Rødt lysterapi: Hemmeligheden bag mere energi, smukkere hud og et stærkere helbred
Den ultimative guide til hvordan rødt og infrarødt lys virker, hvordan du vælger et effektivt rødt lys-produkt, får den rette dosering og hvilket slags lyspanel, der passer til dit behov.
Du kan spise sundt, træne regelmæssigt og tage alle de rigtige kosttilskud – men hvis du virkelig vil optimere din sundhed og opnå varige resultater, så mangler du én vigtig komponent: lys.
Som ingen der følger mig efterhånden er i tvivl om, så er jeg stor tilhænger af solens fantastiske, helende stråler. Men lad os være ærlige – den er ikke altid tilgængelig på disse breddegrader, og nogle gange har man brug for et ekstra skud af de røde bølgelænger.
I denne guide dykker jeg ned i de veldokumenterede helbredsmæssige fordele ved rødt og infrarødt lys – fra smukkere hud, bedre søvn, højere energi til smertelindring, hormonbalance og mental styrke.
Du får også hjælp til at vælge det rette lysapparat, finde den optimale dosering og forstå, hvordan teknologien virker på kroppen.
Indhold i denne artikel
Hvad er infrarødt lys?
Hvorfor mennesker har brug for sollys
Hvordan rødt lys påvirker krop og celler
10 sundheds- og skønhedsmæssige fordele ved rødt lys-terapi
Huden
Hårvækst
Fedttab
Appelsinhud / cellulite
Hashimotos thyreoiditis - for lavt stofskifte
Smertelindrer og muskelrestitution
Energi og kronisk træthed
Knoglerne og brud
Øjne og syn
Hjerne og humør
Guide til at vælge den rette infrarøde lampe
Guide til den rigtige dosering rødt lys
Mine produktanbefalinger til rød/infrarød lysterapi
Hvorfor jeg ikke anbefaler ansigtsmasker – og foretrækker lyspaneler
Denne artikel indeholder links til de produkter, som jeg selv bruger eller kan anbefale. Hvis du køber produkter gennem disse links, vil prisen være den samme for dig, og jeg vil modtage en lille provision, som hjælper med til at støtte denne hjemmeside. Du kan læse om min affiliatepolitik her.
Jeg har gravet min gamle Bio-mat frem fra gemmerne. Jeg købte den for ti år siden, fordi jeg havde læst, at den kunne hjælpe med at forbedre huden.
Min biomat er en kropslang måtte fyldt med ametyst- og turmalinkrystaller, der ved opvarmning genererer lange infrarøde stråler, som opvarmer kroppen indefra. Man opnår på den måde en ret dyb varme i kroppen.
Dengang kom jeg til at overgøre det, for jeg var i ubalance på så mange planer (jeg var også i overgangsalderen). Jeg kom til at ligge på den i en time ad gangen på maks. varme, og det gjorde mig altså lidt bims - overstimuleret og overvarm (krystaller kan alså noget, skal jeg lige love for), så den blev pakket væk og glemt.
Men i de sidste tre-fire uger, har jeg lagt mig på den igen hver aften. Denne gang har jeg sat den på lidt lavere varme, og jeg tager kun 20 minutter hver aften - 15 minutter på ryggen og fem minutter på maven.
Ca. et kvarters tid efter hver behandling oplever jeg en slags “after burner”. En varme rammer hele min krop helt ind i organer og knogler.
Men udover den umiddelbare reaktion, så oplever jeg også, at mit nervesystem er langt mere afslappet.
Jeg har været ramt af stress tidligere, hvilket har den konsekvens i dag, at min krop er mindre tolerant overfor travlhed, hård træning, sult og bekymringer.
Effekten fra den infrarøde varme fra Biomat’en gør, at jeg sover bedre om natten, jeg har mindre sult-angst og min energi er øget.
Der er mange måder man kan få de gavnlige infrarøde stråler på. Solen er den mest naturlige, men en af de meget anvendte i øjeblikket er fra infrarødt lys.
I denne artikel vil jeg gå i dybden med hvordan infrarødt lys og varme påvirker kroppen, huden og sindet, jeg vil guide dig til, hvordan du vælger det bedste apparat, og hvad der er den rette dosis lys.
Meget af informationen i denne artikel bygger på Ari Whittens bog: The Ultimate Guide to Red Light Therapy
Hvad er infrarødt lys
Man kan se det røde, men man kan ikke se det infrarøde lys, for det ligger lige udenfor det lysspektrum, som det blotte øje kan se.
Rødt og infrarødt lys ligger i den modsatte ende af end det ultraviolette lys (UV)
Rødt lys og infrarødt lys er elektromagnetiske strålinger. Det røde lys er synligt fordi det har bølgelængder på 600 og 700 nm, hvorimod infrarødt lys har længere bølgelængder end det synet kan opfatte - typisk i området 700 nanometer til 1 millimeter, og er opdelt i nær infrarød (NIR), kortbølget, mellembølget (MIR), langbølget og far-infrarødt lys (FIR) afhængigt af bølgelængden.
Begge disse lys-bølgelængder er bioaktive hos mennesker, hvilket betyder, at de kan påvirke vores cellers funktion betydeligt.
Når rødt og infrarødt lys bliver absorberet af molekyler i hud og væv, genererer det varmeenergi.
Solen er den største naturlige kilde til infrarødt lys, men man kan også få det fra infrarøde lamper, visse typer krystaller, infrarøde saunaer og fra bål.
Varmen fra en almindelig varmepude fra isenkræmmeren vil kun varme det øverste af hudlaget, hvorimod varmen fra infrarødt lys kan trænge dybt ind i huden og påvirke organer, celler og væv. Derfor bliver det brugt i mange former for behandling såsom smertelindring, hudforyngelse, gigt, diabetes-2, forbedring af blodcirkulation og meget mere.
Jeg giver dig en guide til at vælge de bedste infrarøde apparater sidst i artiklen.
Hvorfor mennesker har brug for sollys
Indenfor de sidste 30 år er man medicinsk begyndt at betragte solen som farlig, hvilket virker som en besynderlig konklusion, fordi så meget forskning viser, at det modsatte er tilfældet, og at mennesket indtil for blot 100 år siden mestendels arbejdede og opholdt sig udendørs hver dag, og kun ekstremt få fik modermærkekræft.
Historisk set har mennesker altid anerkendt solen som en kilde til healing, både fysisk og åndeligt. Gamle civilisationer som egypterne, grækerne og romerne brugte solen til helbredelse og energi.
Hippokrates, den græske læge, anbefalede solterapi, kendt som helioterapi, til forskellige lidelser, mens romerne udviklede solarium-strukturer til terapeutisk solbadning.
I 1800- og 1900-tallet blev sollys en central del af behandlingen for hud- og knogletuberkulose i Europa. Den danske læge Niels Finsen anvendte lys til at behandle hudsygdomme og vandt Nobelprisen i medicin for sit pionerarbejde, der banede vejen for moderne fototerapi.
I den indiske Ayurveda, som har eksisteret i tusinder af år, blev sollys afgørende for balance og sundhed. Solen blev og bliver brugt til at rense og helbrede krop og sjæl, og visse terapier består i at eksponere forskellige dele af kroppen for sollys for at afbalancere kroppens energi.
En svensk undersøgelse publiceret i 2014, undersøgte næsten 30.000 kvinder i alderen 25 til 64 år over knap 20 år (bemærk, at data af dette enorme omfang er meget sjældne). Formålet var at vurdere virkningerne af solvaner og sollyseksponering på kvindernes samlede dødelighed. Undersøgelsen fandt, at kvinder, der regelmæssigt udsatte sig for sollys, havde en længere forventet levetid sammenlignet med dem, der undgik solen. Nogle af de mest interessante resultater viste, at kvinder, som undgik solen, havde en højere risiko for at dø af hjertekarsygdomme og visse andre sygdomme, sammenlignet med dem, der regelmæssigt fik sollys.
Menneskekroppen er afhængig af lys for at kunne opretholde sundhed og velvære
Ligesom menneskets celler har brug for næringsstoffer fra kosten, er lys et vigtigt næringsstof for optimal cellefunktion.
Visse bølgelængder af lys
kan give vores celler energi
påvirker hormoner og neurotransmittere
afbalancerer humør
forbedrer fysisk ydeevne
fremskynder restitutionen efter stress
øger årvågenhed
forbedrer søvnkvalitet
regulerer genekspressionen på en positiv måde.
Fordi vi de sidste par generationer har skiftet til at leve indendørs med elektricitet, menneskeskabt kunstigt lys og begrænset soleksponering, har vi udviklet “sollysmangel” og toksiciteter, der har en massiv indvirkning på vores sundhed og velvære.
Sollysmangel er forbundet med en række sundhedsproblemer, herunder:
Neurodegenerative sygdomme som alzheimers, demens, multipel sklerose og parkinsons. 3. 4. 5. 6.
Diabetes. 12
insulinresistens-syndrom. 13.
Hjertesygdomme. 14.
Forskning peger endda på, at utilstrækkelig soleksponering udgør en sundhedsrisiko, der kan sammenlignes med rygning.
Dette fremhæver den afgørende rolle, som sollys spiller for vores helbred.
Grunden til at infrarøde lamper er blevet så populære, er fordi de på nogle områder kompenserer for et underskud. Hvis vi opholdt os mere udendørs, og fik rødt og infrarødt lys fra solen på huden hver dag, ville disse apparater ikke være helt så nødvendige. Som jeg vil komme ind på nedenfor, så kan infrarøde lamper dog modsat solen behandle helt specifikke områder mere effektivt.
Hvordan forskelige lys påvirker kroppen
Der findes fem typer lys, som har en biologisk effekt på menneskekroppen.
1. Blåt lys: Denne bølgelængde spiller en afgørende rolle i reguleringen af vores døgnrytme, som igen påvirker forskellige neurotransmittere og hormoner i hjernen.
2. UV-lys: Gør det muligt for vores kroppe at syntetisere D-vitamin, der er essentielt for at opretholde sunde knogler og stærkt immunforsvar. Det er desinficerende og bakteriedræbende.
3. Far-infrarødt lys: Denne del af sollysspektret giver varme, og virker ved at opvarme vores celler. Denne proces fremmer ændringer i cellefunktionen og forbedrer blodcirkulationen.
4. Rødt lys: Dette lys interagerer med mitokondrierne i vores celler, og øger produktionen af cellulær energi (ATP) som er nogle af de gavnlige virkninger, jeg vil komme ind på længere nede.
5. Nær-infrarødt lys (NIR): Ligesom rødt lys er NIR også rettet mod mitokondrier, hvilket fremmer øget ATP-produktion og bidrager til forskellige cellulære processer, som jeg også vil se nærmere på.
Det er vigtigt at tage med sig her, at rødt og nær-infrarødt lys ikke bare er noget teknologi, der giver nogle fordele af tilfældige årsager.
Disse bølgelængder er naturlige komponenter i sollyset, og vores kroppe har gennem millioner af år udviklet sig til effektivt at udnytte sundhedsfordelene fra det.
Som man kan se af grafikken herover, så kan de fleste lys-bølgelængder ikke trænge ret meget længere ind i kroppen end til det øverste af hudlaget (UV, blå, grønne, gule etc.), hvorimod de røde, nær- og far-infrarøde kan nå flere centimeter ind, og trænge direkte ind i cellerne, vævet, blodet, hjernen, knoglerne og i øjnenes fotoreceptorer.
NIR-lys kan trænge ind i vævet med en dybde på op til 2-3 cm, afhængigt af bølgelængden og hudens egenskaber. Kortere NIR-bølgelængder (700-900 nm) trænger dybere ind, da de har lavere absorption i vand og melanin.
Hvordan rødt lys påvirker kroppen
Rødt og nær-infrarødt lys (600-1100 nm) virker som nævnt primært ved at interagere med mitokondrierne i cellerne og stimulere forskellige biologiske processer.
Rødt lys er en form for elektromagnetisk stråling (EMR).
Menneskets celler indeholder molekyler, hvis funktion kan ændre sig, når de modtager EMR. Optagelsen af EMR er en vigtig proces, der i bund og grund muliggør liv på jorden.
Nogle celler indeholder særlige molekyler, der accepterer lysbølger (fotoacceptorer). I disse celler forårsager lysbølgerne biologiske kædereaktioner, som bidrager til energiproduktionen i cellen.
Effekten af rødt lys og NIR-lys på kroppen virker tilsynelandende hovedsagelig gennem disse fotoacceptorer - den vigtigste fotoacceptor er et enzym, der hedder cytokrom c-oxidase.
Mekanisk set kan man sige at rødt/NIR-lys påvirker kroppen på to helt centrale måder, som gavner fra cellefunktion til hele kroppens generelle sundhed:
Det stimulerer cellernes energiproduktion (ATP).
Det skaber en mild stress, som styrker kroppen (hormesis).
1. Rødt lys stimulerer ATP-produktionen
Mitokondrier er cellernes kraftværker. De producerer energi i form af ATP (adenosintrifosfat), som er nødvendig for vitale funktioner som vejrtrækning, tænkning og bevægelse.
Organer som hjerte, lever og hjerne indeholder mange mitokondrier på grund af deres konstante behov for energi.
Rødt og nær-infrarødt lys er helt afgørende for at mitokondrierne kan opretholde høj funktiondygtighed og energiproduktion.
Disse lys-bølger kan trænge ind i cellerne og aktivere mitokondrierne, hvilket direkte fører til øget cellulær energiproduktion.
Mangel på rødt og infrarødt lys kan svække mitokondriernes effektivitet i alle organer og væv, hvilket kan føre til sundhedsmæssige problemer.
Hvorfor er det sådan?
Celler producerer energi gennem cellulær respiration, som består af fire vigtige trin: glykolyse, pyruvatoxidation, Krebs' cyklus og oxidativ fosforylering. I det sidste trin hjælper rødt lys med at flytte protoner over mitokondriemembranen, så ATP-syntase kan danne ATP.
Cytokrom c-oxidase (CCO) - et nøgleenzym i denne proces, gør det muligt for mitokondrierne at bruge ilt effektivt til ATP-produktion. Lys-absorberende forbindelser i kroppen, herunder CCO, optager specifikke bølgelængder af lys og forbedrer dermed energiproduktionen.
Når disse elementer arbejder effektivt sammen, kan cellerne fungere mere optimalt og den generelle sundhed forbedres. Uden tilstrækkeligt lys falder cellernes ydeevne.
CCO og lys - hvorfor rødt lys er vigtigt
Når rødt og nær-infrarødt lys (600-1000 nm) rammer CCO, frigør det nitrogenoxid (NO). Dette forbedrer blodcirkulationen, giver cellerne mere ilt og hjælper med at danne endnu mere energi. På den måde stimulerer rødt lys heling, mindsker betændelsestilstande og giver cellerne et boost.
Derfor er CCO vigtigt både for vores energiniveau og for kroppens evne til at hele – en effekt, man bruger i lysbehandlinger og infrarød terapi.
Nitrogenoxid (NO) og sundhed
Når cellerne ikke fungerer optimalt – hvilket mange i dag oplever på grund af stress, giftstoffer, kunstigt lys og forurening – producerer de mindre energi.
Nitrogenoxid (NO) er et signalstof i kroppen, der hjælper med at styre vigtige funktioner.
NO er en "budbringer," der får blodkarrene til at slappe af og udvide sig, så blodet kan flyde lettere. Det betyder, at organer og muskler får mere ilt og næring. Det hjælper også immunsystemet med at bekæmpe infektioner, og spiller en rolle i hjernen ved at sende beskeder mellem nerveceller.
I celler der ikke fungerer optimalt eller hvis kroppen ikke har antioxidant-kapacitet til at skaffe sig af med det overskydende NO, begynder NO at konkurrere med ilt i mitokondrierne, at ophobe sig og blokere for den ilt, som ellers er nødvendig for ATP-produktionen.
Her kommer det røde lys ind i billedet, for rødt og nær-infrarødt lys fjerner overskydende NO, så ilt igen kan binde sig til enzymet cytokrom c-oxidase, og mitokondrierne kan således igen producere energi effektivt, hvilket betyder mere overskud og en krop, der fungerer bedre.
2. Rødt lys skaber en kortvarig lav dosis metabolisk stress
Når kroppen udsættes for en lille mængde stress, fører det til positiv tilpasning, og det er med til at gøre den stærkere. Muskeltræning er fx en situation, hvor man påfører kroppen en lille stress, som gør musklerne mere robuste. Det princip hedder hormesis.
Rødt og nær-infrarødt lys giver en mild, kortvarig stress på cellerne, hvilket får dem til at aktivere deres forsvarssystemer.
Denne lysstimulering får mitokondrierne (cellernes kraftværker) til at sende signaler til DNA’et om at aktivere gener, der øger energiproduktionen og styrker kroppens naturlige forsvar mod inflammation og oxidativt stress.
Denne “stress” gør cellerne sundere og stærkere og de producerer mere energi, bekæmper skadelige frie radikaler og håndterer stress bedre. I modsætning til medicin, der kun lindrer symptomer midlertidigt, hjælper rødt lys kroppen med at opbygge varig modstandskraft og øget energikapacitet.
Mennesker har brug for disse små stresspåvirkninger, for fraværet af disse belastninger svækker helbredet. Som et gammelt mundheld siger:
Både handling og ikke-handling har konsekvenser.
Kort sagt:
Rødt og nær-infrarødt lys virker ved at stimulere mitokondrierne, øge ATP-produktionen og fremme biologiske processer, der fører til bedre heling, reduktion af inflammation og øget energiniveau i cellerne. Effekten følger en hormetisk model, hvor en lille dosis lysstress forbedrer cellernes evne til at håndtere belastninger på lang sigt.
Nogle andre teorier om hvordan rødt lys påvirker vores biologi
1. Rødt og NIR lys ændrer vandet i vores celler
Vand er også en fotoacceptor. Så vand kan også optage energien fra nogle lysbølger - herunder bølgelængder fra de røde og infrarøde.
Vores celler består af ca. 70% vand. Og der er nyere undersøgelser, der peger på, at dette vand sammen med lys har meget stor betydning for vores biologi.
Forskere har fundet, at når vand er tæt på overflader, der biokemisk minder om strukturer i vores celler, bliver udsat for rødt eller NIR lys, så ændrer det vandets viskositet, hvilket betyder, at vandet bogstaveligt talt ændrer »tykkelse« og »vådhed«.
Og det betyder noget når ting skal transporteres rundt ved hjælp af vand. Det går lidt lettere, når der ikke er for meget modstand.
Sagt på en anden måde, vandet bliver mere let-flydende og glattere, så den lille ATP-motor inde i mitokondrien roterer med lavere friktion, og derfor kan pumpe mere energi ud.
Denne teori er stadig forholdsvis ny og kræver mere forskning.
2. Rødt og NIR lys interagerer med klorofyl og CoQ10 i vores celler for mere energi
Lys og klorofyl i kroppen
Klorofyl fra planter, det grønne pigment, spiller en central rolle i fotosyntesen ved at absorbere lys og omdanne det til energi.
Planter bruger klorofyl til at fange sollys og omdanne det til energi. Når vi spiser grønne grøntsager, optager vores krop klorofyl, som bliver nedbrudt til stoffer, der kan komme ind i vores blod.
Nyere forskning tyder på, at klorofyl fra fx grønne grøntsager eller kosttilskud bliver absorberet i vores celler – særligt i mitokondrierne.
Når man udsætter dette klorofyl i kroppen for rødt og NIR-lys, kan det muligvis hjælpe med at overføre elektroner i elektrontransportkæden, hvilket optimerer ATP-produktionen.
Lys og Coenzym Q10 (CoQ10)
Coenzym Q10 (CoQ10) er et stof i vores celler, der hjælper med at lave energi. Det findes i to former – en "brugt" version (ubiquinon) og en "aktiv" version (ubiquinol), som fungerer som en antioxidant, beskytter cellerne, og hjælper med energiproduktion i mitokondrierne.
For at CoQ10 kan støtte kroppens energiproduktion, skal kroppen hele tiden omdanne den fra den in-aktive form (ubiquinon) til den aktive form (ubiquinol). Når denne proces ikke fungerer optimalt, ophober kroppen for meget ubiquinon, og får for lidt aktivt ubiquinol. Dette skaber ubalance og svækker cellernes evne til at danne energi. Mange mennesker mangler faktisk CoQ10 – især i den aktive form – og det forklarer, hvorfor så mange studier viser tydelige fordele ved at tage CoQ10 som tilskud
Men kan det være at vores faldende CoQ10-niveauer – særligt ubiquinol – faktisk hænger sammen med mangel på sollys og klorofyl i kosten?
Forskning viser, at når man udsætter klorofylstoffer i blodet for lys, kan de hjælpe med at omdanne den "brugte" form af CoQ10 til den "aktive" form. Det gør cellerne bedre til at bekæmpe skadelige stoffer og beskytte kroppen.
En anden undersøgelse tyder på, at disse klorofylstoffer kan nå helt ind i mitokondrierne, hvor de fanger lys og hjælper CoQ10 med at lave mere energi.
Forskere undersøgte dette ved at tage klorofylmetabolitter (stoffer dannet, når vi spiser klorofylrige fødevarer) og blandede dem med CoQ10 i dets ubiquinon-form. De udsatte derefter blandingen for rødt lys. Resultatet: Ubiquinon blev effektivt omdannet til ubiquinol
Uden klorofylmetabolitter eller rødt lys skete denne omdannelse derimod ikke. Det viser, at lys kan interagere med klorofylmetabolitter og hjælpe med at genoprette CoQ10 til dets aktive form.
Desuden kan blodet transportere ubiquinol, hvilket betyder, at cellerne ikke nødvendigvis selv behøver at blive ramt af lyset for at få gavn af effekten. Cellerne kan producere ubiquinol ét sted i kroppen og derefter transportere det til andre celler, hvor det spreder de gavnlige virkninger af lyset i hele kroppen.
Kort sagt: Når vi får klorofyl gennem kosten og får rødt/NIR lys, kan det give vores celler et energiboost og beskytte dem mod stress.
I praksis
Klorofyl + lys = ekstra energikilde – Lys kan hjælpe kroppen med at udnytte energien fra klorofyl, ligesom planter gør.
CoQ10 + lys = bedre energiproduktion – Lys gør CoQ10 mere effektivt i mitokondrierne, så cellerne producerer mere energi og bekæmper oxidativt stress.
Dette kan være med til at forklare, hvorfor sollys og lysterapi giver mere energi, forbedret restitution og understøtter den generelle sundhed.
Det er stadig ny forskning, men en spændende teori, synes jeg, der forbinder lys, biologi og energiproduktion på en ny måde.
Jeg spiser selv dette klorofyl-tilskud.
Summa summarum. Rødt og NIR lys-terapi hjælper mitochondrierne med at producere mere energi, mindske inflammation og med at med at opbygge cellernes forsvarssystemer og dermed øge modstandsdygtighed.
10 sundheds- og skønhedsmæssige fordele ved rødt lys-terapi
Der er så mange områder, hvor rødt og NIR-lys kan lindre, behandle og forbedre - og som er blevet bekræftet i undersøgelser. Her er de ti største fordele, som videnskabelig forskning har påvist.
1. Lysterapi kan give en sundere og smukkere hud
Rødt lys og nær-infrarødt (NIR) lys kan vende hudens aldringsproces og gøre den mere ungdommelig på mange måder, her er ti eksempler:
1. En glattere og mere spændstig hud. Rødt og NIR-lys stimulerer fibroblaster i huden til at producere mere kollagen og elastin. Kollagen er afgørende for hudens fasthed, mens elastin giver elasticitet. En øget kollagenproduktionen gør bliver huden glattere, mere spændstig og med færre rynker. 15, 16, 17, 18, 19.
2. Sund og ungdommelig glød. Lysterapi øger blodcirkulationen og dermed dannelsen af nye blodkar (angiogenese), hvilket forbedrer blodgennemstrømningen til huden. Dette giver bedre tilførsel af næringsstoffer og ilt, som er nødvendige for en sund og ungdommelig hud.
3. Mindsker rødme, irritation og andre inflammatoriske hudskader. Rødt og NIR-lys reducerer inflammation og oxidativt stress ved at aktivere kroppens naturlige antioxidantforsvar og reducere de frie radikaler, der ellers nedbryder hudens celler og forårsager aldring. Det hjælper med at dæmpe den inflammation, som ofte fører til rødme, irritation og hudskader.
4. Øger modstandsdygtig og giver friskere hud. Lysbølgerne hjælper med cellefornyelse og reparation. De stimulerer mitokondrierne i hudcellerne til at producere mere ATP (energi), dette fremmer cellefornyelse og reparation af skadet hud, hvilket gør huden mere modstandsdygtig og friskere.
5. Mere fugtig og fyldig hud. Ved at påvirke vandmolekyler i huden kan NIR-lys forbedre hudens hydrering og barrierefunktion, hvilket gør den blødere og mere fyldig.
6. Mindsker rynker, fine linjer og slap hud. Ved at styrke bindevævet og forbedre hudens struktur reducerer lysterapi synligheden af rynker og fine linjer, samtidig med at huden bliver mere fast og glat.
7. Reducerer brune pletter og hyperpigmentering. Rødt lys hjælper med at regulere melaninproduktionen ved at balancere aktiviteten af melanocytter (de celler, der producerer melanin). Overproduktion af melanin fører til mørke pletter og ujævn hudtone, hvilket ofte sker på grund af solskader, hormonelle forandringer eller inflammation. Inflammation og frie radikaler forværrer ofte også hyperpigmentering.
Lysterapi øger også hastigheden af hudens naturlige cellefornyelse, og når gamle, pigmenterede hudceller erstattes hurtigere, falmer mørke pletter gradvist, og huden bliver mere ensartet. 20.
8. Fremskynder sårheling. Forbedrer reparation af hudvæv og vækst af hudceller og fremskynder heling i hudens dybere lag. 21.
Mange med sår i huden, hvad enten det er efter et uheld, operation eller akne, oplever at det kan være svært at genvinde den den jævne og glatte hud. Forskningen viser, at infrarødt lys hjælper med at fremme heling og glathed efter skader på huden. Det støtter sårheling og hjælper med at reducere betændelsestilstande i huden.
9. Bekæmper akne og andre hudlidelser. Gennem reducering af inflammation, øget blodcirkulation, reaktivering af pigmentceller og hæmning af vira hjælper lysterapien på hudlidelser som akne, arvæv, vitiligo (hvide pletter), forbrændinger, herpesvirus-sår, eksem og psoriasis. 23.
Det røde og infrarøde lys kan også hjælpe i kampen mod akne og bumser. Mange mennesker kæmper for at få pæn hud tilbage uden at bruge stærke kemikalier og antibiotika - hvilket også er med til at slide huden ned.
Forskere har fundet ud af, at rødt lys mindsker den betændelsestilstand, der er med til at give akne.
2. Lysterapi kan bremse hårtab og stimulere ny hårvækst
Jeg kender det fra mig selv. Mit hår på hovedet, vipperne og underbenene gror meget mere om foråret og sommeren - neglene gror også mere, og det er der en god grund til: Mere sollys rammer min krop.
Forskning bekræfter da også at rødt lys (som solen jo så rigeligt leverer), har vist sig ikke kun at fremme hårvækst, men også at kunne bremse hårtab og fremme hårvækst. Det sker ved at lyset stimulerer hårsækkene og forbedrer blodcirkulationen i hovedbunden.
Årsagen er alle de biologiske processer, jeg har nævnt ovenfor, der booster energiproduktionen i cellerne, reducerer inflammation og forlænger hårets vækstfase.
Hårets 3 vækst-cyklusser:
Hår vokser i en cyklus, der består af tre hovedfaser:
Vækstfasen (anagen) - varer 2-7 år
Hårstråene vokser aktivt fra hårsækkene.
Ca. 85-90% af håret er i denne fase.
Overgangsfase (katagen) - varer 2-3 uger
Hårvæksten stopper, og hårsækken begynder at skrumpe.
Kun ca. 1-2% af håret er i denne fase.
Hvile-/udfaldsfase (telogen) - varer 2-3 måneder
Håret falder ud, og en ny hårcyklus begynder.
Ca. 10-15% af håret er i denne fase.
Hårtab opstår ofte, når for mange hårsække for tidligt skifter fra vækst- til hvile-/udfaldsfasen, hvilket betyder, at færre hår vokser, mens flere falder ud.
Fem måder lysterapi fremmer hårvækst på?
1. Øger energiproduktionen i hårsækkene. Rødt/NIR-lys stimulerer mitokondrierne i hårsækkene, så de producerer mere ATP (energi). Dette giver hårsækkene de nødvendige ressourcer til at forlænge vækstfasen (anagen) og udsætte hårfældning (telogen).
2. Forbedrer blodcirkulationen. Rødt lys udvider blodkarrene i hovedbunden, hvilket øger blodtilførslen til hårsækkene. Dette betyder, at hårrødderne får mere ilt og næringsstoffer, hvilket gør dem sundere og mere aktive.
3. Reducerer inflammation i hårsækkene. Mange typer hårtab skyldes inflammation, som svækker hårsækkene og forhindrer ny hårvækst. Rødt lys dæmper betændelse ved at reducere oxidativt stress og berolige overaktive immunceller i hovedbunden.
4. Blokerer DHT (dihydrotestosteron) – hovedårsagen til mandligt hårtab. Hormonet DHT skrumper hårsækkene over tid, hvilket fører til skaldethed (androgen alopeci). DHT’s skadelige virkninger på hårrødderne kan rødt lys hjælpe med at hæmme, så hårsækkene forbliver sunde og aktive. 25.
5. Aktiverer stamceller i hårsækkene. Rødt lys vækker "sovende" hårsække, så de begynder at producere nye hår. Forskning viser, at fotobiomodulation stimulerer epidermale stamceller, der spiller en nøglerolle i hårregeneration.
Studier har vist, at rødt/NIR-lys kan:
Øge hårtætheden (flere hår pr. cm²)
Forlænge hårets vækstfase (anagen)
Forhindre hårsække i at dø
Gøre håret tykkere og sundere
Hjælpe kvinder med pletskaldethed (alopecia areata) til at få håret til at gro igen og gøre håret tykkere. 24.
En metaanalyse fra 2018 viste, at personer med hårtab, der brugte rødt lys (650-680 nm), oplevede øget hårvækst sammenlignet med placebo-grupper.
3. Rødt lys kan hjælpe med fedttab
Rødt og NIR-lys kan være et effektivt supplement til vægttab fordi det hjælper med at frigøre fedt fra cellerne, øge stofskiftet, forbedre cirkulationen og reducere inflammation. Bemærk dog, at der skal mere en lys til en effektiv slankekur, man skal også spise sundt og dyrke motion, men altså det røde lys sætter gang i noget fedtforbrænding på disse måder:
1. Stimulerer frigivelse af fedt fra fedtceller. Studier viser, at rødt og NIR-lys får fedtceller (adipocytter) til at frigive indholdet af deres fedtlagre i blodbanen. Lysbølgerne påvirker cellernes mitokondrier og åbner midlertidige porer i fedtcellemembranerne, så fedtsyrerne kan slippe ud og blive forbrændt som energi.
2. Øger stofskiftet og energiforbruget. Lysterapi stimulerer mitokondrierne til at producere mere ATP (energi), hvilket kan øge kroppens stofskifte og forbrænding. En højere metabolisk rate betyder, at kroppen lettere kan bruge frigivet fedt som energi frem for at lagre det igen.
3. Forbedrer blodcirkulationen og lymfedrænage. Bedre blodgennemstrømning hjælper med at transportere fedtsyrerne væk fra fedtvævet, mens forbedret lymfesystemfunktion bidrager til at fjerne affaldsstoffer og reducere væskeophobning, hvilket kan mindske hævelse og cellulite.
4. Reducerer inflammation og insulinfølsomhed. Inflammation og insulinresistens kan bidrage til fedtophobning, især omkring maven. Rødt lys har en dokumenteret antiinflammatorisk effekt og kan forbedre cellernes insulinfølsomhed, hvilket gør det lettere for kroppen at regulere blodsukker og fedtlagring.
Videnskabelig dokumentation: Flere studier har vist, at kombinationen af rødlysterapi og motion kan føre til øget fedttab sammenlignet med motion alene. I et forsøg tabte deltagere, der kombinerede træning med lysterapi, mere fedtmasse end dem, der kun trænede. 32.
4. Rødt lys hjælper med at bekæmpe hashimotos thyreoiditis - for lavt stofskifte
Hashimotos thyroiditis er en autoimmun sygdom, der forårsager kronisk betændelse i skjoldbruskkirtlen. Immunsystemet danner antistoffer, som angriber og ødelægger skjoldbruskkirtlen, hvilket fører til en nedsat produktion af stofskiftehormoner.
Som en reaktion forsøger hypofysen at kompensere ved at øge produktionen af hormonet TSH (thyrotropin), der stimulerer skjoldbruskkirtlen til at producere mere thyroxin (T4). Denne konstante stimulation kan føre til struma, hvor kirtlen vokser i størrelse.
Meget peger på, at rød og nær-infrarød (NIR) lysterapi kan gavne skjoldbruskkirtlens funktion, da de forbedrer cellefunktionen, øger blodgennemstrømningen, stimulerer regenerering af væv og reducerer inflammation, hvilket altsammen støtter skjoldbruskkirtlens sundhed.
Denne undersøgelse fra 2013 viser, at behandling med lavniveau-laserterapi rødt og nær-infrarødt lys, kan have en temmelig positiv effekt på patienter med Hashimotos thyroiditis og hypothyreose.
Patienterne fik 10 behandlinger med rødt og nær-infrarødt lys rettet mod skjoldbruskkirtlen.
Resultatet:
48% af patienterne kunne helt stoppe med at tage levothyroxin efter behandlingen.
De resterende patienter kunne reducere deres dosis markant.
Skjoldbruskkirtlens funktion blev forbedret, målt via lavere TSH-niveauer og højere niveauer af naturligt produceret T3 og T4.
Ultralydsscanninger viste en reduktion i inflammation og skader på kirtlen.
Mere forskning er nødvendig, men de eksisterende undersøgelser viser ret konsistent, at lysterapi har en gavnlig indflydelse på skjoldbruskkirtlen.
5. Rødt lys mindsker appelsinhud / cellulite
Lysterapi kan effektivt mindske fedtlag og cellulite.
Det noprede udseende på huden opstår, når fedtlaget under huden bliver presset mod bindevævet og buler ud, hvilket får huden til at ligne overfladen på en appelsin eller hytteost.
En kombination af fedtceller, der bliver flere af eller større, et tyndere kollagenlag, slappere bindebvæv og ændringer i blodtilførslen kan føre til cellulite.
Rødt og nær-infrarødt lys bekæmper cellulite på tre måder:
Øger kollagen- og elastinproduktionen og styrker den ekstracellulære matrix, så huden bliver fastere.
Forbedrer blodcirkulationen og styrker blodkarrene i området.
Stimulerer fedtcellerne til at frigive fedt, som kroppen derefter kan forbrænde som energi.
Forskning understøtter effekten:
En undersøgelse viste at kombinationen af lysterapi og massage reducerede cellulite med 71 %. 26.
En anden undersøgelse fandt, at 82 % af deltagerne oplevede en glattere hud efter behandling med rødt lys. 27.
Lysterapi er en af de få videnskabeligt dokumenterede metoder til at reducere cellulite – og sandsynligvis den mest effektive.
6. Rødt lys smertelindrer og støtter muskelrestitution
Rødt og NIR-lys er en effektiv, ikke-invasiv metode til at reducere smerter og fremskynde restitution. Ved at reducere inflammation, forbedre blodcirkulationen og øge cellernes energiproduktion hjælper lysterapi kroppen med at hele hurtigere og fungere bedre.
Flere studier har dokumenteret fordelene ved lysterapi til smertebehandling og muskelrestitution. En undersøgelse viste, at idrætsudøvere, der brugte rødt og NIR-lys før og efter træning, oplevede markant mindre muskelømhed og hurtigere restitution. Andre studier viser, at lysterapi kan reducere smerter ved slidgigt, rygproblemer og muskelskader.
Rødt og nær-infrarødt lys (NIR) hjælper med at reducere smerter og fremme muskelrestitution ved at påvirke kroppens celler på flere niveauer.
Fem måder lysterapi linder smerter og støtter restitution:
1. Reducerer inflammation og smerte. Lysterapi dæmper som nævnt betændelse ved at hæmme pro-inflammatoriske cytokiner og øge produktionen af antiinflammatoriske signalstoffer. Det hjælper med at lindre smerter fra skader, gigt eller kroniske lidelser. Flere studier viser, at rødt lys kan reducere smerter ved tilstande som leddegigt, fibromyalgi og neuropati.
2. Øger blodcirkulationen og ilttilførslen. Når rødt og NIR-lys trænger ind i vævet, stimulerer det dannelsen af nitrogenoxid, som udvider blodkarrene. Dette forbedrer blodgennemstrømningen og sikrer, at muskler og væv får mere ilt og næringsstoffer. En bedre blodforsyning hjælper også med at fjerne affaldsstoffer som mælkesyre, hvilket reducerer muskelømhed og stivhed.
3. Fremskynder heling af muskler og skader. Lysterapien stimulerer mitokondrierne i cellerne, hvilket øger produktionen af ATP (cellens energi). Dette hjælper cellerne med at reparere sig selv hurtigere, hvilket er afgørende for muskelgenopbygning efter træning eller skader. Studier viser, at lysterapi kan forkorte restitutionstiden efter træning og reducere muskelskader.
4. Øger produktionen af kollagen og elastin. Kollagen er vigtigt for sunde sener, led og muskler. Rødt lys stimulerer kollagenproduktionen, hvilket kan styrke bindevæv og reducere risikoen for skader.
5. Stimulerer endorfiner og smertelindring. Lysterapi kan øge frigivelsen af endorfiner – kroppens naturlige smertestillende stoffer. Dette kan hjælpe mod kroniske smerter og mindske brugen af medicinsk smertelindring
7. Rødt lys øger energien og hjælper med at bekæmpe kronisk træthed
Den opmærksomme læser har nok bemærket, at en af de ting der går igen, når det kommer til rødt lys og dets egenskaber, så er det, at det er ganske anti-inflammatorisk og boostende for mitokondrierne. Da mange kroniske lidelser og træthed bunder i betændelsestilstande i kroppen eller at mitokondrierne ikke fungerer effektivt, har rødt og nær-infrarødt (NIR) lys har vist sig at være en succesfuld metode til at øge energiniveauet og reducere symptomer på kronisk træthed fordi:
1. Det øger mitokondriernes energiproduktion. Mitokondrierne er kroppens "kraftværker", som vi allerede har gennemgået ovenfor, og det er her cellernes energi (ATP) dannes. Rødt og NIR-lys absorberes af enzymet cytokrom c-oxidase i mitokondrierne, hvilket øger ATP-produktionen. Når cellerne producerer mere ATP, får kroppen mere energi til at udføre sine funktioner, hvilket mindsker træthed og forbedrer fysisk og mental ydeevne.
2. Det reducerer oxidativt stress og inflammation. Kronisk træthed er ofte forbundet med høje niveauer af oxidativt stress og betændelse i kroppen. Rødt og NIR-lys hjælper med at reducere skadelige frie radikaler ved at forbedre cellernes antioxidantforsvar, især ved at øge niveauerne af superoxiddismutase (SOD) og glutathion. Dette beskytter cellerne mod skader og forbedrer deres evne til at fungere optimalt.
3. Det regulerer nervesystemet og reducerer stress. Kronisk stress og dysfunktion i det autonome nervesystem (især en overaktiv sympatisk respons) kan føre til udmattelse. Rødt lys har en beroligende effekt på nervesystemet og kan hjælpe med at regulere balancen mellem det sympatiske (stressrespons) og det parasympatiske (afslapningsrespons) nervesystem.
4. Det forbedrer søvnkvaliteten. God søvn er afgørende for energi og mental klarhed. Rødt og NIR-lys kan bedre en sund døgnrytme ved at øge melatoninproduktionen og regulere søvnmønstre. Det reducerer også søvnforstyrrelser, der ofte ses ved kronisk træthedssyndrom (CFS) og fibromyalgi.
8. Rødt lys styrker knoglerne og fremmer healing af brud
Forskning på dyr viser, at rødt og nær-infrarødt (NIR) lys markant kan fremskynde helingen af brud, frakturer og knogledefekter.
Når en knogle brækker, afbrydes ATP-produktionen i de beskadigede celler, hvilket fører til energimangel og celledød. Rødt og NIR-lys kan modvirke dette ved at:
Stimulere energiproduktionen i knoglecellerne, så de hurtigere kan regenerere. 29.
Øge vækstfaktorerne i knoglerne, hvilket fremskynder helingsprocessen.
Forbedre blodcirkulationen og dannelsen af nye blodkar, så næringsstoffer og ilt når det skadede område.
Regulere inflammation, hvilket reducerer smerte og hævelse.
Fremme kollagenproduktionen og styrke knoglevævet, så helingen sker mere effektivt.
Studier viser, at knogler udsat for NIR-lys giver øget knogledannelse og kollagenaflejring. Derfor er lysterapi også særdeles populær inden for sport, hvor skader som brud og forstuvninger er almindelige – fra hestevæddeløb til professionel fodbold.
Lysterapi, også kendt som fotobiomodulation, anvender specifikke bølgelængder af lys til at stimulere cellernes funktion og regenerering. Inden for øjenbehandling har denne terapi vist potentiale til at forbedre synet og lindre symptomer på visse øjensygdomme, herunder aldersrelateret makuladegeneration (AMD).
9. Rødt lys forbedrer øjnene og synet
Inden for øjenbehandling har denne lysterapi vist potentiale til at forbedre synet og lindre symptomer på visse øjensygdomme, herunder aldersrelateret makuladegeneration (AMD). 30.
Hvordan lysterapi styrker synet og øjnene:
Det stimulerer retinalceller: Målrettet lysterapi kan stimulere cellerne i nethinden, hvilket fremmer deres regenerering og funktion. Dette kan forbedre øjets evne til at fokusere og reagere på lysstimuli.
Forbedring af blodcirkulationen: Lysterapi kan øge blodgennemstrømningen til øjet, hvilket sikrer en bedre tilførsel af næringsstoffer og ilt til øjenvævet.
Reduceret inflammation: hvilket kan reducere hævelse og ubehag i øjet.
Lysterapi og AMD:
AMD er en øjensygdom, der påvirker makula, den centrale del af nethinden, og kan føre til synstab. Der er to former for AMD: tør og våd. For patienter med tør AMD har lysterapi vist sig at være en lovende ikke-invasiv behandlingsmetode.
En undersøgelse af personer med AMD viste, at behandling med rødt lys forbedrede synet, og at forbedringerne varede mellem 3 og 36 måneder efter behandlingen. Derudover oplevede nogle patienter også en reduktion af ødem, blødninger, synsforvrængning (metamorfopsi), blinde pletter (skotom) og farvesynsforstyrrelser (dyschromatopsi).
Bemærk at øjnene er sensitive organer, så enhver lys-behandling bør kun udføres i samarbejde med en læge.
10. Rødt lys kan styrke hjernen og løfte humøret
Rødt og NIR-lys styrker hjernen ved at øge energiproduktionen, blodcirkulationen og neuroplasticiteten samt reducere inflammation og stresshormoner. Dette hjælper med at forbedre både kognitive funktioner og humør, hvilket gør det til en lovende terapi for mental sundhed og hjernefunktion.
Tre måder rødt lys forbedrer kognitive egenskaber, hukommelse, fokus og mental klarhed
1. Øger ATP-produktionen i neuroner. Mitokondrierne i hjernens celler producerer energi (ATP), energiproduktionen har det dog med at falde med alderen, pga. stress eller sygdom. Rødt stimulerer mitokondrierne, hvilket på den måde giver hjernen mere energi til at fungere optimalt.
2. Forbedrer blodgennemstrømningen til hjernen. Rødt lys udvider blodkarrene og øger ilttilførslen til hjernen, hvilket forbedrer koncentration, hukommelse og mental skarphed. Flere studier viser, at lysterapi kan hjælpe med at bremse kognitiv tilbagegang ved neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.
3. Øger neuroplasticitet og reparation af neuroner. Lysterapi stimulerer vækstfaktorer som BDNF (Brain-Derived Neurotrophic Factor), som hjælper hjernen med at danne nye forbindelser og reparere skadede neuroner. Dette kan forbedre læring, hukommelse og kognitiv fleksibilitet.
Forskning på patienter med mild kognitiv svækkelse har vist forbedringer i hukommelse, opmærksomhed og problemløsningsevner efter NIR-lysterapi.
Fem måder rødt lys bedrer humøret på og mindsker stress, angst og depression
Flere studier har vist, at personer med depression ofte har nedsat blodgennemstrømning til bestemte områder af hjernen, især i præfrontal cortex, som spiller en central rolle i humørregulering, beslutningstagning og følelsesmæssig kontrol.
1. Forbedrer blodgennemstrømningen. Rødt og NIR-lys stimulerer nitrogenoxid (NO)-produktionen, hvilket får blodkarrene til at udvide sig. Dette øger ilt- og næringstilførslen til hjernen, hvilket kan forbedre aktiviteten i de områder, der er påvirket af depression.
2. Øger energi i hjernens celler. Depression er ofte forbundet med lav mitokondriefunktion, hvilket betyder, at hjernecellerne producerer mindre energi (ATP). Rødt lys øger ATP-produktionen i neuronerne, så de fungerer bedre.
3. Balancering af neurotransmittere. Lysterapi kan øge produktionen af serotonin og dopamin, som er afgørende for humøret og følelsen af velvære. Samtidig kan det sænke niveauerne af stresshormonet kortisol.
4. Reducerer inflammation i hjernen. Kronisk inflammation er forbundet med depression, hjernetåge og neurologiske sygdomme. Rødt og NIR-lys antiinflammatoriske egenskaber kan beskytte hjernen mod oxidativ stress og betændelsestilstande.
5. Forbedrer søvnkvaliteten. Stimulation af mitokondrierne kan hjælpe med at regulere kroppens døgnrytme, så kroppen kan bedre kan producere søvnhormonet melatonin. Bedre søvn understøtter hjernens funktioner, reducerer stress og løfter humøret.
Studier har vist, at personer med depression og angst oplever signifikant forbedring af humøret efter lysterapi. 34, 35, 36.
Der er mange flere områder, hvor rødt lys kan bedre kroppen på
Men man må jo stoppe et sted. Rødt og NIR lys er kraftfulde værktøjer man kan bruge til dramatisk at forbedre sit helbred på.
Hvis der fandtes en pille på markedet med alle disse egenskaber - uden bivirkninger ville det være en superpille - et mirakelmiddel.
Det bedste af det hele er, at den “pille” findes.
Den skal bare ikke sluges - den skal optages gennem huden -
lys er kilden til ny energi og sundere krop på alle planer.
Som jeg nævnte i indledningen: Man kan spise sundt, træne regelmæssigt og tage alle de rigtige kosttilskud – men hvis man virkelig vil optimere sin sundhed og op varige resultater, så skal man tilføje lys.
Guide til at vælge den rette infrarøde lampe
Når man skal vælge en rød/NIR lampe til lysterapi, er der især fire forhold, der er vigtige at have med i overvejelserne inden man swiper kreditkortet.
1. Bølgelængderne
Ikke alle bølgelængder er lige gode. Kig efter et apparat der har bølgelænger med videnskabeligt dokumenteret terapeutisk effekt:
630-680 nm (det optimale healende spektrum for rødt lys).
800-880 nm (det optimale healende spektrum for nær-infrarødt).
Eller en kombination af begge.
Forskning viser, at bølgelængder mellem 600 og 700 nm og 780 og 1070 nm påvirker cytokrom c i mitokondrierne betydeligt. Disse specifikke bølgelængder er forbundet med imponerende resultater på forskellige områder som anti-aging, lindring af gigt, fedttab, reduktion af taljemål, hårvækst, reparation af led, heling af knogler, genopretning og forebyggelse af kræft samt kognitiv forbedring og generel hjernesundhed.
Bemærk at det behandlingseffektive område kun er inden for disse specifikke bølgelængder.
Jeg anbefaler ikke apparater, der specificerer andre bølgelængder end dem, jeg har nævnt ovenfor ((fx 700-770) - eller slet ikke specificerer bølgelængder).
Det er også værd at notere, at det behøver ikke være enten røde (630-680nm) eller nær-infrarøde bølgelængder (780 og 1070). Nogle kvalitets-apparater tilbyder en kombination af begge.
2. Hvad skal du bruge lyspanelet til?
Den mest markante forskel på rødt og nær-infrarødt er hvor dybt de hver især kan trænge ind i kroppen.
Rødt lys i området 630-680 nm trænger ikke dybt ind i kroppen, hvilket gør det ideelt til behandling af huden og andre overflade-lidelser som hårtab. Den højere absorption i de øverste vævslag betyder, at mere af lysenergien forbliver i hudens overflade, hvor den kan stimulere cellereparation og hårvækst.
Rødt lys kan man se.
Nær-infrarødt lys 800-880 nm trænger dybere ind, og er derfor bedst egnet til behandling af muskler, knogler, sener, ledbånd, organer, hjernen og endokrine kirtler. De kan også sagtens behandle huden, anti-age og hår.
Når det er sagt, så husk at begge bølgelængdetyper har samme effekt på celler og begge kan behandle alle formål - undtagen hjernen, der skal de nær-infrarøde bølgelængder til at trænge igennem kraniet.
Nær-infrarødt lys kan man ikke se, så husk, at det virker, selvom du ikke kan se lyset!
3. En ordentlig watt-styrke til dit lyspanel gør en kæmpe forskel
Effekttætheden er vigtig, fordi der skal en vis intensitet til for at cellerne kan modtage effekten af det røde lys. Effekttætheden er også vigtig, fordi den afgør, hvor effektiv behandlingen er – især i forhold til at nå dybere væv som muskler, led og organer.
For at kende effekttætheden skal du bare kende lysets wattstyrke og størrelsen på behandlingsområdet (se afsnittet om dosering nedenfor).
Det ideelle er et stort lyspanel med en effekttæthed på mindst 30 mW/cm²*) og omkring 100 mW/cm² ved tæt afstand (ca. 15 cm). Denne intensitet sikrer, at lyset når de terapeutiske niveauer, som forskningen bruger – især når det gælder de dybere væv.
Det er også vigtigt, at man kan bruge lyset på længere afstande, så man kan behandle et større område af kroppen, og stadig få en effektiv dosis.
Til sammenligning kræver lys med lavere wattstyrke, at man holder det helt tæt på kroppen, hvilket begrænser behandlingsområdet til meget små områder ad gangen - hvilket gør behandlingerne ret tidskrævende.
*) mW/cm² står for milliwatt per kvadratcentimeter, og er en enhed, der måler effekttætheden af lys – altså hvor meget lysenergi, der rammer en bestemt flade per sekund.
mW (milliwatt): En tusindedel af en watt, som angiver mængden af energi.
cm² (kvadratcentimeter): Måler arealet, som lyset rammer.
I praksis fortæller mW/cm², hvor intens lyset er, og hvor meget energi der overføres til huden eller vævet pr. sekund. Jo højere mW/cm², jo mere energi trænger ind i kroppen på kortere tid.
4. Hvor stort et område af kroppen skal behandles
De fleste lyspaneler og lamper på markedet har kun kapacitet til at behandle meget små områder ad gangen.
Mange af de håndholdte lamper, der bliver markedsført som anti-age-løsninger mod aldringstegn i huden, har en lav effekttæthedd – ofte kun omkring 10 mW/cm², og nogle endnu mindre. Disse enheder dækker kun et lille kropssområde ad gangen (typisk 30-60 cm²). I praksis betyder det, at man skal holde apparatet over en kind i 15-30 minutter for at opnå en mærkbar effekt, og derefter gentage samme procedure på den anden kind og så panden etc. Det bliver hurtigt et meget langsommeligt projekt i en travl hverdag.
Man kan få langt bedre resultater med kraftigere lyslamper, der dækker større områder på én gang.
De apparater, jeg anbefaler, leverer op til 100 mW/cm² på cirka 15 cm afstand, og giver stadig effektive doser (20-30 mW/cm²) helt op til 60 cm væk fra kroppen. Det giver den store fordel, at selv lyspaneler der er kun 40-50 cm lange fungerer som fuldkropsapparater.
Når man placerer et apparat i den størrelse 60 eller 90 cm væk fra kroppen, spreder lyset sig så meget, at det kan dække næsten hele forsiden eller bagsiden på én gang – og stadig være effektivt (bemærk: Denne metode egner sig bedst til hud og anti-aging – ikke til behandling af dybtliggende væv.)
Kort sagt: Et lyspanel med en høj effektæthed (watt) kan fungere som et apparat, der er tre gange større, end det ser ud til.
Med den rette effekt og størrelse kan man nemt behandle store områder som ansigtet, overkroppen, benene – eller flere områder på én gang – og give næsten hele kroppen en effektiv lysterapi på bare få minutter.
Guide til den rigtige dosering rødt lys
Dosering er en betydelig faktor i behandling med rødt/NIR lys.
For lidt, for meget – eller lige tilpas?
Rødt og NIR lys følger ikke princippet “jo mere, jo bedre”., men i stedet følger det en kurve, hvor:
Lave doser = lidt eller ingen effekt.
Moderate doser = optimale terapeutiske effekter.
Høje doser = effekten aftager eller kan i nogle tilfælde have negative konsekvenser (som træthed i cellerne, øget oxidativt stress eller nedsat funktion).
Princippet om hormese gælder her, hvor en lille smule stress (lys) kan gøre kroppen stærkere, men for meget kan være skadeligt.
Når det så er sagt, så er de meget sikkert at behandle med rødt/NIR lys. Der er kun få bivirkninger ved overdosering.
Så hvis man føler sig lidt træt efter at have brugt sit lysapparat, er det som regel et tegn på, at man har overgjort det en smule. Sæt dosen ned og problemet burde være løst.
Hvad er så den rette dosis lys
Jeg ville sådan ønske, at svaret var lige til, men for at finde den rette dosis skal vi have flere faktorer i spil. Watt-styrke, afstand til lys-apparatet, størrelsen på apparatet og hvilken kropsdel, der skal behandles og ikke mindst joules.
Men fortvivl ikke - det ser måske teknisk ud, men på den anden side af beregningerne er der eksempler, man kan let bruge, både inden køb og inden brug.
Joule (J) er en måleenhed for energi (vi kender det fra kilojoule, som måler energi i fødevarer). Når vi taler om Joule per kvadratcentimeter (J/cm²), betyder det:
Hvor meget energi (lys) huden eller vævet modtager pr. kvadratcentimeter under en behandling.
Sådan regner man det ud:
Formlen for at beregne Joule pr. cm² er: J/cm² = mW/cm² × sekunder ÷ 1000 (Hvor 1000 bruges til at omregne fra milliwatt til watt)
Lysintensitet og afstand
Brug apparater, der leverer mindst 20-30 mW/cm², og helst 60-100 mW/cm² hvis man vil behandle dybere væv.
Man kan justere intensiteten ved at ændre afstanden til lyset:
Tæt på (ca. 10-15 cm): høj intensitet, velegnet til dyb muskel- og vævsbehandling.
Længere væk (30-60 cm): lavere intensitet, men bredere dækning – godt til hud, helkropsbehandling og energi.
Behandlingstid
Typisk 5-20 minutter pr. område, afhængig af:
Lysstyrken (jo stærkere lys, jo kortere tid)
Afstand
Hvad du behandler (hud vs. dybt væv)
Fx:
10 minutter ved 100 mW/cm² ≈ 60 J/cm² (en god terapeutisk dosis for mange formål)
20 minutter ved 50 mW/cm² giver samme dosis
Frekvens og konsistens
Hyppighed:
De fleste får bedst effekt med 3-7 gange om ugen, især i starten.
Ved kroniske problemer eller systemisk behandling kan daglig brug være ideel i 4-12 uger.
Langsigtet vedligehold:
Efter den første periode kan man gå ned til 2-3 gange om ugen for vedligeholdelse.
Anbefalede doser (Joule/cm²) afhængigt af mål
Formål
Hudforbedring, anti-aging
Sårheling
Muskel- og ledsmerter
Dybt væv / led / nervevæv
Hjernestimulering
Hårvækst
Energidosis (J/cm²)
3-10 J/cm²
5-15 J/cm²
20-50 J/cm²
30-80 J/cm²
10-30 J/cm²
4-6 J/cm²
(1 J/cm² = 1 mW/cm² i 1000 sekunder, eller f.eks. 100 mW/cm² i 10 sekunder)
Flere tips
Brug både rødt lys (630-670 nm) og NIR (810-850 nm) for optimal effekt – rødt for overflade, NIR for dybde.
Brug beskyttelsesbriller hvis du ikke ønsker at behandle øjnene (selvom der også er fordele for øjnene).
Lad huden være ren og fri for creme eller solcreme, da det kan blokere lysoptagelsen.
Start forsigtigt og lyt til kroppens signaler – især hvis du har autoimmune sygdomme eller sensitivitet.
Mine produktanbefalinger til rød/infrarød lysterapi
Der findes efterhånden mange forskellige apparater på markedet til rødt og nær-infrarødt lysterapi – lige fra små håndholdte enheder og ansigtsmasker til store helkrops-paneler. Hvis man vil opnå effektive, målbare og dokumenterede resultater, anbefaler jeg at investere i et apparat, der leverer både høj effekttæthed, lav EMF-stråling, og mulighed for bred behandling på kort tid.
En af de bedste serier på markedet lige nu – og mit personlige favoritvalg – er BIOMAX-serien fra PlatinumLED Therapy Lights. Her er hvorfor:
Effektivitet
BIOMAX-panelerne leverer nogle af de højeste effekttætheder i branchen – op til 100 mW/cm² ved ca. 15 cm afstand. Det betyder, at man kan opnå en terapeutisk effektiv dosis (5-20 J/cm²) på bare et par minutter, afhængigt af afstand og behandlingsformål. Man får også flere bølgelængder i ét panel – typisk 630, 660, 810, 830 og 850 nm – hvilket giver en bred dækning, både til hud og dybere væv.
EMF-fri teknologi
PlatinumLED er også førende, når det gælder lav EMF-udledning. Faktisk er BIOMAX-panelerne fuldstændig EMF-frie ved normal brug (15-30 cm afstand) – hvilket ikke er tilfældet for ret mange andre producenter, der stadig udsender betydelige mængder elektromagnetisk stråling tæt på kroppen. Det betyder, at man roligt kan bruge dem dagligt uden at bekymre dig om utilsigtet stråle-eksponering.
Pris og værdi
BIOMAX-serien ligger i den højere ende prismæssigt, men man får du exceptionel kvalitet og langtidsholdbarhed. En lille model til ansigt og overkrop starter omkring 4.000–5.000 kr., mens et stort panel til helkropsbrug ligger omkring 10.000–14.000 kr.
Fri fragt i Europa.
Tidsbesparelse
Med et BIOMAX-panel behøver du typisk kun 5–10 minutters daglig behandling, afhængigt af formålet. Det står i skarp kontrast til fx LED-ansigtsmasker, som ofte kræver op mod 60–90 minutter pr. session for at levere tilsvarende energimængde – og stadig kun dækker et lille område ad gangen.
Andre gode paneler
Her er et par andre mærker og modeller, der også klarer sig rigtig godt på markedet.
Mito Light Biohacker 4.0
Effekttæthed: Op til 120 mW/cm² ved ca. 15 cm afstand.
Bølgelængder: 630 nm, 660 nm, 830 nm, 850 nm.
EMF: Lav EMF-udledning.
Prisniveau: Rimelig pris i forhold til ydeevne.
Forsendelse: Gratis fragt inden for EU.
Red Light Rising – Advantage og Full Stack-serien
Effekttæthed: Op til 100 mW/cm² afhængigt af model.
Bølgelængder: 660 og 850 nm.
EMF: Lav EMF.
Prisniveau: ca. 4.300 kr. for mindre paneler til ca. 7.000 kr. for større modeller.
Forsendelse: Gratis fragt i hele Europa uden ekstra told eller importgebyrer. Produkterne sendes fra Holland med en leveringstid på 2–5 dage.
LuminousRed
Effekttæthed: Mellem 100–150 mW/cm² afhængigt af model.
Bølgelængder: 660 nm og 850 nm.
EMF: Meget lav ved normal brug.
Prisniveau: Moderat til høj, afhængigt af panelstørrelse.
Forsendelse: Gratis fragt inden for EU.
CytoLED Triplex
Effekttæthed: Op til 120 mW/cm² ved ca. 15 cm afstand.
Bølgelængder: 630 nm, 660 nm, 850 nm.
EMF: Lav EMF-udledning.
Prisniveau: Konkurrencedygtig.
Forsendelse: Gratis fragt inden for EU.
Hvorfor jeg ikke anbefaler ansigtsmasker – og foretrækker lyspaneler
Mange overvejer de populære LED-ansigtsmasker, som deres første lysterapiapparat, men efter min mening er de sjældent det bedste valg – hverken økonomisk eller behandlingsmæssigt.
Maskerne sidder ganske vist tæt på huden, men lysdioderne er ofte spredt med store mellemrum, hvilket betyder, at lyset ikke rammer hele hudoverfladen jævnt, og dermed får du kun delvis dækning.
Effekttætheden er desuden ofte lav – typisk omkring 5–10 mW/cm² – hvilket er langt fra de terapeutiske niveauer, der skal til for at få de resultater, forskningen peger på.
For at opnå en effektiv dosis med en maske skal man typisk bruge 45 til 90 minutter per behandling – og det kun til ansigtet. Til sammenligning kan et godt panel med højere effekttæthed (fx 60–100 mW/cm²) give samme eller bedre resultat på bare 5–10 minutter. Og panelet kan dække store dele af kroppen på én gang – ikke kun ansigtet.
Derudover er prisen for mange masker forholdsvis høj i forhold til, hvad man får. For samme investering (eller lidt mere) kan man ofte købe et mindre bordpanel, som er langt mere alsidigt, effektivt og tidsbesparende i længden. Derfor anbefaler jeg et kvalitets-panel – det er simpelthen en bedre investering i både effekt, tid og penge.
Forbehold:
Alle oplysninger i denne artikel er kun til orientering, og bør ikke tages som medicinsk rådgivning. Udtalelserne i denne artikel er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til artiklen, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogle sygdomme. Oplysningerne i denne artikel kan ikke erstatte en konsultation med din læge, og skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning. Hele indholdet af denne artikel er baseret på Hanne Robinsons research og meninger. Ved at læse og bruge denne artikel accepterer du, at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel rådgivning.