Cremet, rå, palæojordbærkage

English 🇬🇧 

”Det her er den bedste kage, jeg nogensinde har smagt.” Min ven Christian kiggede mig direkte i øjnene, mens hans kagegaffel var på vej ned efter en bid mere på tallerkenen.

”Du må gerne skære et stykke mere til mig.” Bidrog min veninde Nadia, mens hun skrabede sin tallerken.

”Er du sikker?” Spurgte jeg hende, for at sikre mig, at det ikke bare var for at smigre værtinden. ”Du plejer da ikke at spise kage, Nadia?”

”Nej, men denne her er virkelig god og hverken for sød eller blah.”

Herefter tog det under end en halv time for hele den kage, rub og stub, at finde vej til tre menneskers fordøjelsessystem, og gæstgiverens ego og mave var meget tilfreds.

Det der gør kagen lækker er at flere ting, går op i en højere enhed

  • Bunden er en blanding af nødder og dadler, som giver en let sødme samt tyggevenlig konsistens.

  • Fyldet, der bl.a. er lavet af nøddesmør, jordbær og dadler gør kagen cremet som en cheesecake og sød, men ikke for sød.

  • Og pynten af frosne jordbær fuldender smag og konsistens.

Kagen er rå, vegansk, sukkerfri, mælkefri og kornfri.

gaffel.JPG

Opskriften indeholder links til ingredienser og udstyr, som jeg selv bruger og kan anbefale. Hvis du køber produkter gennem disse links, vil prisen være den samme for dig, og jeg vil modtage en lille provision, som hjælper med til at støtte denne blog. Du kan læse om min affiliatepolitik her.

Opskrift

Opskrift på nem jordbær-cheesecake - uden ost! Lavet med friske bær, cashewsmør, dadler og nem mandelbund. Cremet, lækker og faktisk også sund.


Bunden

Ingredienser:

Sådan gør man:

  1. Kom nødderne i en foodprocessor eller brug en håndblender eller minihakker.

  2. Blend indtil nødderne er små krummer.

  3. Tilsæt dadler (sørg for at fjerne kernerne inden) en af gangen og blend indtil blandingen begynder at klumpe sammen (hvis dette ikke sker, tilføj flere dadler).

  4. Tryk massen ned i en kageform. Fór en evt. med kagefolie inden.

  5. Afkøl i fryser.


Cremet jordbærfyld

Ingredienser:

Sådan gør man:

  1. Kom alle ingredienserne i blender og blend på høj hastighed indtil blandingen er glat.

  2. Hvis du bruger frosne jordbær, så hæld evt. lidt kogende vand hen over dem inden du kommer dem i blenderen, så de bliver lidt blødere.

  3. Fordel blandingen jævnt over nødde-mandel-bunden.


jordbærpynt

Ingredienser:

  • 2 dl (210g) frosne jordbær (valgfrit)

formJPG

Sådan gør man:

  1. Pulse de frosne jordbær i blenderen til de er i småbidder.

  2. Fordel oven på kagen.

  3. Frys kagen natten over eller i 4-8 timer.

  4. Tø den op ca. 5 minutter før den skal spises.

  5. Kan opbevares i fryseren i op til en uge.


Forrige
Forrige

Palæo blåbærmuffins

Næste
Næste

Gulerodskage vegan og paleo