Mænd, kvinder og for meget østrogen
Dette indlæg indeholder affiliate links.
Lav sædkvalitet, lav libido, østrogen-overload og fald i testosteronproduktion er store trusler mod vores helbred og reproduktive system i dag, som mestendels skyldes moderne livsstil, plastik og fødevareindustrien.
Kroppens endokrine system er optaget af at holde blodets indhold af testosteron og østrogen på normale niveauer - og er meget god til det. Men, hvad det endokrine system ikke gør, er at tjekke om der er forhøjede niveauer af xenoøstrogener også kaldet hormonforstyrrende stoffer.
Så situationen for kvinder og mænd kan være:
Normalt naturligt østrogen-niveau
Normal naturligt testosteron-niveau
Unormalt høje xenoøstrogen-niveauer (der uopdaget svømmer rundt i blodet)
Både mænd og kvinder producerer østrogen og testosteron - forskellen er mængden. Kvinder har en større mængde østrogen, mænd har en højere mængde testosteron. Kvinder har også flere østrogenreceptorer, hvor mænd har flere testosteronreceptorer. Mængderne af receptorer er afgørende - du kan give en kvinde testosteronindsprøjtninger, men hun vil aldrig blive lige så stor som en mand, fordi hun ikke har de antal receptorer som en mand har. Og sprøjter man østrogen i en mand vil det ikke forvandle ham til en kvinde, fordi han mangler disse ekstra østrogenreceptorer.
Indhold i denne blog
Xenoøstrogener
Hvordan vi omdanner testosteron til østrogen
Østrogen-overload hos mænd
Østrogen-overload hos kvinder
Andre årsager til østrogen overbelastning
Her gemmer fremmedøstrogenerne sig
Sådan udskiller og forebygger man fremmedøstrogener i kroppen
1. Xenoøstrogener
Vi kan ikke smage dem. Vi kan ikke se dem og vi kan ikke mærke dem, men fremmedøstrogener er nogle ret stærke kemiske østrogen-banditter, der er i stand til at efterligne kroppens naturlige østrogeners aktiviteter i begge køn. Og de er ikke bionedbrydelige, så de bliver lagret i vores fedtceller.
Fremmedøstrogener hedder også xenoøstrogener, hvor xeno betyder "fremmed".
Xenoøstrogener hæfter sig på kroppens østrogenreceptorer, og påvirker dem.
Xenoøstrogener kommer ind i vores celler gennem plastikvandflasker, pesticider, herbicider, fungicider, plastik, brændstoffer, biludstødning, renserikemikalier, industriaffald, kød (fra dyr som er blevet opfedet med østrogene stoffer) og gennem utallige husholdningsmidler og personlige plejeprodukter som hårprodukter, cremer, makeup, vaskepulver, rengøringsmidler etc.
De mest allestedsnærværende xenoøstrogener omfatter BPA (bisphenol A), ftalater og parabener. Ftalater findes i kemiske dufte som parfume, rum-duftere og duftlys, mens parabener er i personlige plejeprodukter som cremer og hårprodukter.
BPA er et kemikalie, der bruges i fremstillingen af visse plastformer og findes i alt fra plastikflasker til i belægningen i aluminiumsdåser og i nye møbler.
2. Hvordan vi omdanner testosteron til østrogen
Uanset køn lagres østrogen i fedtcellerne, og fedtvæv øger niveauet af enzymet aromatase. Aromatase forvandler testosteron til østrogen. Mænd med en højere fedtprocent vil producere mere aromatase, og har derfor et højere østrogenniveau og mindre testosteron. Da testosteron også hjælper en mand med forbrænde fedt og opbygge muskler, bidrager xenoøstrogener også til fedme hos mænd.
En række undersøgelser har vist, at jo mere BPA personer havde i deres kroppe, des federe var de. De personer med mest BPA i deres urin havde 34 procent chance for at blive overvægtige sammenlignet med kun 23 procent chance hos personer, der havde mindst BPA i urinen.
At spise dåsesuppe til middag fem dage i træk har vist sig at øge BPA i kroppen med 1223%
Summa summarum: Jo mere fedt man bærer rundt på, jo mere østrogen har man på kropslageret.
3. Østrogen-overload hos mænd
Hos mænd forstyrrer xenoøstrogener den naturlige balance mellem de mandlige og kvindelige hormoner, hvilket er årsagen til at mænd kan miste nogle af deres mandige træk. Nogle forskere mener, at xenoøstrogener er den primære årsag til det verdensomspændende fald i mandlig fertilitet, da østrogenerne både reducerer sædkvaliteten og antallet af sædceller.
Xenoøstrogener menes også at spille en væsentlig rolle i de stigende antal prostata-sygdomme. Prostata har østrogenreceptorer, og disse fremmedøstrogener overstimulerer prostatavævet, som resulterer i overvækst af prostata og bidrager til inflammationer og prostatacancer.
Xenoøstrogener får muligvis mænd til at udvikle mere brystvæv (et meget almindeligt problem hos moderne mænd) og opleve rejsningsproblemer (vi er blevet en Viagra-generation). Så enhver mand, der værdsætter sin mandighed burde gøre alt, hvad han kan for at undgå xenoøstrogener.
Andre bivirkninger hos mænd grundet for mange xenoøstrogener:
Tab af evnen til at koncentrere sig
Humørsyg / følelsesladet
Nærtagende / irritabel
Generthed
Føle sig svag
Indre uro
Hukommelsesproblemer
Usmidig tankegang
Passive holdninger
Træthed
Begrænset interesse for omgivelserne
Hypokondri
Og mere…
4. Østrogen-overload hos kvinder
Xenoøstrogenerne fastholder østrogenniveauerne hos en normal kvinde på det dobbelte af de normale værdier for et helt voksenliv, og progesteron, som er det hormon, der skal balancere det skrøbelige kønshormonsystem, bliver simpelthen overbebyrdet af de dominerende østrogener.
Østrogen-overbelastningen resulterer i overstimulering af bryst- og livmodervævet. Det forårsager tidlig pubertet og hurtig knoglemodning som får vækstzonerne i enderne af de lange rørknogler, epifyselinierne, til at lukke sig for tidligt, hvilket standser knoglernes længdevækst, som reducerer voksenhøjden.
Flere kvinder end nogensinde oplever hormonproblemer som muskelknuder i livmoderen, cyster i æggestokkene, smertefulde menstruationskramper, vedvarende akne og endometriose - endometriose er en tilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen (endometrium) er lokaliseret udenfor livmoderen. Desuden er cyklisk brystspænding er efterhånden så almindeligt, at det bliver betragtet som en normal del af den kvindelige fysiologi.
Note vedrørende overgangsalderen: I Japan såvel som i mange andre kulturer, hvor man indtager en enkel og uraffineret kost, findes begrebet hedeture stort set ikke. De ubehagelige symptomer på overgangsalder en kvinde oplever, er næsten direkte proportional med den stress, kost og mængde af fremmedøstrogener hun har påført sig under sit voksne liv før overgangsalderen. Gener i overgangsalderen er mere et resultat af for meget østrogen end for lidt.
Andre bivirkninger hos kvinder fra for mange xenoøstrogener:
Problemer med skjoldbruskkirtlen
Vægtøgning
Lav sexlyst
Væskeophobninger
Brystkræft
PMS
Migræne
Humørsvingninger
Kramper
Depression
Træthed
Knogleskørhed
Søvnløshed
Allergier
Hukommelsestab
Akne
Hedeture
Hårtab
Tør hud
Og mere
5. Andre årsager til østrogen overbelastning
Man kan meget vel også have en for høj intern produktion af østrogen af en række andre grunde, såsom disse:
Mangel på visse næringsstoffer (magnesium, D-vitamin, selen, zink). Mangel på næringsstoffer øger aromatase betydeligt. Fx har mænd med D-vitaminmangel lavt testosteronniveau og et forhøjet østrogenniveau som følge den øgede aromatisering.
For meget alkohol. Især øl øger aromatase, og det er ofte blevet forbundet med lavt testosteron og højt østrogen hos mænd.
P-piller eller hormonbehandling. Begge kan øge østrogenniveau eller forårsage en ubalance mellem østrogen og andre hormoner.
Lav/manglende evne til at forbrænde østrogen effektivt på grund af nedsat fordøjelsesfunktion, som kan skyldes mangel på visse næringsstoffer, probiotika, eller lav fiberfattig kost.
6. Her gemmer fremmedøstrogenerne sig
Listen er lang, men her er nogle af de vigtigste produkter, hvor de gemmer sig i:
BPA (Bisphenol A) findes i plastflasker, plastikbøtter til madopbevaring, fødevaredåser og kasseboner.
Pesticider, der bruges til afgrøder og i insektspray.
Ftalater – findes mest i luftfriskere, duft-stearinlys og parfume.
Parabener er i ansigts-, krops- og hårplejeprodukter som cremer, shampooer og sæber.
Flammehæmmere i nye møbler, tekstiler, elektronik og husholdningsartikler.
Rengøringsmidler.
Maling og vinyl.
Kosmetik og neglelak.
Husk som nævnt tidligere, at jo højere fedtprocent man har, jo mere østrogen har man også, fordi fedtvævet øger niveauet af aromatase, der forvandler testosteron til østrogen. Ved at reducere fedtprocenten kan man opbygge slanke, stærke muskler, som er nøglen til forebyggelse af mange kræftformer og eliminationen af xenoøstrogen.
Øvrige Kunstige hormoner:
Findes i konventionelle kød- og mejeriprodukter.
Modsat tidligere, så er alle mælkeproducerende køer i dag gravide 70% af tiden, og deres mælk indeholder op til 20 forskellige hormoner helt uden at noget bliver tilføjet. Hvis man drikker ikke-økologisk komælk indtager man desuden antibiotika, steroider, pesticider og lignende.
Udskift med økologisk kød og med økologisk gede-, fåre-, ris-, mandel-, kokos- eller / og sojaprodukter.
Eksempler på østrogener:
7. Syv måder man kan udskille og forebygge hormonforstyrrende stoffer i kroppen
1. Spis økologisk
Et skift til økologisk frugt, grøntsager og animalske produkter vil bidrage til at stoppe strømmen af kemikalier i blodbanen og i hele kroppen.
2. Balancer blodsukkeret
Protein, sunde fedtstoffer og gode kulhydrater er afgørende for en sund blodsukkerbalance.
For at undgå overskydende østrogen og til at holde skjoldbruskkirtel-, binyrer- og bugspytkirtelfunktionerne godt kørende skal blodsukkeret holdes på et normalt niveau. Vedvarende høj insulinproduktion øger inflammation og mindsker det endokrine systems ydeevne, og det kan hæmme østrogenforbrændingen. Omvendt, hvis blodsukker tager for mange styrtdyk, tror kroppen, at man sulter, hvilket bliver opfattet som en faresituation af binyrerne. Når blodsukkeret holdes stabilt ved binyrerne, at man ikke er i overlevelses-situation.
Det vigtigste skridt til holde et stabilt blodsukker er at starte dagen - hver dag - med morgenmad med et højt proteinindhold, og så resten af dagen regelmæssigt spise måltider med højt proteinindhold, sunde fedtstoffer og grøntsager.
Protein har en stabiliserende virkning på blodsukkeret, da det hjælper med at trække sukker ind i cellerne, som kroppen kan bruge til energi. Fedt forsinker optagelsen af glukose i blodbanen, og forhindrer kraftige udsving i blodsukkeret, men undgå de olier, der er kun kan laves på en fabrik som fx majsolie, sojabønneolie, tidselolie, solsikkeolie, rapsolie, margarine etc. de er alle stærkt forarbejdede og stærkt inflammatoriske. Som tommelfingerregel så spis kun de fedtstoffer, der også holdt vores forfædre godt kørende for 10.000 år siden - fedtstoffer fra græssende dyr, som smør, ghee, æggeblommer, svinefedt og talg. Uraffineret (jomfru-) kokosolie og koldpresset jomfruolivenolie er andre glimrende muligheder. Disse fedtstoffer tilstopper ikke arterierne – det gør blodsukker-problemer.
Anti-inflammatoriske, sunde fedtstoffer omfatter:
Kokosolie (uraffineret koldpresset - jomfru)
Avocadoolie (uraffineret koldpresset - jomfru)
Avocadoer
Smør fra græssende dyr
Gode proteinkilder:
En høj-protein kost vil bidrage til en bedre kropsbygning hos de fleste. Omvendt har lav-protein diæter vist sig at nedsætte aktiviteten af noget, der hedder cytochrom P450, som nedbryder østrogen.
Aminosyrerne lysin og threonin har vist sig at understøtte leverfunktionen og eftersom østrogen nedbrydes af leveren, menes det, at disse proteiner kan hjælpe til med at slippe af med overskydende østrogen.
Lysin og threonin findes rigt i fisk, kylling, kalkun, svinekød, bønner, æg og i nogle frø (sesam, bukkehorn). Sesamfrø er rige på fibre, og bukkehornsfrø hjælper med at sænke insulinreaktion fra kulhydrater.
Fem hurtige opskrifter på smagfulde protein- og fedtrige morgensmoothies
3. Forbedr mave-tarmsystemet.
Probiotika (mælkesyrebakterier for det meste) er vigtigt, fordi det øger mængden af "gode bakterier" i tarmen og støtter neurotransmitter-funktionen. Sunde bakterier kan forbedre produktionen og reguleringen af vigtige hormoner som insulin, ghrelin og leptin.
Ydermere. Når østrogen er på vej ud af tarmen, er det nødt til at være bundet til glukuronsyre, men der findes også en "dårlig" tarmbakterie - glucuronidase, der afkobler båndet mellem østrogen og glukuronsyre, så østrogenet smutter tilbage i cirkulation og skader vævet. For at undgå dette, skal man have en sund tarm, som man kan få ved at tilføje gode bakterier gennem masser af probiotiske fødevarer - kombucha er det nemme valg, som indeholder masser af glukuronsyre - fermenterede grøntsager, kefir, suppe kogt på ben fra økologiske dyr eller probiotisk kosttilskud er også gode kilder.
4. Spis masser af omega-3 fedtsyrer.
Fødevarer med omega-3 menes at hjælpe med at nedsætte risikoen for hjerte-karsygdomme på grund af deres inflammations-reducerende evner. De er også nødvendige for korrekte neurologiske funktioner, vedligeholdelse cellemembraner, humørregulering, nedbrydelse af overskydende østrogen og hormonproduktion.
Gode omega-3 kilder:
Laks (vild / øko)
Natto (fermenteret soja superfood)
Æggeblommer
5. DIM dine grøntsager
Korsblomstrede grøntsager som broccoli, blomkål og kål er rige på glukosinolater, som er en stor gruppe af svovlholdige forbindelser. Disse højpotente kemikalier understøtter afgiftning, og forhindrer vækst af kræftceller.
DIM (diindolylmethane) - også et element, der findes i korsblomstrede grøntsager - hjælper kroppen med at skille sig af med overskydende østrogen. DIM tages ofte som kosttilskud, fordi man ellers skal spise meget store mængder af disse grøntsager dagligt for at få tilstrækkeligt til at få give effekt på østrogenudskillelsen.
Liste over korsblomstrede grøntsager:
Rucola
Bok choy
Broccoli
Rosenkål
Kål
Blomkål
Bladgrønt (spinat fx)
Grønkål
Radise
Majroe
Brøndkarse
6. Spis soja mand
Indarbejd fødevarer med phytoøstrogener i kosten, for de vil sætte de naturlige og kemiske østrogener i kroppen ud af spil. Phytoøstrogener er plante-baserede kemiske forbindelser, der binder sig til østrogenreceptorerne, men som kun har omkring 1/1000’ende del af den virkning på kroppen som ægte eller xenoøstrogener har. Når phytoøstrogener binder sig til østrogenreceptorerne optager de pladserne her og holder på den måde andet østrogen fra at udøve sin virkning.
Lignaner og isoflavoner er de vigtigste phytoøstrogener. Udover, at de binder sig til østrogenreceptorer, kan de også øge SHBG*-niveauerne (som beskytter kroppen ved at binde sig til østrogener), sænke aromatase (som forhindrer testosteron i at blive til østrogen) og hjælper med at få transporteret østrogen ud af kroppen. De bedste phytoøstrogener man kan indarbejde i sin kost er økologiske sojaprodukter som fx økologisk tofu og miso, edamamebønner, sesam, bladgrøntsager, lucerne, rødkløver, lakridsrod og bælgfrugter.
Meget vigtigt vedrørende sojaprodukter som fx tofu:
Spis kun økologiske sojaprodukter! Lige så sundt soja kan være i økologisk udgave, lige så giftigt er den konventionelle soja, som meget ofte er genmodificeret og spækket med pesticider og xenoøstogener – og så er vi jo lige vidt.
*) SHBG=seksualhormonbindende globulin
7. Brug så vidt muligt naturlige hud- hårpleje- og rengøringsmidler.
Lav evt. dit eget vaskepulver, din egen shampoo og hudplejeprodukter.
Forbehold:
Alle oplysninger i denne blog er kun til orientering, og bør ikke tages som medicinsk rådgivning. Udtalelserne i denne bog er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til denne bog, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogle sygdomme. Oplysningerne i denne blog kan ikke erstatte en konsultation med din læge, og skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning. Hele indholdet af denne blog er baseret på Hanne Robinsons meninger. Ved at læse og bruge denne blog, accepterer du at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel rådgivning.