilket kan få nervesystemet til at falde til ro, berolige sindet og fremkalde en tilstand af afslappet fokus – den tilstand som er så eftertragtet blandt åndeligt søgende, mediterende og dem, der søger lindring fra hverdagens stress.⠀
Du kan læse mere om Reishi og andre magiske medicinske svampe her.
2. Syv måder du kan spise dig i balance
1. Spis økologisk
Et skift til økologisk frugt, grøntsager og animalske produkter vil bidrage til at stoppe strømmen af kemikalier i blodbanen og i hele kroppen.
2. Få balance i blodsukkeret og appetithormonet Leptin
Protein, sunde fedtstoffer og gode kulhydrater er afgørende for en sund blodsukkerbalance og for velfungerende leptin-udskillelse.
Leptin er, som nævnt i grafikken i starten af denne artikel, det hormon, der blandt andet regulerer appetit og energibalancen ved at signalere mæthed og kropsfedtindhold til hjernen. En unormal leptinproduktion eller resistens, forstyrrer appetitreguleringen og kan bidrage til overvægt og fedme.
Leptinresistens og insulinresistens går ofte hånd i hånd.
For at undgå overskydende østrogen og for at holde skjoldbruskkirtel-, leptinproduktionen og binyrer- bugspytkirtelfunktionerne godt kørende skal blodsukkeret holdes på et normalt niveau.
Vedvarende høj insulinproduktion øger inflammation i kroppen, og mindsker det endokrine systems ydeevne, hvilket kan hæmme østrogenforbrændingen. Omvendt, hvis blodsukkeret tager for mange styrtdyk, tror kroppen, at man sulter, hvilket bliver opfattet som en faresituation af binyrerne.
Når blodsukkeret holdes stabilt er det et signal til binyrerne om, at man ikke er i en overlevelses-situation - at alt er godt.
Det vigtigste skridt til holde et stabilt blodsukker er at starte sin dag med at første måltid har et højt proteinindhold, og så resten af dagen regelmæssigt spise måltider med højt proteinindhold, sunde fedtstoffer og grøntsager.
Protein har en stabiliserende virkning på blodsukkeret, da det hjælper med at trække sukker ind i cellerne, som kroppen kan bruge til energi. Fedt forsinker optagelsen af glukose i blodbanen, og forhindrer kraftige udsving i blodsukkeret, men undgå vegetabilske olier som fx majsolie, sojabønneolie, tidselolie, solsikkeolie, rapsolie, margarine etc. de er alle stærkt forarbejdede og stærkt inflammatoriske. Som tommelfingerregel så spis kun de fedtstoffer, der også holdt vores forfædre godt kørende for 10.000 år siden - fedtstoffer fra græssende dyr, som smør, ghee, æggeblommer, svinefedt og talg. Uraffineret (jomfru-) kokosolie, koldpresset jomfruolivenolie, koldpresset avocadoolie er andre glimrende muligheder. Disse fedtstoffer tilstopper ikke arterierne – det gør blodsukker-problemer.
Anti-inflammatoriske, sunde fedtstoffer omfatter:
Kokosolie (uraffineret koldpresset - jomfru)
Avocadoolie (uraffineret koldpresset - jomfru)
Avocadoer
Smør fra græssende dyr
Højkvalitets fiskeolie (fås også som kapsler)
Gode proteinkilder:
En høj-protein kost vil bidrage til en bedre kropsbygning hos de fleste. Omvendt har lav-protein diæter vist sig at nedsætte aktiviteten af noget, der hedder cytochrom P450, som nedbryder østrogen.
Aminosyrerne lysin og threonin har vist sig at understøtte leverfunktionen, og eftersom østrogen nedbrydes af leveren, menes det, at disse proteiner kan hjælpe os med at slippe af med overskydende østrogen.
Lysin og threonin findes rigt i fisk, kylling, kalkun, svinekød, bønner, æg og i nogle frø (sesam, bukkehorn). Sesamfrø er rige på fibre, og bukkehorn hjælper med at sænke insulinreaktion fra kulhydrater.
Kulhydrater om aftenen:
Afslut dagen med 20-50 gram højkvalitets-kulhydrater. Gode muligheder omfatter de palæo-venlige kilder som søde kartofler, majroer, squash, rødbeder og kålroer. Frisk frugt og nødder er også godt. Ved at spise disse sidst på dagen støtter man ikke bare kortisolbalancen, men også en lang række af de vægtregulerende hormoner som leptin, ghrelin, og adiponectin.
Kroppen bruger kortisol til at redde dig fra lavt blodsukker, hvilket gør kulhydrater til et værktøj, man kan bruge til at hjælpe med at regulere kortisol.
Kort og godt. Følg disse fem regler:
Hold spisepause i 11-12 timer mellem aftensmad og morgenmad. Spis senest tre timer før sengetid. Gå ikke i seng på fyldt mave.
Tillad 5-6 timer mellem måltiderne. Undgå snacks og mellemmåltider. Det er vigtigt at skabe tidspunkter i løbet af dagen, hvor kroppen kan nå at fjerne de små fedtklatter, triglycerider, fra blodet.
Lad være med at overspise. Undgå store måltider og stop med at spise inden du føler dig stopmæt.
Spis protein og fedt til morgenmad. Man kan øge sit stofskifte med 30 % i op 12 timer efter et måltid med højt proteinindhold - det svarer i kalorieforbrænding til en løbetur på to til tre kilometer. Protein og fedt signalerer til hjernen, at den ikke behøver at stresse over at skulle finde mad, dette tillader blandt andet kroppen at forbrænde lagret fedt.
Hold lidt igen med kulhydraterne. Hvis man spiser for mange kulhydrater, behøver kroppen ikke at tage af “fedt-opsparingskontoen”. Det er dog vigtigt, at man spiser nogle kulhydrater. Kulhydrater er nødvendige, ellers opstår der andre ubalancer som, at skjoldbruskkirtelen stå af, elektrolytter bliver dysregulerede, musklerne svage, væksthormon bliver ikke frigivet ordentligt, og man forbrænder ikke fedt effektivt, man oplever en utilfredshedsfølelse efter et måltid og hjertet kan blive stresset. Så vær endelig ikke kulhydratforskrækket, men spis de gode af slagsen. Groft brød, kartofler, ris, linser og frugter fx.
3. Opbyg en god tarmflora
Probiotika (mælkesyrebakterier for det meste) er vigtigt, fordi det øger mængden af "gode bakterier" i tarmen og støtter neurotransmitter-funktionen. Sunde bakterier kan forbedre produktionen og reguleringen af vigtige hormoner som insulin, ghrelin og leptin.
Ydermere. Når østrogen er på vej ud af tarmen, er det nødt til at være bundet til glukuronsyre, men der findes også en "dårlig" tarmbakterie - glucuronidase, der afkobler båndet mellem østrogen og glukuronsyre, så østrogenet smutter tilbage i cirkulation, og skader vævet.
For at undgå dette, skal man have en sund tarm, som man kan få ved at tilføje gode bakterier gennem masser af probiotiske fødevarer - kombucha er det nemme valg, som indeholder masser af glukuronsyre - fermenterede grøntsager, kefir, suppe kogt på ben fra økologiske dyr eller probiotisk kosttilskud er også gode kilder.
Tarmbakterier skal have noget at leve af, så hvis man vil gøre noget ekstra for sin tarm, er resistent stivelse noget af en lækkerbisken for de gode bakterier. Resistent stivelse er fx kogte kolde kartofler, kogt kold pasta, og kogt kold ris. Resistent stivelse har en minimal indvirkning på blodsukkeret.
4. Indtag masser af omega-3 fedtsyrer
Spis masser af omega-3 fedtsyrer. Fødevarer med omega-3 menes at hjælpe med at nedsætte risikoen for hjerte-karsygdomme på grund af deres inflammations-reducerende evner. De er også nødvendige for korrekte neurologiske funktioner, vedligeholdelse cellemembraner, humørregulering, nedbrydelse af overskydende østrogen og hormonproduktion.
Gode omega-3 kilder:
Torskelevertran (vælg den uden D-vitamin, fordi den D-vitamin, der er i blandet i produkter generelt er af lav kvalitet, og fordi man gerne vil selv bestemme mængden af det D-vitamin, man kommer i egen krop)
Laks (vild / øko)
Hørfrø (knuste)**
Natto (fermenteret soja superfood)
Æggeblommer
5. DIM dine grøntsager
Korsblomstrede grøntsager som broccoli, blomkål og kål er rige på glukosinolater, som er en stor gruppe af svovlholdige forbindelser. Disse højpotente kemikalier understøtter afgiftning, og forhindrer vækst af kræftceller.
DIM (diindolylmethane) - også et element, der findes i korsblomstrede grøntsager - hjælper kroppen med at skille sig af med overskydende østrogen. DIM tages ofte som kosttilskud, fordi man ellers skal spise meget store mængder af disse grøntsager dagligt for at få tilstrækkeligt til at få give effekt på østrogenudskillelsen.
Liste over korsblomstrede grøntsager:
Bladgrønt (spinat fx)
Blomkål
Bok choy
Broccoli
Brøndkarse
Grønkål
Kål
Majroe
Radise
Rosenkål
Rucola
6. Spis planteøstrogener dagligt - også selvom du er en mand!
Indarbejd fødevarer med planteøstrogener (phytoøstrogener) i kosten, for de vil sætte de naturlige og kemiske østrogener i kroppen ud af spil. Phytoøstrogener er plante-baserede kemiske forbindelser, der binder sig til østrogenreceptorerne, men som kun har omkring 1/1000’ende del af den virkning på kroppen som naturlige eller fremmedøstrogener har.
Når phytoøstrogener binder sig til østrogenreceptorerne optager de pladserne her, og holder på den måde andet østrogen fra at udøve sin virkning.
Lignaner og isoflavoner er de vigtigste phytoøstrogener. Udover, at de binder sig til østrogenreceptorer, kan de også øge SHBG*-niveauerne (som beskytter kroppen ved at binde sig til østrogener), sænke aromatase (som forhindrer testosteron i at blive til østrogen) og hjælper med at få transporteret østrogen ud af kroppen. De bedste phytoøstrogener man kan indarbejde i sin kost er økologiske sojaprodukter som fx økologisk tofu og miso, edamamebønner, økologiske hørfrø (knuste)**, sesam, bladgrøntsager, lucerne, rødkløver, rødkløverekstrakt, lakridsrod og bælgfrugter.
Meget vigtigt vedrørende sojaprodukter som fx tofu:
Spis kun økologiske sojaprodukter! Fordi lige så sundt soja kan være i økologisk udgave, lige så giftigt er den konventionelle soja, som meget ofte er genmodificeret og spækket med pesticider og fremmedøstrogener – og så er vi jo lige vidt.
*) SHBG=seksualhormonbindende globulin.
**) Bemærk dog at hørfrø ofte har et højt indhold tungmetallet cadmium (jeg spiser ikke selv hørfrø af samme grund).
7. Andre hormonbalancerende fødevarer, der bidrager til balance
Citronsyre: Drik saft fra en frisk citron hver morgen. Syren afgifter på en blid måde, og er med til at nedbryde calciumaflejringer.
Æblesyre: Rå æblecidereddike indeholder æblesyre, som medvirker til at udskille tungmetaller – især aluminium. Andre sunde egenskaber er at det kan opløse nyresten, lindre gigt, sænke blodtrykket og afbalancee blodsukkeret.
Jod: Jod har vist sig at hjælpe kroppen til at udskille fluorider gennem urinen. Jod, i rigtige mængder, er også vigtigt for en sund skjoldbruskkirtelfunktion. Få det gennem tørret tang, tang, limabønner og æg. Den lyserøde himalayasalt er mange millioner år gammel og indeholder mange mineraler og spormineraler, herunder jod.
Bemærk dog, at for meget jod faktisk kan hæmme skjoldbruskkirtlen. Vær opmærksom på om du får for meget, hvis du både spiser fødevarer med højt jodindhold og samtidig tager tilskud, som ofte indgår i multivitaminer. Jod kan være nyttigt for dem med almindelig hypothyroidisme, men det kan være benzin på bålet for dem med autoimmune skjoldbruskkirtel-problemer.
Bor er et mineral, der hjælper med at afbalancere calcium i kroppen og fjerne tungmetaller og andre uønskede ting som fx fluor. Bor findes naturligt i rødbeder, rosiner, dadler, kikærter, røde kidneybønner, hasselnødder, valnødder, linser og peanutbutter. Borax er kosttilskudsudgaven af bor, men bemærk at koncentreret tilskud er omstridt.
Ananas
Enzymet bromelain som er i ananas kan hjælpe med at reducere betændelse i skjoldbruskkirtlen, spis dog ikke for meget ananas, for det har et ret højt glykæmisk indeks, som øger blodsukkeret.
Andre fødevarer, der renser kroppen og nærer pinealkirtlen omfatter kokosolie, superfoods som chlorella, spirulina, alger, hvedegræs, koriander, persille, gurkemeje og cayenne.
Hurtige detox quick-fix:
Rå hvidløg: Hak et hvidløg, lad det ligge i 10 minutter, og skyld det ned med vand eller ren citronsaft.
Ingefær: Drik en kop ingefær-te af frisk hakket ingefær, lidt citronsaft, kogende vand og en tsk. rå honning.
Gurkemeje. En god måde for kroppen at få adgang til den helbredende curcumin.
3. Klog omgang med kosttilskud
Magnesium - mestermineralet. Jeg har skrevet en hel blog om vigtigheden af dette mineral, fordi det måske er det mest almindelige ernæringsmæssige problem i den industrialiserede verden i dag. Mange af os får for meget calcium gennem vores kost og for lidt magnesium. Magnesium stimulerer hormonet calcitonin, som trækker calcium ud af blodet og det bløde væv og tilbage ind i knoglerne. Calcium kan ikke absorberes og udnyttes i vores krop, hvis magnesium ikke er til stede.
Magnesium spiller også en vigtig rolle for god søvn, afstresning og for kroppens afgiftningsprocesser.
En blanding af vand og magnesiumflager kan sprøjtes direkte på huden, så kroppen kan optage, hvad den har behov her og nu. Opskrift på magnesiumspray.
Balancerende urter
Rosenrod og ashwagandha har vist sig at kunne medvirke til at heale skjoldbruskkirtel- og binyreproblemer. Adaptogene (balancerende) urter hjælper kroppen tilbage i balance, både hvis der er for meget eller for lidt af noget. Rosenrod er en urt der styrker binyrerne, og har energiløftende og hjerneboostende effekt, hjælper med at brænde fedt af, og kan faktisk også have en stimulerende effekt på libido. Kan købes her: Rosenrod, Ashwagandha
En kombination af de to urter, i en periode, kan hjælpe med at balancere stresshormoner, øge energien og endda brænde fedt. Tag din læge med på råd inden du kaster dig over disse urter, især hvis du er tager medicin, er gravid eller ammende. Ikke alle urter passer til alle, så altid start langsomt og mærk, hvordan kroppen reagerer. Og tag dem kun i en periode.
Schisandra. En anden adaptogen, der er hjælper hormonerne med at komme i balance er schisandra. Schisandra er en slyngplante, som er hjemmehørende i det nordøstlige Kina og Korea. Frugten er skinnende rød, saftig og olieholdig og er den del af planten der bruges som droge. Den købes for det meste i pulverform, og kan nemt blandes i drikke og smoothies. Schisandra kan mindske inflammationer, forbedrer lever og fordøjelsesfunktionerne, støtter vores binyrer og forbedrer dermen vores evne til at deale med stress, derudover beskytter det huden og øger vores mentale kapacitet.
Få mere af disse næringsstoffer
En række andre vitaminer og mineraler er også vigtige for en sund hormonproduktion og -udnyttelse, afgiftning og stresslindring.
Inkluder disse næringsstoffer i kosten:
Spirulina: Denne blå-grønne alge er en ferskvands plante, der sammen med sin fætter chlorella er et af de mest gennemresearchede og omtalte superfoods i dag. Det afgifter tungmetaller, er rig på calcium, jern, magnesium, kalium, zink og indeholder varierende niveauer af jod.
Selen: Paranødder, fisk og skaldyr, kogt helleflynder, kød fra græssende køer, kalkun, kylling, æg, spinat.
Zink: Økologisk tofu, østers, ingefær, mandler, valnødder, sardiner.
A-vitamin: Bladgrøntsager, meloner, nektariner, ferskner, torskelevertran (Bemærk: Appelsiner og gule grøntsager som gulerødder indeholder et inaktivt stof, der senere omdannes til A-vitamin).
E-vitamin: Olivenolie, mandler, jordnødder.
C-vitamin: Citrusfrugter, jordbær, bladgrøntsager, rød chili peber.
B1-vitamin: Grønne ærter, asparges, rosenkål, sesamfrø, solsikkefrø, pistacienødder, sild, knuste hørfrø, spinat
B2-vitamin: Æg, økologisk kød, grønne grøntsager
B3-vitamin: Øko-Laks, tun, kylling, svampe, grønne ærter, avocado
B6-vitamin: Øko-laks, pistacienødder, kylling, kalkun, avocado, spinat
B12-vitamin: Oksekød fra græsfodrede køer, ost fra rå-mælk, hytteost, lammekød, æg, øko-laks.
Husk D-vitamin
D3-vitamin fungerer i virkeligheden som et hormon i kroppen – en kemisk budbringer, der styrker immunsystemet, regulerer mineraloptagelse– herunder calcium, forebygger hjertekarsygdomme og flere af de store kræftformer som lunge-, bryst og prostatakræft.
D-vitaminmangel spiller en rolle i udviklingen af diabetes, depressioner, autoimmune lidelser, gigt og osteoporose, muskelsvækkelse og – smerter, paradentose og fosterskader.
D-vitamin er mere aktivt end tidligere antaget. D-vitamin fra solen optimer 10 % af vores gener. Omkring 30 organer fra hud- og brystvæv til hvide blodlegemer, har receptorer for aktivt D-vitamin.
Vores kroppe er designet til at få D-vitamin fra solen, som engang var den eneste adgang vi havde til at få vitaminet. Vi kan i løbet af sommeren opbygge et lager af D-vitamin i leveren til tre måneder. Få eventuelt tjekket dit D-niveau.
Den optimale måde at få dækket sit D-vitamin på er gennem 15-20 minutters eksponering af huden fra middagssolen (UV-B) og gennem fødevarer som torskelevertran, laks, makrel og æggeblommer. Hvis din D-vitaminbeholdning er langt nede, så kan man supplere med D3 pearls-kosttilskud, men spørg din læge før du starter på kosttilskud.
4. Sådan træner man sig smuk, lykkelig og slank
En stærk, flot og slank figur opnås bedst gennem øvelser, hvor man naturligt øger testosteronniveauet og humant væksthormon - HGH. Læs evt. min mere detaljerede blog om træning.
HGH, som også kaldes Ungdommens kilde, stimulerer proteinsyntesen, fedtforbrændingen og fremmer magert væv. HGH-niveauerne falder med alderen, hvilket gør det sværere at bevare stærkt muskelvæv og holde overskydende kilo på afstand.
Testosteron er som nævnt vigtigt for både mænd og kvinder især i forbindelse kondition, træning og velvære.
Den bedste måde at øge sine testosteron- og HGH-niveauer på er gennem intens træning, uanset om det er i form af sprint, intervaller eller styrketræning. Regelmæssig intens træning øger testosteron- og HGH-niveauer både lige efter hver session, samt henover en 24-timers periode. Små restitutions-intervaller midt i en intens træning kan også øge HGH - hvile i 60 sekunder eller mindre under intens intervaltræning fremmer testosteronproduktion, og stimulerer HGH-frigivelse.
Enhver af disse træningstyper styrker testosteron- og HGH:
Løft af tunge vægte.
Intervaltræning
Sprint og træning med underkroppen.
Squats og dødløft.
Kortere hvileperioder i fitnesscenteret.
Undgå at overtræne.
Lykkelig! Når man træner udløses neurotransmittere som endorfiner, serotonin, dopamin, glutamat og GABA. Flere at disse er kendt for deres indvirkning på humøret. Motion er faktisk et af de mest effektive midler til at forebygge og behandle tristhed og depression.
Hvis man lider af binyretræthed er det meget vigtigt at få glæden tilbage i sit liv og ikke at lade træning blive noget konkurrencebetonet, høj intensitet, opslidende eller svækkende. Det man har brug for i den situation er noget, der øger lungekapaciteten, toner musklerne og gør én smidig samtidig med, at man har det sjovt.
Hold sport, dans, ta'i chi, kickboksning, svømning, gang, pilates og yoga med åndedrætsøvelser er alle gode måder at få kroppen i bevægelse på. Vigtigst er at vælge noget man synes er sjovt, for det handler om at få livet og glæde tilbage i kroppen igen. Der vil være dage, især når man lige er begyndt at træne, at man ikke lyst til at lave noget fysisk. Når dette opstår, er det en god ide, i stedet for at presse sig selv, bare at at gå en tur i stedet.
Med andre ord, skal man ikke lade træning blive en ny stressfaktor i sit liv. Når en del af én modsætter sig træning, bør man behandle den del med kærlig forståelse og erkende sin modstand, men ikke lade den underminere sin målsætning om et bedre helbred. Mennesker med binyretræthed føler sig ofte for trætte til at motionere, og med god grund, for hård træning sætter på ny kroppen i en kæmp/flygt-tilstand. Men hvis man afsætter faste tidspunkter til bevægelse, uanset hvordan man føler, så vil man hurtigt opleve frugterne af sin rutine.
5. Stressreduktionsteknikker
Afslapningsteknikker kan hjælpe binyrerne med at hele og genoprette sig selv. Den meget bedste behandling for binyrerne er simpelthen at lære at praktisere afslapning. Meditation, mindfulness og aktiv stressreduktion hjælper binyrerne med at forstå, at alt ånder idyl og er trygt og sikkert - og det gør det muligt for systemet at justere til en lavere stresstilstand, og således pumpe færre stresshormoner ud.
4-7-8 åndedræt:
Denne øvelse er en let og effektiv måde at skabe kroppen i ro på om morgenen, aftenen eller når det føles nødvendigt.
Lig ned med benene op ad en væg i 10 til 15 minutter – meget gerne ved et åbent vindue – adgang til frisk luft.
Tag 10 dybe vejrtrækninger i stillingen på denne her måde:
Tæl til 4 på en indånding, tæl til 7 mens du holder vejret og ånd ud på 8
Afslut evt. med 10 minutters meditation.
Sluttelig kan chanting også hjælpe med at bringe balance tilbage i kroppen. Lyde skabe vibrationer i kroppen, og disse vibrationer siges at kunne hjælpe cellerne tilbage i sin synkronistiske harmoni. Flere tips til stressreduktion.
Et varmt fodbad med en kop epsom salt i inden sovetid er super afslappende, og får virkelig ro på kroppen.
6. Sov bedre
Søvn har en markant indflydelse på vores mentale, følelsesmæssige og fysiske velbefindende. Søvn er vigtigt for alle aspekter af vores sundhed, og kan være den mest afgørende daglige ting, vi gør for os selv. For uanset hvor sunde kost-, motions- eller meditationsrutiner, man har fået indarbejdet i sin dagligdag, så vil mangel på god søvn svække immunsystemet, gøre én irritabel, øge risikoen for uheld, forstyrre hormonbalancen, nedsætte fedtforbrændingen og slide på udseendet. Få syv gode tips til at sove bedre fra min blog om søvn her.
7. Solen er din ven, også selvom den ikke skinner
Mange mennesker der lever sundt, træner og spiser alle de rigtige ting, føler alligevel ofte, at de ikke har det helt godt - at de ikke er helt i balance, og det kan godt have noget at gøre med, at at kroppens biologiske døgnrytme er forvirret, fordi man opholder sig det meste af sin dag indendørs og foran skærme.
Kunstigt lys indeholder en fremmed blanding af lysfrekvenser (farver), som aldrig varierer. Sollys derimod ændrer sig til hele tiden.
Sollys om morgenen
Lige før solopgang er det naturlige lys domineret af røde og infrarøde bølgelængder. Det blå lys er der også, men det er for svagt til, at vi aktivt kan blive stimuleret af det. Når solen bryder horisonten, bliver det blå lys bliver mere kraftfuldt.
Det er forholdet mellem naturens røde og blå bølgelængder ved solopgang, der:
Fortæller mitokondrierne i cellerne, at de skal lave pregnenolon. Pregnoleon fungerer som en forløber for adskillige steroidhormoner, der styrer vores fysiologiske processer. Pregnenolon forbedrer hormonaktivitet og stabiliserer hormonernes virkning, især for neuroner, og er vigtig for hjernens funktion. Aldersrelateret fald i pregnenolon kan påvirke hukommelse, søvn, angst, psykiske problemer og hjernens sundhed. Det beskytter neuroner, bidrager til kemisk balance i hjernen, og kan have en positiv effekt på angst og søvnkvaliteten.
Stimulerer det biologiske ur i vores hjerne, som herfra synkroniserer alle de mange “ure” i kroppen, så de er i harmoni med naturens rytmer. Dette er af afgørende betydning, da det at være ude af trit med vores daglige biologiske ur øger risikoen for mange sygdomme. Når man har prøvet at have jetlag eller natarbejde, så ved man, hvordan det er, når det biologiske ur er helt ude af balance.
Giver krop og sind energi, og gør os klar til dagen.
Sol på huden
At udsætte sin hud for en passende mængde solstråler dagligt er en af de sundeste ting, man kan gøre for sin hud og for sin generelle sundhed.
Ud over at levere naturligt D-vitamin aktiverer sollys også pinealkirtlen, melatonin og stimulerer til afkalkning af forkalkede depoter i kroppen. En sund dosis er ca. 20 minutter hver dag afhængig af hudfarve – de mørke typer skal have mere. Gå uden hat, så solens stråler også kan nå hjernen. Hvis man gør dette konsekvent, vil man højst sandsynlig hurtigt notere sig en bedre søvn grundet et bedre melatoniniveau. Bare det at komme ud i solen og få øjnene eksponeret indirekte for sollyset vil også at stimulere pinealkirtlen.
8. Frys fedtet af
Udsæt huden for lidt kulde hver dag. Få gåsehud og smid fedtet – rent ud sagt.
Det hvide fedt – den blævrende slags, der buler ud på hofter, lår og på maven –lagrer energi.
Det brune fedt, som især er dominerende i babyer, men mindre rigeligt i voksne, genererer varme og brænder kalorier, når det bliver stimuleret. Når vi fryser, producerer vi hormonerne irisin og FGF21 – disse fyrer op for de brune fedtcellers energi-forbrændingshastighed.
Omkring 10-15 minutter i kulde kan give samme forbrænding som en times motion. Begge dele har indvirkning på vores to hovedtyper af fedtvæv.
50 gram brunt fedt kan brænde op til 300 kalorier om dagen - den samme mængde energi, som lagres ved 50 gram hvidt fedt.
Tag kolde og varme bade
Korte og kraftige temperaturændringer er en stressfaktor for kroppen, og den er nødt til at tilpasse sig hurtigt for at komme tilbage til balance.
Stressede mennesker bliver ofte syge med forkølelse, infektioner og influenza, når temperaturen falder udenfor, fordi deres kroppe allerede er stressede og immunfølsomme, så når vejret pludseligt ændrer sig, bliver kroppen overvældet og modtagelig overfor patogener.
Man kan imidlertid øge kroppens indre modstandskraft mod stress ved at træne den med korte temperaturændringer ved fx at skifte mellem koldt og varmt vand under bruseren. Strategisk dosering af varme og kolde temperaturer gør os stærkere og mere modstandsdygtige i det hele taget. Nogle andre måder man kan gøre dette på, er ved at:
Motionere udenfor i sommervarmen
Gå i dampbad
Infrarød sauna regelmæssigt
Tip:
Afslut det daglige brusebad med en tur under den koldest mulige temperatur.
Skru herefter ned for den kolde og op for den varme og skyl kroppen med såvarmt som muligt - dog uden at skolde.
Afslut med at slukke for den varme igen og skrue op for den kolde hane.
Stå lidt under det kolde vand ideelt i et minut, men mindre kan også gøre det.
Dette arrangement giver et stort boost til blodcirkulationen og det gode humør, da det udløser lykke-neurotransmitterne serotonin, dopamin og endorfiner.
9. Strålende hud, tænder og hår
Måder man kan fjerne giftstoffer fra sin krop på, er ved at undgå konventionelle kropsplejeprodukter, der er lavet med potentielt skadelige kemikalier. Et bedre alternativ er at bruge naturlige produkter fremstillet med ingredienser som essentielle olier, kokosolie, sheasmør og ricinusolie.
Tandtråd
Undgå fluorstoffer i din tandtråd. Hver tredje tandtråd indeholder fluorstoffet PTFE. PTFE er også kendt under navnet teflon.
Når vi vælger tandtråd uden fluorstoffer, er vi også med til at begrænse at stoffernes breder sig i miljøet og grundvandet og derigennem vores samlede udsættelse for uønsket kemi.
Sådan undgår du fluorstoffer i din tandtråd. Se efter fluorstoffet PTFE på indpakningen. Vær opmærksom på, at man kan finde tandtråd, der ikke skriver PTFE på pakken, men som stadig indeholder fluorstoffet.
Jeg bruger fortrinsvis tandtråd af silke og bivoks, og som er i en beholder af glas. Vömel eller Geoganics.
Tandpasta
Gå efter Fluorfri tandpasta. Fx Urtekram eller King Fisher med lakridssmag som er min favorit.
To hjemmelavede tandpastaer:
1. Gurkemejetandpasta:
Denne hjemmelavede tandpastaopskrift, antibakteriel og antimikrobiel. Den bekæmper almindelige tandkødssygdomme, og giver hen ad vejen et funklende hvidt smil. Men spild den ikke på tøjet - gurkemejepletter er for altid.
Ingredienser:
1 spsk. kokosolie
1 tsk. eller 2 kapsler gurkemejepulver
1 - 2 dråber pebermynteolie
Smelt kokosolien.
Bland alle ingredienserne sammen til en pasta.
Hæld blandingen i en lille beholder med låg.
Afkøl i køleskab i ca. 15 min.
Børst tænder som normalt og skyl.
2. Klassisk kokostandpasta:
Denne her er uden gurkemeje, og bekæmper også mundbakterier.
3-4 spsk. kokosolie med top
1 tsk. natron (natriumbicarbonat)
15-25 dråber æteriske pebermynteolie
Smelt kokosolien.
Bland alle ingredienserne sammen til en pasta.
Hæld blandingen i en lille beholder med låg.
Afkøl i køleskab i ca. 15 min.
Børst tænder som normalt og skyl.
Hår
Jeg laver enten en lershampoo eller bruger 100percentpure’s produkter.
Jeg synes, at de laver fantastiske shampooer af rene naturlige ingredienser. Jeg bruger "The Kelp & Mint Volumizing Shampoo og balsam".
Tørbørstning
Tør børstning af huden tager kun fem minutter om dagen, det koster ingenting, og det:
Fjerner snavs fra porer og de giftstoffer, der er fanget i huden.
Kickstarter lymfesystemet, som hjælper med at fjerne giftstoffer fra kroppen. Jo stivere hår på børsten, des bedre lymfestimulation får man.
Er et værktøj, man kan bruge til at hjælpe med at hele overbelastede binyrer. Binyrerne bliver påvirket af nervesystemet. På ethvert givet tidspunkt, bliver der sendt millioner af beskeder fra hver eneste nerveende under huden til hjernen, og når man modtager afslappende, beroligende, følelige input, der stimulerer nerverne på den rigtige måde, beroliger det hjernen. Det sænker "kamp/flugt" –responsen og nedsætter produktionen af stresshormonet kortisol .
Fordele ved at regulere kortisol:
Bedre søvn
Lettere ved at tabe sig
Balanceret energi
Mere effektiv integrering af D-vitamin
Valg af børste:
Brug en fast børste med naturlige hår og med håndtag, som giver mulighed for at nå hele ryggen forholdsvis let, og som gør det nemt at børste under fødderne og bag på benene. Der findes mange forskellige børster, bare sørg for at vælge en med naturhår.
Jeg bruger denne joniske børste som tilfører nogle gode negative ioner til kroppen i processen.
En anden naturlig børste, jeg har brugt tidligere.
En lidt skånsommere børste til ansigtet.
Sådan gør man:
Man kan med fordel gøre tørbørstning til et dagligt morgenritual inden brusebadet. Her er hvad jeg gør:
Jeg børster typisk hver del af huden 10 gange. For at stimulere lymfe-flow, børste jeg altid mod hjertet/bryst-området, hvor lymfesystemet drænes.
Jeg starter med at børste under fødderne, og bevæger mig derefter opad benene med lange, bløde strøg.
Jeg gentager den samme proces med armene, startende med håndfladerne og børster op mod hjertet - også 10 strøg på hver del.
Derefter gentager jeg processen på maven.
På ryggen børster jeg fra skuldrene ned mod bagdelen.
Til ansigtet bruger jeg en blidere børste.
Bemærk: Man må ikke børste for hårdt. Et blødt og glat strøg fungerer ofte bedst.
Min hud er lidt lyserød efter børstningen, og bør aldrig være rød eller øm.
Badning
Minimer brugen af sæbe. Nøjes med at bruge sæbe, når det er nødvendigt. Vores hud producerer sin egen olie, som ikke bare danner et godt forsvar mod infektioner, men også danner D-vitamin. Ved at bruge for meget sæbe, risikerer man at fjerne hudens naturlige fedtlag.
Du kan bruge kokosolie som sæbe - eller lave din egen bodyshampoo.
Efter Badet
Massér en god olie ind i huden. Massage reducerer stressbelastning, har en helende virkning og hjælper på blodcirkulationen. Det er også en god måde at blive opmærksom på sin krop og eventuelle forandringer, hudens sundhedstilstand og bindevævet.
Olivenolie eller kokosolie er gode olier efter badet. Man kan evt. dryppe nogle dråber æteriske olier i alt efter temperament. Jeg kan godt lide rosmarin, grape og pebermynte sammen.
Når man vælger hudplejeprodukter, bør man være mindst lige så kritisk som når man køber madvarer. Huden er et meget absorberende organ, så hvad du lægger på den, går ofte direkte ind i din blodbanen. Jeg laver min egen body butter og bodylotion. Og når der skal blottes arme, ben eller bryst, så er det denne her glowblanding, jeg pynter mig med.
Hvis man regelmæssigt tørbørster og masserer sig med god olie, vil man opleve, en markant nedgang i stressniveauet, en bedre søvn og at det bliver lettere at tabe sig.
Det behøver på ingen måde at involvere kamp, sult eller grænseoverskridende adfærd at opnå en sund og glad krop. Det handler mere om at berolige, lindre og hele kroppen, og en af de bedste måder at gøre det på er ved at forkæle kroppens overflade ved at slippe af med de gamle hudlag, hele den og forsegle den. Hold huden stærk og smidig – den er dit skjold og beskytter.
10. Afgift hjemmet
Undgå hormonforstyrrende stoffer i din opvaskemaskine. Vær opmærksom på at opvasketabs eller flydende maskinopvaskemidler kan indeholde uønskede stoffer. I december 2022 testede forbrugerrådet Tænk 41 forskellige maskinopvaskemidler og fandt at
8 maskinopvaskemidler indeholdt parfume eller miljøbelastende stoffer.
13 maskinopvaskemidler indeholdt stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller som kan skade organerne.
De maskinopvaskemidler der fik den bedste bedømmelse, og som er uden uønsket kemi er:
365 Minirisk, Coop Classic Tabs, First Price Opvasketabs, Grøn Balance All-in-one opvasketabs, Hello Sensitive All-in-one opvasketabs (Netto), Ideel Opvasketabs, Tusindfryd maskinopvask (Irma), Miele Power disk All in 1 ECO, Neophos Power Gel 0%, Neutral All-In-1 Dishwasher Tablets, Rema 1000 Alt-i-en maskinopvask flydende gel, Salling Fri Alt-I-En Maskinopvask flydende gel, Änglamark Alt i 1 Gel Maskinopvask.
Skift vaskepulver. Konventionelt vaskepulver er fyldt med kemikalier som sulfater, parfume, phenoler og meget mere. Mange mærker indeholder ting som petroleumsdestillater, der er sættes i forbindelse med kræft- og lungesygdomme. Og parfumerne i vaskemidler er ofte fremstillet af en skadelig blanding af kemikalier. Heldigvis er det nemt og hurtigt at lave sit eget vaskepulver. Man behøver grundlæggende kun tre ingredienser til enten en pulverudgave eller flydende.
Hvis man vil slippe for besværet, så har økofamilien nogle ret gode vaske- og rengørinsmidler.
Hvad man skal bruge til sin tøjvask
Vaskesoda “vaskepulver”, der desuden hjælper med gøre det hvide hvidere, tøjet blødere og maskinen renere.
Natron frisker tøjet op
Fast sæbe lavet af vegetabilske sæber og rene økologiske olier.
Citronolie. Virker som en pletfjerner. Man kommer et par dråber på pletterne inden man smider tøjet i maskinen.
Lagereddike. Hvid eddike helst øko.
Hvad er hjemmelavet vaskepulver lavet af?
Vaskesoda, også kaldet natriumkarbonat eller soda, er lavet af almindeligt salt og kalksten eller udvundet fra naturlige aflejringer.
Dr. Bronner s sæber er fair-trade, og lavet med vegetabilske sæber og rene økologiske olier.
Vaskepulveringredienser:
1 del fast sæbe - jeg køber ofte Dr Bronners 6 packs.
Et par spsk natron vil friske tøjet lidt op.
Sådan gør man:
Riv sæbe eller hak den i foodprocessor en indtil den er fintmalet.
Bland alle ingredienserne i en stor skål.
Opbevar dit vaskepulver i en ren lukket beholder.
Jeg bruger tindåser. Hvis du bruger en stor nok beholder, kan du springe trin 2 over, og bare putte alle ingredienser i beholderen og ryste den.
Sådan bruger du vaskepulveret:
Brug 2-3 spsk. pr. vasketøj.
Hvis du vasker i koldt vand så opløs vaskepulveret i lidt varmt vand inden du kommer det i vaskemaskinen.
Kom evt. 1/2 dl lagereddike i beholderen for skyllemiddel.
Til at gøre tøjet ekstra blødt og forkorte tørretiden kan man komme nogle dryerballs ind i tørretumbleren sammen med tøjet.
Vaskenødder
Vaskenødder er naturens eget vaskemiddel - og de virker!
Nøddens skal absorberer vand og frigiver saponin, der cirkulerer som en naturlig tensid i vaskevandet, og frigør skidt, snavs og olie fra tøj.
Vaskenødder er et meget miljøvenligt alternativ til kemiske vaskepulvere, og et blide alternativ for dem med allergi over for kemikalierne i de konventionelle vaskepulvere. Nødderne er traditionelt blevet brugt som slimløsere, og i ayurvedisk medicin i behandlingen af eksem og psoriasis.
Sådan bruger man dem:
Put 4-6 nødder i den lille bomuldspose, der følger med.
Dryp 4-6 dråber æterisk olie på posen, og smid den i vaskemaskinen sammen med tøjet.
Vask som sædvanlig på fin, kulørt eller koge.
Efter vask fjerner man posen og hænger den til tørre på en krog.
Vaskenødder kan genbruges flere gange - indtil skallerne begynder at blive bløde og grå, og så kan de komposteres eller ryge i skralderen med god samvittighed.
Opskrift på flydende vaskepulver lavet af vaskenødder
NB! Vaskenødder er ikke velegnede til korte vaskeprogrammer.
Opskrift på 2,5 liter flydende vaskemiddel
Ingredienser:
24-30 vaskenødder
3 l vand
1 tsk. citronsyre opløst i 2 spsk. varmt vand ELLER 2 tsk. salt opløst i 3-4 spsk. varmt vand (valgfrit, men syren eller saltet hjælper med at holde sæben frisk længere).
16-20 dråber æteriske olier (valgfrit. Jeg bruger bergamotolie)
Sådan gør du:
Kog vaskenødder og vand i en stor gryde.
Skru ned og dæk med låg og lad simre i en time.
Sæben er færdig når nødderne er lysere eller grå – det er tegn på at den gode saponin er trukket ud af nødderne.
Afkøl sæben og si nødderne fra.
Tilsæt evt. citronsyreblandingen eller saltblandingen.
Opbevaring:
Opbevar mørkt og køligt og i en ren, lukket beholder. Eller frys væsken som isterninger og brug et par stykker i hver vask. Vaskemidlet kan holde sig 1-2 uger ved stuetemperatur og 3-5 uger i køleskab.
Sådan vasker man tøj med sæben:
Ryst før hver brug
Brug ca. 2-4 spsk til en vask og 3-4 spsk. hvis tøjet er meget beskidt eller vandet meget hårdt.
Undgå at fylde vaskemaskinen for meget op med tøj.
Brug evt. forvask.
Hjemmelavet rengøringsmiddel:
1,5 tsk. vaskesoda
1 tsk. flydende castille sæbe
4 dl varmt vand (helst destilleret)
æteriske olier efter temperament - jeg bruger 4 dråber citron, 4 dråber grapefrugt og 10 dråber appelsin
Glasflaske og pumpe
Sådan gør man:
Bland vaskesoda og sæbe i en flaske spray (helst af glas).
Tilsæt 4 dl varmt vand. Destilleret er bedst, men kogt vand går også an.
Sæt låg på flasken og ryst den godt.
Bruges efter behov.
Kan bruges som på badeværelset, som gulvvask, i køkkenet o.m.m.
Andre læser også:
Opskrifter:
Forbehold:
Alle oplysninger i denne blog er kun til orientering, og bør ikke tages som medicinsk rådgivning. Udtalelserne i denne bog er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til denne bog, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogle sygdomme. Oplysningerne i denne blog kan ikke erstatte en konsultation med din læge, og skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning. Hele indholdet af denne blog er baseret på Hanne Robinsons meninger. Ved at læse og bruge denne blog, accepterer du at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel rådgivning.