Konmari metoden: hvordan man rydder op i sit hjem (og i sit liv). Del 2

SindNaturligt hjem

19. jun.

“Mit hjem skal ikke være en lagerplads”

Hvordan man rydder op - én gang for alle

Jeg har haft hele mit hjem til gennemsyn og oprydning ved hjælp af Konmari-metoden. Dette er anden og sidste del af føljetonen. Jeg vil anbefale dig læse første del først.

Konmarimetoden er opfundet af en japansk kvinde, der hedder Marie Kondo, som har haft oprydning som lidenskab hele sit liv. Hun har skrevet bestselleren The Life-changing Magic of Tidying. På dansk: Magisk oprydning.

Dette indlæg indeholder affiliate links. Du kan læse om min affiliatepolitik her.

Indhold i denne blog:

Sådan fik mine bøger et nyt liv
Papirer og dokumenter – alt skal ud
Småting, køkkenting og badeværelsesting
Ting med affektionsværdi
Hvor gjorde jeg af alle de ting jeg smed ud?
Før og efter billeder

1. Sådan fik mine bøger et nyt liv

Da tøjet sad lige i skabet, om man så må sige, kastede jeg mig over boligens læsestof.

Alle bøger og magasiner skulle frem i lyset og vurderes på ny.

Jeg har altid syntes, at det var hyggeligt med en bogreol med bøger på, og har egentlig ikke set min reol som den store øjebæ. Min reol er i øvrigt indbygget, så det er ikke sådan ligetil at sætte noget andet der, hvis man udgår for bøger.

Jeg var derfor lidt tøvende over for projektet som udgangspunkt, selvom jeg havde mange bøger stående, som jeg faktisk aldrig havde åbnet, og jeg havde sågar to af en bog også - ”Shantaram” både i hardcover og paperback (og har stadig ikke fået den læst). Derudover havde jeg bøger alle mulige steder i lejligheden – i køkkenet, i skabe, i skuffer og i soveværelset, så der var ikke helt overblik over dem, hvilket bidrog til en vis konstant uorden.

Opsat på at følge Marie Kondos anvisninger til punkt og prikke, fandt jeg alle bøger og magasiner frem fra hele lejligheden, og lagde dem på gulvet sorteret efter:

Underholdende
Praktiske (kogebøger, rejsebøger, fagbøger, selvhjælp etc.)
Visuelle (fotolækre værker)
Magasiner

Marie pointerer, at det er vigtigt, at få bøgerne ud af reolen og ned på gulvet af to grunde:

Man kan ikke ægte vurdere, hvorvidt en bog fanger noget i én, så længe den stadig er på reolen. Når man spørger ”giver den her en gnist af glæde” mens den stadig står på reolen eller i skuffen, vil spørgsmålet ikke virke særlig stærkt.
Bøger, der ikke er blevet rørt ved længe bliver ”usynlige”. Selvom de er der, så ser man ikke længere de urørte værker.

Jeg havde længe haft en stak kogebøger liggende ovenpå på hinanden oppe på et skab i køkkenet - arrangeret efter størrelse. Jeg havde sikkert ræsonneret på et tidspunkt, at det var mest praktisk, at have kogebøger dér, hvor man laver mad. Men altså bøger i et køkken bliver ret hurtigt fedtede og ulækre af stegeos. Og så har ny viden lært mig, at ting der arrangeres ovenpå hinanden, gør det mere besværligt at bruge dem, og det, der ligger nederst eller i midten af stakken, har det med at blive ignoreret. Og faktisk brugte jeg sjældent mine kogebøger, men valgte ofte at finde opskrifter på Nettet, når jeg trængte til inspiration.

Nu står mine kogebøger på min udtyndede bogreol – affedtede og synlige - og jeg er sjovt nok begyndt at bruge dem igen.

Bogsorteringskriterium

Da alt læsestof lå på gulvet. Tog jeg fat og mærkede på hver enkelt om den leverede glæde i mit liv. Her er det vigtigt, at det er i dét øjeblik, hvor man MÆRKER på bogen/magasinet, der er afgørende. Ikke noget med at begynde at læse, for så bliver ens beslutningskraft svækket, og man begynder at spørge sig selv, hvorvidt man har brug for den i stedet for at stole på sin første intuition.

Meningen er, at man skal ende op med at have en bogreol, hvor der kun står de bøger, man virkelig godt kan lide, og som man bliver glad af at kigge på.

”Senere” betyder ”aldrig”

Når man nu sidder, der på gulvet omringet af alle disse bøger og tidsskrifter som man har læst og ikke fået læst, så kan det være fristende at holde på de ikke-læste. Og det kan også være, at man tænker, at man vil læse sin yndlingsbog igen.

Der skal man så prøve at erindre sig, hvor mange bøger man har læst mere end én gang. For de flestes vedkommende ligger tallet meget lavt, med mindre man har en helt speciel profession.

Bøger er basalt set papir med printet information på. Deres formål er at blive læst og at formidle viden. Det er ikke deres formål bare at blive opbevaret på en hylde.

Man læser bøger for læseoplevelsen. Bøger, man har læst er blevet oplevet, og deres indhold er inden i os, uanset om vi kan huske det eller ej.

Så, når man skal afgøre, hvilke man vil beholde og hvilke man vil skille sig af med, kan man glemme argumentet om, at man muligvis vil læse den igen, eller at man ikke har lært alt, hvad der står i en given bog, men i stedet tage hver en bog i hånden én for én, og beslutte om den bevæger en eller ej.

Og med hensyn til de ulæste og halvt læste bøger. Hvis man har forpasset chancen, selvom man har haft de bedste intentioner, så er sandsynligheden for, at man får det gjort senere ekstremt lille. Desuden har Internettet gjort det både billigt og let at skaffe sig bøger, så ud med de ulæste, og læs i stedet de bøger, der virkelig rører.

Kun ved at skille sig af med de bøger, man ikke har fået læst, og som ikke giver en gnist af glæde, kan man blive bevidst om, hvad man er ægte passioneret omkring.

Et godt råd er også fremadrettet at læse de bøger, man anskaffer sig med det samme.

Organisering af bøger

Jeg overførte stilen fra garderoben til bogreolen og arrangerede bøgerne efter højde i stigende retning. Det gav reolen et mere positivt udtryk, synes jeg.

Den øverste hylde til venstre gjorde jeg til et lille alter, hvor mine små Buddhaer og lykkeamuletter, som ellers havde været placeret tilfældigt rundt omkring, blev samlet og fik nyt liv. Ved at placere dem over øjenhøjde, får de en ”ophøjet” værdi, og bliver mere alteragtige.

For mig skal mit hjem være min hellige hule, hvor jeg kan slappe af, lade op og føle mig godt tilpas i.

Mit hjem skal ikke være en lagerplads.

2. Papirer og dokumenter – alt skal ud.

Når bøgerne er sorteret kommer turen til boligens papirstakke.

Denne kategori var overraskende følelsesladet for mig. Jeg fik for det første smidt to store sække ud, hvilket overraskede mig, for jeg var ikke klar over, at jeg havde så mange papirer, der bare lå og optog plads til ingen verdens nytte.

Men jeg erfarede også, at når man gennemgår sine papirer, og således finder gamle bankudskrifter, skilsmissepapirer, vielsespapirer, lønsedler, søde og sjove post-it-noter fra tidligere kolleger og venner, så får man også flashbacks til tider, der var hårde og til tider der var gode, men man bliver også mindet om, hvor langt man faktisk har rykket sig i forhold til tidligere.

Jeg blev også virkelig forundret over, hvilken lettelse det var at blive lettet for alle de gamle dokumenter, som tydeligvis havde fyldt i mig både mentalt og fysisk.

Konmari-vejen til at få orden i husstandens papirer er, at smide alt ud, der ikke falder ind under én af disse tre kategorier:

Er i brug i øjeblikket.
Skal bruges i en begrænset periode.
Er nødt til at blive opbevaret altid.

Med papirer menes fx:

Skole- og andre noter på køleskabet

Ubesvarede invitationer
Kort-hilsener
Manualer
Boner
Kontoudskrifter
lønsedler
Forsikringspapirer
Udklip
Kursusmaterialer
Personlige papirer
Garantibeviser
Etc.

Bemærk, at fotos, dagbøger og gamle kærlighedsbreve ikke hører ind under her – det kommer vi til i sidste runde.

Kursusmaterialer

Den der med at smide gamle kursusmaterialer ud, var noget af en øjenåbner for mig, og det giver god mening nu, hvor de er ude af min bolig. For jeg har (som de fleste andre) sjældent kigget på de ting efterfølgende. Det man lærer på et kursus, skal tages i brug med det samme, ellers glemmer man det, og så hjælper gamle noter kun i ringe grad. Man kan tage et kursus igen, hvis det skulle blive aktuelt.

Kontoudskrifter og manualer

Det meste findes online i dag, så ingen grund til at have et bibliotek af den slag i hjemmet.

Garantibeviser

Smid dem ud der er udløbet, og hold alle dem der ikke er samlet i ét gennemsigtig chartek.

Fødselsdagskort og andre hilsener

Når man har læst et kort, er formålet med det fuldendt, og man kan give slip på det med taknemmelighed over tanken og betænksomheden. Man kan nøjes med at beholde de hilsener, der giver en særlig gnist af glæde.

Lønsedler

Formålet med en lønsedler er at vise, hvad man der er tjent og betalt i skat. Når det er tjekket, er deres formål stort set udfaset, medmindre de skal bruges som dokumentation for et og andet. I de tilfælde er det som regel kun et fåtal af dem, der er nødvendige.

Madopskrifter

Opskrifter – håndskrevne og udklip - kan man efter finsortering evt. placere inde i en udvalgt kogebog.

Alt det andet papir

Lad også et kritisk blik glide hen over opslagstavlen, køleskabet og den skål på bordet, hvor ting der ingen plads har, har det med at lande i.

Opbevaring af papirer

Når man er færdig med sorteringen, kan man arrangere sine papirer i to kategorier:

Papirer, der skal gemmes. Disse journaliseres efter hvor ofte, de bruges.
Papirer, man skal forholde sig til. Herunder:
1. Breve, der skal besvares.
2. Formularer, der skal udfyldes.
3. En avis, man har tænkt sig at læse.
4. etc.

Disse journaliseres mest praktisk i foldere, der kan stå op.

Det generelle princip er, at papirer og dokumenter skal opbevares let tilgængeligt og overskueligt.

3. Småting, køkkenting og badeværelsesting

Papir- og denne diverse del af oprydningen flød lidt ud i hinanden for mit vedkommende, fordi jeg stødte på så mange småting, mens jeg tømte skuffer og skabe for papirer. Men princippet er, at når man har fået orden på papirerne, så kaster man sig over resten af ens småejendele i en bestemt rækkefølge.

Det kan synes som en overvældende opgave, men hvis man går systematisk til værks og følger disse trin, er det faktisk en nem omgang.

Cd’er og Dvd’er
Hudprodukter
Makeup
Accessories
Værdigenstande (pas, kreditkort, smykker, etc.)
Elektriske ting og sager (alt der har med strøm at gøre, radioer, kameraer, ledninger, hårtørrer, barbermaskiner etc.).
Husholdningsudstyr (jeg kom af med meget plastik i denne kategori…)
Husholdningsting (medicin, vaskepulver, rengøringsartikler, servietter, lommetørklæder etc.)
Køkkenting (bestik, gryder, blendere etc.)
Andet (småpenge, figurer, røgelsespinde, logo-gaver, hobbyting etc.)

Samme princip her: Behold kun hvad der leverer en gnist af glæde

Gaver

Man vil i denne kategori sikkert flere gange støde på ting, man har fået i gave, som man derfor ikke nænner, at skille sig af med. Til det siger Marie Kondo, at formålet med en gave er at blive givet. Gaver er ikke ”ting”, men et middel til at udtrykke nogens følelser. Når man ser gaver fra det perspektiv, kan man værdsætte tanken bag gaven, og dermed behøver man ikke at føle skyld over at skille sig af med den, hvis den i øvrigt ikke leverer glæde.

Ledninger

De ledninger jeg ikke kendte noget til i min vej udi gemmerne, røg lige durk ud, og det samme gjorde mange af de iPhone-opladerledninger, som jeg efterhånden havde en imponerende samling af.

Det var godt, at manden ikke var hjemme her, for jeg tror aldrig, at han har smidt én eneste ledning ud. Han lider på dette område af en ekstrem svær grad af”man-ved-aldrig-betændelse”, så det ville have udløst megen trækken i hver vores ende af diverse udefinerbare ledninger.

Ekstra knapper

Alle de ekstra knapper, der kommer med nyt tøj… Man bruger dem aldrig – behøver jeg sige mere?

Gratis ting og sager

Plastikkopper man har vundet, kuglepenne fra hotelopholdet, ølglas med logo på, Post-its med logo og så fremdeles leverer sjældent en gnist af glæde…

Småpenge

Småpenge hører til i pungen. De fleste har småpenge liggende rundt omkring i boligen, i bilen og i sparebøsser. Mønter er PENGE og har værdi, men bliver alligevel for det meste behandlet med meget lidt respekt.

Efter denne opsang fra Marie, samlede jeg mig en femliters frysepose med gode danske mønter og en med udenlandske. Den med de udenlandske sorterede jeg i norske, engelske og andre lande. Andre lande-mønterne røg til metal-storskrald. Resten ved jeg, at jeg får brugt.

Den store pose med danske mønter, er jeg begyndt at bruge af, hver gang jeg er i Netto og Fakta, hvor man kan bruge møntmaskinen ved udgangskasserne. Da jeg har ret mange mønter, så jeg gør det i mindre portioner. Men det er skønt, at komme af med dem i stedet for at have dem liggende rundt omkring.

4. Ting med affektionsværdi

“Der hvor vi bor nu, bør være for den person vi er i dag, ikke for den vi var engang”

— Marie Kondo

Når man har fået styr på tøj, bøger, papirer og småting er man klar til at takle ting med affektionsværdi.

Affektionsværdi-effekter er ofte påhæftet minder om en tid, hvor disse ting gav en glæde, og derfor er tanken om at smide dem ud lettere angstprovokerende.

Tanken om at smide ting ud med affektionsværdi kan føles som at smide minderne ud sammen med dem. Men den bekymring er unødvendig, for ægte kostbare minder vil aldrig fordufte, fordi man smider den ting ud som de er associereterz med.

Vi lever nu. Uanset, hvor fantastisk fortiden end var, så kan vi ikke leve i den nu.

Den glæde vi føler nu og her, er den, der er vigtig. Så derfor gælder samme smid-ud-regel her: ”Leverer den her ting en gnist af glæde?” Skal man spørge, hver enkelt ting. Og når man forholder sig til hver eneste af sine affektionsting på den her måde, vil man i processen således også forholde sig til sin fortid.

Når man gemmer sine ting væk i kasser, på lofter eller i kældre, i stedet for at forholde sig til dem, vil fortiden langsomt fylde mere og mere i ens liv og kan være med til at forhindre en i at leve i nuet.

Fx kan det være meget gavnligt at give slip på gamle kærestebreve, for idet man holder fast i gamle breve og fotos af tidligere kærester, kan det faktisk være med til at blokere for nye relationer.

Formålet med et brev blev opfyldt i det øjeblik, det blev modtaget. I dag er disse ord for længst glemt af den person, der skrev det.

Det samme gælder andre mindeting og gaver, man har fået. Behold kun det, der giver en ægte gnist af glæde nu her.

Billeder

På min rute gennem de gamle gemmer stødte jeg også på fotos hist og her, men som jeg artigt lagde til side til sidste del af oprydningsfasen - uden at forholde mig til dem.

Ifølge Marie skal hendes foreslåede oprydningsrækkefølge skærpe ens ægte og nøgterne intuitive sans for, hvad der giver en gnist glæde. Begynder man at tage stilling til ”Kodak-moments” i utide, kan det bringe hele processen ud af kurs.

Således beredt og uddannet kastede jeg mig med krum hals over fotos som det sidste …. men altså nemmere sagt end gjort. For når man som jeg, har mistet en del kære familiemedlemmer, været igennem et par skilsmisser, samt været på nogle fantastiske rejser jorden rundt, så kan det nok være, at der var fotos her og der som trods det, at der ikke var for fem øre gnist af glæde i dem, hvor tommel- og pegefinger alligevel var som limet til nogle af dem og måtte tvinges ud af grebet.

Men når jeg gav slip, gav det så meget mening bagefter at sidde tilbage kun med få repræsentative kvalitetsbilleder fra oplevelser og af personer.

… og jeg fandt også ud af, hvor kedelige billeder af udsigter i virkeligheden er.

De ting, der er ægte vigtige for én, er i virkeligheden ret få i antal.

Jeg kom også til at reflektere over, at fotografiet jo kun er et par hundrede år gammelt, og at antallet af billeder fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet er ret fåtallige. Men de få billeder, man ser fra dengang er enormt fortællende for tiden og for stemningen.

I dag har vi udviklet et behov for konstant at billeddokumentere alt, så billeder der bliver glemt, mister deres betydning og bliver overvældende i antal.

Sådan gør man

Forbered dig på, at billedsorteringen er lidt mere tidskrævende end de andre kategorier.

Når man nøjes med at beholde fem billeder per dag fra en speciel oplevelse, vil de være repræsentative for den tid og disse få fotos vil livligt kunne bringe en masse minder frem.

Brug disse fire trin

Fjern alle billeder fra fotoalbummer.
Tag stilling til hvert enkelt - et af gangen.
Behold kun dem, der leverer en gnist af glæde. Et fotos betydning ligger i den fornøjelse og glæde, man mærker, idet man tager fat i det.
Læg de glædegivende billeder i album igen. Billeder får man meget større fornøjelse af, når de er i album end når de bare ligger i en kasse.

5. Hvor gjorde jeg af alle de ting, jeg smed ud?

Jeg sorterede alt affald i metal, elektrisk, brændbart, tøj, glas, etc.

Min svigerdatter satte flere ting og bøger til salg på en app, der hedder Tradono og tjente en god skilling på det. De mere private papirer og breve brændte jeg i pejsen i mit sommerhus, og resten af mine ting røg på genbrugsstationen.