Hvordan lyd kan heale, afstresse og lindre smerter. Alt om klangmassage, lydhealing og tibetanske syngeskåle
Dette indlæg indeholder affiliate links. Du kan læse om min affiliatepolitik her
"Vi må været nået til ouverturen" tænkte jeg.
Jeg var ca. 45 minutter inde min første klangmassage-behandling nogensinde.
Klangmassøren - Christina - gav gong gongen nogle ordentlige slag, derefter vendte hun sig rundt og gav alle de andre skåle nogle nøk. Det udløste voldsomme vibrationer og høje u-rytmiske klangtoner, som jeg kunne mærke helt inde i knoglerne. Min logiske tanke midt i denne lydstorm var, at det sgutte kunne virke afstressende på kroppen, men synkront med den overvejelse bemærkede jeg også, at min krop på ingen måde var anspændt.
Jeg lå på ryggen på en massagebriks, fuldt påklædt og pakket ind i et tæppe. Rundt om mit hoved var placeret et par syngeskåle (dvs. bronzeskåle) på størrelse med store tekopper. På mit solar plexus og min brystkasse stod et par lidt større skåle - én-til to-liters skålstørrelser er mit gæt. På gulvet rundt om briksen var der placeret flere mindre skåle. Lige forenden af mine fødder stod en større skål, og bagved den hang en kæmpe gong gong.
Behandlingen var ellers startet blidt med, at jeg lå på maven og Christina lagde et par beroligende hænder på min ryg.
Jeg var lidt nervøs dér. Jeg er altid nervøs første gang, jeg skal prøve noget - især noget, der påvirker min krop. Jeg kan ikke lide at miste kontrol, så det var med bankende hjerte, at de første klang-vibrationer ramte mig lige efter de beroligende hænder. Christina slog på en syngeskål ved fodenden af briksen, og lod den bagefter berøre begge mine fødder - én fod ad gangen.
Vibrationerne fra skålene kunne jeg mærke helt op i skinneben og lægge.
Med en snurrende bevægelse aktiverede hun bagefter syngeskåle på min rumpe og ryg. Og sådan fortsatte behandlingen. Skåle på og rundt omkring mig, blev aktiveret en efter en. Hun blev i nogle områder længere tid ad gangen og i andre lidt mindre, men hun kom igennem hele mit system i løbet af godt en time.
Jeg var gået til klangmassage for at komme af med noget latent stress, som jeg følte, at jeg havde i min krop. Og lyd-terapi, har jeg læst, er et effektivt redskab mod det.
Jeg har været igennem nogle lidt hårde år, fordi flere af mine meget nære relationer, har været alvorligt syge og mit firma har kostet mig mange penge og udfordringer, og det pres er gået lidt dybt i mit system. Så jeg har taget mig lidt flere kropsbehandlinger, end jeg plejer.
Med det i mente lå jeg på briksen, uden at ane at andre latente ting skulle dukke op.
“If you want to find the secrets of the universe, think in terms of energy, frequency, and vibration.”
Det har taget mig virkelig lang tid at skrive dette indlæg, fordi det er ret svært at finde videnskabelige undersøgelser om, hvordan lyde og vibrationer påvirker vores celler og vores krop (altså udover hvad man kan finde om ultralyd og vibrations-skader i byggebranchen).
En behandling behøver nu ikke at have været videnskabeligt bevist, før jeg kaster mig ud i det. Og selvom der ikke er konventionelle undersøgelser, der dokumenterer så meget, betyder det jo ikke, at det ikke virker. Men jeg prøver nu alligevel altid at undersøge i dybden, hvordan ting påvirker os og hvorfor.
Lydhealing er blevet brugt i årtusinder af de fleste naturfolk, så det må jo have virket på nogen og på noget, ellers var man vel holdt op på et tidspunkt, tænker jeg.
For at forstå hvordan lydhealing kan virke healende, har jeg først og fremmest sat mig grundigt ind i, hvad lyd er for noget.
Og lyd er såmænd bare vibrationer. Men lyd har brug for et materiale for at kunne bevæge sig, dvs. ingen luft, ingen lyd. Og lyd bevæger sig godt fire gange hurtigere gennem vand end gennem luft.
Menneskekroppen består af ca. 60-70% vand og ca. 46% af det vand er inde i vores celler. Hvilket betyder, at vores celler og krop kan faktisk ikke undgå at blive påvirkede af lyd.
Vi ved også at bevægelse og massage stimulerer kroppens lymfesystem og afgiftningsprocesser - og lyd er big time bevægelser.
Lyd er derfor et oplagt tilskud til konventionel behandling - ikke mindst til behandling af stress. For noget af det der faktisk er lavet masser af videnskabelige forsøg med, er hvordan syngeskåle og andre former for lydterapi faktisk er i stand til at mindske stress og spændinger og give humøret et hak opad.
Indhold
Vi starter med lidt om, hvad vibrationer og lyd rent fysisk er for noget.
Herefter kort om lydhealing gennem historien.
Så en masse om hvad lydhealing kan bidrage med i forbindelse med helbreddet - krop, nerver og sindstilstand.
Næstnederst i indlægget kan du læse om min bonuseffekt af klangmassagen.
Til sidst har jeg lavet et appendix til os nørder, hvis man gerne vil vide mere om, hvad frekvens og resonans er.
Hvad er en vibration?
En vibration er defineret som en bevægelse, der gentager sig. Et svingende pendul er et godt billede på, hvad vibration er, da det svinger frem og tilbage igen og igen.
Alting i universet, fra mikrokosmos til makrokosmos, vibrerer og er i konstant i bevægelse, fordi alting består af atomer, som er i konstant bevægelse.
Selv faste genstande som sten og stål vibrerer konstant.
Det er hastigheden på bevægelser, der bestemmer om ting fremstår som fast stof, væske eller en luftart. Det vil sige, selv noget så tilsyneladende bund-stabilt som en bygning, er i virkeligheden mere mellemrum mellem atomer end noget andet.
“Everything in life is vibration”
Hvad er lyd?
Lyd er trykbølger, som spreder sig gennem luften som ringe i vandet.
Når man fx slår på en tromme, skubber vibrationerne fra trommen luftmolekyler i nærheden sammen, og hæver lufttrykket lidt. Luftmolekylerne under tryk skubber derefter luftmolekylerne omkring dem, som så skubber på det næste sæt molekyler osv. Når disse lydbølger rammer vores ører, sætter de trommehinden inde i øret i svingninger. Trommehinden sender via det indre øre signaler/nerveimpulser til hjernen om, at vi hører en bestemt lyd.
Disse vibrationer rammer selvfølgelig ikke bare øret, men alt andet i nærheden - også andre vibrationer.
Vibrationerne fra lyde rammer også vores fysiske krop, og kan påvirke os positivt eller negativt både kropsligt, mentalt, følelsesmæssigt og vores bevidsthed som helhed.
Lydbølger bevæger sig med forskellige hastigheder alt efter tryk, luftfugtighed og temperatur.
Lyd rejser gennem luft med 343 m/s.
Som nævnt kommer der meget mere fart på lydbølgerne, når de rejser gennem andre slags materialer. Når lydbølger fx bevæger sig gennem vand er hastigheden 1482 m/s, mens den for træ er 4100 m/s. Jeg har selv tit tænkt på, hvor meget mere trafik larmer, når det regner...
Da lyd bare er vibrationer/bølger i luften, og altså er en fysisk størrelse, påvirker den omgivelserne på mange måder.
Hvis man er nabo til en byggeplads eller en natklub, ved man hvor meget konstante lyde og vibrationer kan stresse kroppen.
Hvis man har været til en smuk koncert ved man, hvor rørende og humørløftende lyd kan være.
Når du slår dig, siger du av, skriger eller græder fordi lyden lindrer smerten (- prøv fx at lade være med at sige noget, når du slår sig, så vil smerten virke større).
Bonusinfo:
Man skelner mellem konsonans (vellyd) og dissonans (mislyd). Konsonans er en samklang af toner, der klinger rent, klart og afspændt. Dissonans er en samklang af toner, der klinger urent, grumset og spændingsfyldt.
Lydhealing gennem tiden
Lyd som en helbredende behandlingsmetode går årtusinder tilbage. Lydvibrationer har været kendt for at være den grundlæggende kreative kraft i universet.
Shamaner brugte sang og tromme til at helbrede mennesker med.
De gamle grækere, indere, egyptere m.fl. brugte også lyd og musik til healing, som var en anset og højt udviklet hellig videnskab.
Aboriginerne i Australien har brugt tonerne fra didgeridoo'en til at helbrede med i mindst 40.000 år. Tilsyneladende kunne de sågar hele brækkede knogler, flænsede muskler og andre lidelser ved hjælp af dette musikinstrument.
I 1930'erne opdagede vestlige akustiske forskere ultralydens helbredende egenskaber, herunder at den kan knuse nyresten og mindske tumorer.
Forskere begyndte systematisk at undersøge anvendelsen af musik inden for medicin og sygdomsbehandling i slutningen af det 19. århundrede. Mange studier viser musikkens positive indvirkninger på hjerterytme, åndedrætsfrekvens, puls og blodtryk.
I 1950'erne, da psykokirurgi stadig var lovligt i USA, viste eksperimenter på hjernen hos fanger på dødsgange, at stimulering af forsiden af hypothalamus* med 70 millivolt elektricitet udløste vrede. Men hvis man spillede beroligende klassisk musik, mens man stimulerede denne del af hjernen, ville personen ikke vise vrede.
De tibetanske syngeskåle (som faktisk slet ikke stammer fra Tibet) er muligvis blandt noget den ældste kunsthåndværk i menneskets historie, der stadig findes i dag. Teknologien til at lave dem kan dateres tilbage til Mesopotamien for ca. 5000 år siden.
En lidt anden variation af syngeskålen kan man spore tilbage til Himalaya-regionen for omkring 600 år siden.
Udover at blive brugt i husholdningerne til opbevaring af fødevarer, vand, friskmalket mælk, etc., så brugte oplyste lamaer og munke fra Tibet og de omkringliggende regioner syngeskålene i undervisning, til at opnå dyb koncentration under meditation og til at indfange spirituel energi.
Newari-folket i Nepal begyndte at bruge syngeskålenes lyd og vibrationer til helbredende formål for nogle hundrede år siden.
*) Hypothalamus er en samling af nerver (et såkaldt ganglion), som ligger i den forreste del af mellemhjernen. Den styrer en række autonome funktioner i kroppen, har indflydelse på vores følelser og regulerer frigivelsen af livsvigtige hormoner.
Hvad er vibrationsmedicin
Lyde er som nævnt vibrationer, vibrationer er bølger, og bølger transporterer energi. Derfor kan lyde hjælpe med at heale.
Bølger, vibrationer og resonans er "medicinen" i lydhealing og klangmassage - som også bliver kaldt for vibrationsmedicin.
Menneskekroppen vibrerer også. Der er teorier, der hævder, at den har en optimal frekvens, som er den tilstand, hvor cellerne i kroppen vibrerer, som de var designet til.
Man kan bruge vibrationer til at reorganisere strukturer og tilstande. Vibrationsmedicin hævder at arbejde på et dybt, cellulært plan, hvor vibrationer ændrer molekylære egenskaber.
Ultralyd-behandling er et eksempel på mere konventionel form for vibrationsmedicin.
“The body is held together by sound, and the presence of disease
indicates that some sounds are out of tune.”
Hvad er syngeskåle
Tibetanske syngeskåle er typisk støbt i bronze. En almindelig bronze legering består af ca. 90 % kobber og 10 % tin
Skålens størrelse og forholdet mellem metallerne påvirker tonen, vibrationerne og lydkvaliteten fra skålen. Syngeskåle varierer i form og udseende, da man bruger dem på forskellige måder og med forskelligt tilbehør i terapien.
Det mest anvendte tilbehør er træ- eller filtkøllen, som man enten "anslår" skålen med eller kører den rundt på ydersiden af syngeskålen - altid i urets retning.
Udover bronzeskåle er det også populær at bruge krystalskåle af glas og gong-gong'er i klangmassage, sound-baths og meditationer.
Hvad man bruger syngeskåle til
Udover at bruge dem til meditation, bliver syngeskåle typisk brugt til at opnå dyb afslapning, muskel-restitution og til at genskabe harmoni og balance i kroppen.
De bliver også ofte brugt til at:
lindre smerter og hovedpine
forbedre cirkulation
frigøre spændinger eller blokeringer
åbne for energistrømmen
fjerne giftstoffer fra kroppen
bedre fordøjelsen
Når vi slapper af til lyden af tibetanske skåle eller gong-gong,
forbedres vores koncentration
vores følelsesmæssige spændinger og blokeringer lindres
Lydene og vibrationerne hævdes desuden at kunne:
lette mental eller følelsesmæssig smerte (lavt selvværd, bekymringer, frygt, vrede, angst, depression, søvnløshed).
stabilisere blodtrykket
lette astmaproblemer
forny funktion af binyrerne
åbne og stabilisere meridianerne
forbedre de synaptiske reaktioner i vores hjerne
hjælpe børn med hyperaktive lidelser
stimulere immunsystemet
Hvordan støtter klangmassage og syngeskåle healingsprocesserne?
Op til 90 procent af alle lægebesøg er stressrelaterede.
Vi har alle stress i mere eller mindre grad, men det er den måde, vi håndterer vores stress på, der betyder allermest for helbredet.
Stress, skader og traumer river celler ud af deres sammenhængende struktur. Og hvis stress ikke bliver håndteret ordentligt, fortsætter der et komplekst net af disharmonier, og hele kroppen kommer efterhånden ud af balance - som et orkester, der ikke spiller i takt. En krop ude af harmoni og takt, begynder at opleve en række stresssignaler, som kan være angst, søvnløshed, overfølsomheder, madallergier eller fysiske og psykiske smerter.
Ifølge buddhismen og ovennævnte teorier om vibrationsmedicin kan disharmonier, sygdomme og ubalancer bringes tilbage i balance ved hjælp af passende, beroligende vibrationer. Da alt i universet vibrerer på egne hastigheder kan påvirkninger fra eksterne vibrationer ændre på andre tings og elementers vibrationer.
Jvf. også videnskaben om resonans nedenfor ↓.
Hvis vi tager disse teori om helbredelse via sangskålene for gode varer, så er healing da muligt.
Grundtanken er, at de vibrationer der kommer fra sangskålene, påvirker og genopretter de elementer i vores kroppe, som er kommet ud af balance, og genetablerer på den måde balance og vores helbred.
4 måder klangmassage og “sound baths” påvirker krop og hjerne
1. Vand, celler og afgiftning
Som jeg nævnte i indledningen består vores kroppe og celler af utroligt meget vand, og klangmassage støtter lymfernes arbejde og kroppens afgiftningsprocesser.
Men vand fører desuden næringsstoffer og ilt til cellerne og holder således vores celler i live og sunde. Vand hjælper med fordøjelse og optagelse af mad. Vand regulerer kropstemperatur og blodcirkulation og fjerner toksiner og andet affald fra cellerne og fra vores krop.
Klangmassagens vibrationer kan være med til at harmonisere eventuelle ubalancer.
2. ørerne, stress & vagusnerven
Årsagen til at lydterapi har sundhedsfremmende egenskaber skyldes også den måde den påvirker det parasympatiske nervesystem. Det parasympatiske (det beroligende) nervesystem hjælper os med at håndtere stress og holder kroppen i balance (homeostase).
Nogle grene af vagusnerven stimulerer trommehinden og huden i udkanten af vores øregange (concha). Det betyder, at enhver lyd, man behandler gennem ørerne, sender dén information videre til vagusnerven (hvilket også er grunden til, at nogle lyde kan virke super stressende).
Vagusnerven er en af de vigtigste elementer i det parasympatiske nervesystem, og den udløber fra hjernestammen lige bag ørerne. Den bevæger sig derfra ned på hver side af halsen, på tværs af brystet og ned gennem maven. Det er den eneste nerve, der forbinder hjernen med mave, fordøjelseskanal, lunger, hjerte, milt, tarme, lever og nyrer.
Det parasympatiske nervesystem er ansvarlig for at berolige vores organer efter stressende "kæmp eller flygt" reaktioner. Vagusnerven er derfor også nøglen til at kontrollere sindstilstand og stressniveau i kroppen.
Vagus består af tusindvis af fibre, hvoraf de fleste er sensoriske. Det betyder, at vagusnerven også melder retur til hjernen om, hvad der foregår i organer og har betydning for vores sundhed.
En inaktiv eller blokeret vagusnerve er skidt for helbredet, men ved at stimulere den med de rigtige lydfrekvenser, kan man hjælpe kroppen tilbage i balance. Der er undersøgelser, der viser at syngeskåle kan have en positiv effekt på stress, koncentration, angst, humør og muskel- og knoglesmerter.
3. ro på hjernebølgerne
Der sker noget i hjernen under en omgang klangmassage.
Man kan bruge forskellige lydfrekvenser til at "hacke" hjernebølgerne med, og på den måde fremme helingsprocesser i kroppen.
Vores neuroner i hjernen affyrer hele tiden elektriske impulser baseret på de data, de modtager fra ting omkring os. Neuronerne signalerer til hinanden med små elektriske stød. Disse vibrationer interagerer med alle celler i kroppen.
Hjernebølgerne, som man kan måle med EEG, viser, hvordan neuronerne signalerer til hinanden - hvor høj frekvensen er. Når vi er vågne og aktive, er frekvensen høj. Når vi skal sove, falder frekvensen, og når denne frekvens er meget lav, og hjernen producerer deltabølger, sover vi dybt.
Ved at bruge specifikke lydvibrationer, rytmer og frekvenser kan man ændre sin hjerne fra beta-tilstand til theta-tilstand og endda til delta-tilstand. Det er i sidstnævnte tilstand at heling og restitution foregår (Obs. Der er stadig mangel på konventionel forskningsdata her).
4. Musik og signalstofferne i hjernen
Musik pirrer, ifølge neurofysiologen Manfred Clynes, også det limbiske system med tilsvarende ændringer i signalstoffer som dopamin, endorfin og væksthormon.
Klangmassagen og dens bonus-effekt på mig
Jeg har i mange år også haft problemer med højre hofte og knæ. Det kommer og går, men det er aldrig helt væk. Det er en smerte, som ofte begrænser mig i min træning og yoga. Under klangbehandlingen fik jeg uventet den erkendelse, at min ubalance stammer fra dengang, jeg som 14-årig brækkede knæet - ikke at bruddet ikke er helet, men traumet har sat sig i mit system, og gør, at jeg ubevidst beskytter den side (vi kan også kalde det, at jeg halter en kende), og det skaber en skævhed.
Den tanke har slet ikke slået mig før - at de to ting havde noget med hinanden at gøre.
Det var faktisk en vigtig erkendelse for mig. Man glemmer nemt at skader og brud, selvom de er helet fint, faktisk er traumer, som automatisk sætter spor i vores overlevelsessystem og helst skal bearbejdes for at undgå, at de skaber uønsket og ubevidst ændret adfærd.
En anden umiddelbar ting jeg tog med mig fra behandlingen, var at jeg cyklede hjem i det grå november-vejr i utroligt godt humør.
De der syngeskåle-lyde og vibrationer løftede tydeligt mit humør et par takker.
Jeg har booket en tid mere.
Appendix
Hvad er frekvens?
Alle ting vibrerer på egen frekvens.
Når man skubber til ovennævnte pendul vil det hurtigt begynde at svinge i dets eget naturlige rytme - det kalder man egensvingninger, resonans-svingninger eller naturlige svingninger.
Frekvens er hvor mange gange pendulet bevæger sig frem og tilbage på ét sekund. Én gang både frem og tilbage er én svingning. Hvis pendulet laver 5 svingninger på et sekund, er frekvensen 5 hertz (Hz).
Hvis man ikke påvirker pendulet og bare lader det være, vil bredden på dets svingninger begynde at aftage eller dæmpe sig, MEN selvom bredden på svingningerne (amplituden) bliver mindre og mindre efterhånden, så er frekvensen konstant.
Frekvensen er altså u-afhængig af det skub, som satte pendulet i gang.
Slår man på et glas med en ske, producerer glasset en lyd - dvs., at glasset begynder at vibrere. Hver gang man slår på samme glas med skeen, skaber det nøjagtig den samme tone, for glasset vibrerer på præcis den samme frekvens, hver gang skeen rammer det.
Dette er glassets egenfrekvens.
Igen. Alle objekter har egne unikke, naturlige frekvenser, som de godt kan lide at vibrere på.
Hvad er resonans, så?
Lad os fx sige at ovennævnte glas vibrerer 1000 gange frem og tilbage pr. sekund - dvs. glasset egenfrekvens er 1000 Hz.
Placerer man en højttaler tæt på glasset, som producerer lyd, der også vibrerer på 1000 Hz, vil glasset straks begynde at vibrere ekstra. Dette er resonans.
Resonans er, at når forskellige ting, der vibrerer på samme frekvens, kommer i nærheden af hinanden, vil energien mellem dem påvirke hinanden, og de begynder at svinge højere og højere.
Ordet resonans kommer fra latin, og betyder at "give genlyd" - at give lyd sammen med en høj lyd. Resonans er et almindeligt fænomen i orkestre og i produktion af musikinstrumenter.
Hvis man fx puffer med tilfældige slag på et pendul, vil det bevæge sig på grund at slagene, men det begynder ikke at svinge, puffer man imidlertid med den rette frekvens begynder det at svinge fint. Og bliver man ved med at puffe med denne samme frekvens svinger pendulet højere og højere.
Det samme med højttaler og glas. Bliver man ved med at påvirke glasset med samme frekvens fra højttaleren, vil glassets vibrationer blive ved med at stige indtil glasset smadrer.
Det er også årsagen til at soldater ikke går i takt henover broer. En bro kan bære mangt og meget, men hvis hundrede personer marcherer i takt over en lille bro, begynder lydbølgerne at svinge i takt og skabe resonans, og så risikerer man, at broen styrer sammen.
Et interessant fænomen opstår, når forskellige vibrerende ting eller processer kommer i nærheden af hinanden. Efter lidt tid begynder de ofte at vibrere sammen på samme frekvens. De "synkroniserer", undertiden på måder, der kan virke mystiske. Dette fænomen kalder man for spontan selvorganisering eller spontan orden.
Forbehold:
Alle oplysninger i denne blog er kun til orientering, og bør ikke tages som medicinsk rådgivning. Udtalelserne i denne blog er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til denne blog, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogle sygdomme. Oplysningerne i denne blog kan ikke erstatte en konsultation med din læge, og skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning. Hele indholdet af denne blog er baseret på Hanne Robinsons meninger. Ved at læse og bruge denne blog accepterer du, at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel rådgivning.