Orangeade mod inflammationer

English🇬🇧

Orangeaden, der er det nye sort mod inflammationer

Denne smukke orangeade er sød, forfriskende og så velsmagende, at man får lyst til at drikke hele glasset i én slurk, men jeg vil opfordre til at sætte farten ned og nyde hver eneste super sunde dråbe af denne lækkerhed.

Den er en blanding af appelsin, citron, æbler, gulerødder, ingefær og gurkemeje. Og så har jeg tilføjet lidt ekstra jomfru olivenolie og en knivspids sort peber, for at hjælpe kroppen med at optage næringsstofferne. Gurkemeje, er fedtopløseligt og især dets aktive komponent, curcumin, har brug for fedt for at kunne gøre gavn. Desuden vil peperine - et kemikalie, der findes i sort peber øge optagelsen.

Lidt om ingredienserne:

  • Appelsiner og citroner er meget rige på C-vitamin. C-vitaminet er et vandopløseligt vitamin, der udover at styrke kollagenniveauet i huden også hjælper med at beskytte leddene, øger immunforsvaret, og har mange gavnlige virkninger mod betændelsestilstande i hele  kroppen. Kroppen absorberer og bruger C-vitamin med det samme, og udskiller det overskydende, derfor er det vigtigt at indtage C-vitaminrige fødevarer over hele dagen. Citrusfrugternes inflammation-bekæmpende egenskaber findes i skallen, i saften og i kødet.
  • Ingefærrod hjælper, hvis man har tendens til røde pletter eller hævelser i ansigtet. Ingefærenrodens antioxidante egenskaber hjælper med at beskytte cellerne mod betændelse, desuden deler roden farmakologiske egenskaber med non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler, bare uden medicinens bivirkningerne.
  • Gulerødder er en god naturlig kilde til A-, K- og C-vitaminer.
    • K-vitamin vedligeholder blodets evne til at størkne. Det er også med til at holde knoglerne stærke og nyrerne sunde. En mellemstor gulerod indeholder 8 mikrogram K-vitamin.
    • Denne mellemstore karotte indeholder også seks procent af vores daglige C-vitaminbehov, som også, udover ovennævnte egenskaber, er forbundet med stærke tænder og tandkød. C-vitaminet hjælper desuden kroppen med at absorbere jern fra vegetabilske fødevarer.
    • Guleroden indeholder 204 procent af vores daglige anbefalede dosis af vitamin A - også kendt som retinol, som blandt andet har ansvaret for at opretholde sundheden og lysfølsomheden i øjnene.
  • Æbler er også rig på det immunboostende C-vitamin, og en kilde til antioxidanten quercetin. Denne særlige antioxidant bidrager til at øge energi og udholdenhed under fysisk aktivitet. Ligesom andre antioxidanter, bidrager quercetin også til at nedsætte inflammationer i kroppen.
  • Gurkemeje indeholder det aktive stof curcumin, som er en antioxidant, der viser sine anti-inflammatoriske egenskaber ved tilstande om leddegigt, forstuvninger og andre skader. Desuden kan gurkemeje forebygge og forsinke cancervækst, beskytte mod leversygdomme og medvirke til at reducere symptomer på fordøjelsesproblemer, såsom irritabel tarm.

Kort og godt er denne drik et indvendigt styrtbad, der renser og plejer hud, organer og celler.

Opskrift:

Ingredienser (foretræk de økologiske):

  • 1 appelsin (skrællet)
  • 1 citron (skrællet)
  • 2 æbler
  • 4 mellemstore gulerødder
  • 2 cm ingefær (skrællet og revet)
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 spsk. ekstra jomfru oliven olie
  • 1 knivspids sort peber

Sådan gør du:

  1. Vask og klargør ingredienserne.
  2. Kør de første fire ingredienser gennem saftpresseren.
  3. Tilsæt de øvrige ingredienser til saften og blend med en stavblender
  4. Nyd!
Forrige
Forrige

Mine bedste glutenfri boller - so far

Næste
Næste

Super sund energidrik