Mokka-Kakao-Kokos-Body-Scrub

English 🇬🇧

Dette indlæg indeholder affiliate links

mokka.jpg

Jeg var til en full body luksus spa-behandling på et lokalt hotel i Sharm El Sheik i Egypten i februar. En af behandlingerne involverede massage med en blanding af kakao, kaffe, sukker og kokos. Blandingen duftede vidunderligt, og da jeg senere skyllede den af mig under bruseren, noterede jeg mig, at min hud føltes virkelig blød, og at der var godt gang i cirkulationen. Så fuld af forventning vendte jeg derfor tilbage til marmorlejet i behandlingsrummet til næste ting på spamenuen.

Denne gang masserede OG dekorerede behandlerinden mig imidlertid med en endeløs mængde opvaskemiddelagtig sæbe!? Hun overøste OG viftede bogstaveligt talt sæbebobler over min krop uafbrudt i omkring 20 minutter, hvilket efterlod mig med kold og tør hud - og alle de dejlige næringsstoffer og olier var skyllet helt væk.

Men jeg har rekonstrueret scrub’en, og den leverer stadig sine underværker.

Denne scrub eksfolierer, stimulerer blod- og lymfeflow og har anti-aging og opstrammende effekt.

Lidt om ingredienserne

Kaffe: Koffeinen virker opstrammende, stimulerende og har anti-aging effekt.
Sukker: Ikke godt inde i kroppen, men fantastisk udenpå den da den eksfolierer naturligt.
Kakao: Flavonoiderne i kakao nærer huden, øger elasticiteten og hjælper med at reducere røde pletter og bumser. Koffeinet og theobrominen i kakaopulveret er med til at gøre huden fast, stram og tonet. En kakao ansigtsmaske kan afhjælpe slap hud, småødemer og poser under øjenposer.
Kokosolie er meget fugtgivende og trænger let ind i huden. Det har rensende, antivirale, antibakterielle og svampedræbende egenskaber. De gode fedtstoffer i kokosolien hjælper huden med at hele hurtigere efter skader eller infektioner. Regelmæssig brug af kokosolie på huden, kan være med til at bekæmpe cellulite.

Opskrift

Miks:

Brug:

I badet. Jeg bruger den både i ansigtet og på kroppen. Den grisser en del, så jeg påfører den i brusekabinen. For at få mest muligt ud af næringsstofferne, bruger jeg et minimum af sæbe, når jeg skyller af igen ...


Forrige
Forrige

Hvordan man afstresser øjnene, og får et bedre syn

Næste
Næste

Få opskriften på den bedste læbebalsam - læbepomade