Ketopandekager
🇬🇧
Dette indlæg indeholder affiliate links.
Opskrift på LCHF pandekager
Man med fordel skifte morgenkrydderen ud med disse ketopandekager. De gør i hvert fald min ketosæson gladere. Hvis du vil med på ketovognen så tjek også min grundnørdede blog om emnet og få lidt flere snasklækre opskrifter med i købet.⠀
Disse pandekager er virkelig lækre, og de holder energien oppe og sulten for døren det meste af dagen.
Kan nydes lune med en klat smør eller citron, eller gemmes i køleskabet til når man trænger til en snack.
Ca. næringsindhold:
Protein: 79,45 (30%)
Fedt: 169,5 (65%)
Kulhydrater: 12,1 (5%)
Tilberedningstid: 20 min.
Portionsstørrelse: 9 små tykke pandekager.
Ingredienser:
1 spsk. loppefrøskaller
1/2 dl vand
2 dl revet ost eller smøreost (jeg bruger gede- eller fåreost)
1 tsk. bagepulver
4 æg
3 dl mandelmel
2 spsk. smør - stuetemperatur
Smør til stegning
Sådan gør du:
Udblød loppefrøskallerne i vandet et halvt minuts tid.
Kom alle ingredienser i en skål og pisk dem sammen til en tyk pandekagedej - det er nemmest med håndmikseren.
Varm panden op på komfuret på høj varme.
Skru ned for varmen til 3/4 varme.
Smelt 1/2 tsk. smør på panden.
Læg en 1/2 dl pandekagedej midt på panden, når smøret er smeltet.
Vend pandekagen efter ca. 1 minut.
Server dem med lidt smør, citronsaft eller flødeskum...
MERE: Ketodiæten: Den ultimative keto guide