Fløjlsblød honningmaske og ansigtsrens, der og arbejder i dybden og samtidig dufter fantastisk
Opskriften herunder indeholder links til produkter, som jeg selv bruger og kan anbefale.
Hvis du beslutter dig for at købe produkter gennem disse links,
tjener jeg en lille provision, uden at det koster dig noget. Min affiliatepolitik.
Jeg kalder den Silken Intoxication Honey Mask.
Den er både en ansigtsrens og en maske.
Den er saftig, fløjlsblød og arbejder i dybden. Åh, og den dufter vidunderligt!
Den er en skøn forening af rå honning, to slags ler og rene planteolier, der hurtigt beroliger og afbalancerer huden og stimulerer cirkulationen. Den renser blidt, genopretter fugtbalancen og tilfører huden aktive enzymer og næring, og efterlader den med et flot glød.
Den er virkelig god, hvis man har bumser og akne.
Min beskrivelse af duften: berusende og forførende miks af sød appelsin, vanilje, ylang ylang og patchouli.
Sådan kan du bruge masken
Som rens: Fordel 1 tsk på fugtet hud og masser blandingen grundigt ind i huden indtil den bliver flydende og hvid-lig.
Som ansigtsmaske: Påfør ca. 1 spsk på ren og tør hud. Lad virke fra et par minutter op til en time. Skyld den af mens du masserer med fingerspidserne eller en vaskeklud.
Lidt om ingredienserne
Fransk grøn ler:
Det kaldes fransk grøn ler fordi den typisk stammer fra Frankrig, der har store forekomster af denne meget mineralrige ler ud for sydkysten. Den kaldes også illite.
Leret har sin grønne farve fra en kombination af jernoxider og nedbrudt materiale fra typisk alger eller klorofyl.
Jo mere "levende" en ler er, jo mere værdifuld anses den for at være.
Udover de komponenter, der giver leret sin grønne farve, indeholder den masser af andre mineraler som fx: magnesium, calcium, kalium, mangan, fosfor, aluminium, silicium, zink, kobolt, kobber, selen
Den siges at have en naturligt negativ elektrisk ladning, der hægter sig på positivt ladede toksiner på huden, i blodbanen og i tarmen (negativ ladning er positivt).
Den kan have disse gavnlige effekter på huden:
Renser og trækker urenheder ud af porerne.
Eksfolierende døde hudceller
Opstrammende
Stimulerer cirkulationen
Kan hjælpe med at hele røde pletter.
Kan lindre stresset hud.
Virker beroligende på sår, mindre forbrændinger, insektbid og ømme muskler.
Velegnet til sensitiv hud.
Kaolin er en af de mildeste typer ler. Denne lette, hvide ler renser og fjerner urenheder uden at give irritationer, den er let peelende og stimulerende, og den kan også hjælpe med at fjerne den overskydende sebum, der er med til at give bumser. Den har et meget højt indhold af silica der hjælper med at fjerne døde hudceller og regenerere huden.
Kakao: antioxidant- og mineralrig, øger blodcirkulationen, antiinflammatorisk.
Rå honning er fugtighedsbevarende, antioxidant, fremskynder heling, hjælper med at gøre din teint blød og strålende.
Jojobaolie virker beroligende, og hjælper med at bekæmpe akne og mindske inflammationer i huden. Talgkirtler er mikroskopiske kirtler i vores hud, der udskiller et voks- og olieagtigt stof, der hedder sebum. Sebum i huden er meget lig den der er i jojoba. Jojoba har evnen til både at tilføre fugt, men også reducere en overproduktion af sebum, så den er også god mod akne. Derudover er jojoba rig på B-vitaminer og støtter også hurtige sårheling, har antibakterielle og anti-svamp effekt. Med alderen producerer vores talgkirtler i øvrigt mindre sebum og huden bliver mere tør.
Troldnøddesaft virker sammentrækkende på huden, holder på fugten og strammer op.
Patchouli er fugtende, helende, anti-rynke. Virker anti-stressende og er et afrodisiakum (så er du advaret…)
Opskrift på krydret grøn ansigtsmaske med aktivt kul, vitaminer og ler
Udstyr:
Blender, foodprocesser eller håndpisker
En krukke med lufttæt låg til opbevaring
Ingredienser:
420g Honning
60g Jojobaolie
60g Troldnøddejuice
50g Fransk grøn ler
50g Kaolin-ler
Æteriske olier:
50 dr. Appelsin
30 dr. Ylang-ylang
20 dr. Cedertræ
10 dr. Vanilje
10 dr. Patchouli
Sådan gør du:
Kom alle ingredienserne i blender, foodprocesser eller i en stor skål.
Blend på høj hastighed indstil blandingen er helt jævn. Bruger du håndpisker er det også bare op med hastigheden.
Opbevares i en lufttæt beholder i køleskab.