Hindbær & kokosmakroner dybbet i chokolade

In English 🇬🇧

Dette indlæg indeholder affiliate links klik her for at læse om min affiliatepolitik

raspb.JPG

7 ingredienser

Veganske og uden korn, mælk og gluten.

Jeg lavede hindbær-kokosmakroner for et stykke tid som dessert til en middag hos et par bedstevenner. Og de er stadig mine bedste venner efter deres smags-anmeldelse af disse små og lette lækkerier. Uddrag fra anmeldelsen:

Nadia: ”De ku’ lære noget nede i Lagkagehuset.”

Christian: ”Den er virkelig god, den er syrlig, den er tilpas sød, god kokos og…”

Nadia (afbryder): ”Og den er saftig – den er vildt saftig!”

Christian: ”lækker chokolade.”

Jeg er helt enig med de to. Makornerne er desuden nemme at lave, kræver ikke meget udstyr og du kan vælge at bruge lige de bær du selv bedst kan lide.

Hvorfor jeg tempererer chokolade? Det gør jeg for at få det helt rigtige ’knæk’, når man bider i den, og for at opnå en flot, glat overflade på det færdige resultat (og ikke den grynede…)

Opskrift på Hindbær-kokosmakroner
dybbet i chokolade

Udstyr

Ingredienser:

 
raspberry.JPG
 

Sådan gør du:

  1. Forvarm ovnen til 180°C.

  2. Kom bagepapir på en bagerist og stil den til side.

  3. Kom alle ingredienser i en tykbundet gryde.

  4. Varm op ved lav varme, og rør indtil det hele har samlet sig og er tykt (ca. 4 minutter).

  5. Brug en spiseske eller en is-kugleske til at portionsanrette blandingen i små toppe på bageristen. Jeg får 9 stk. ud af blandingen.

  6. Bag i 15 minutter

  7. Lad dem herefter køle helt af.

  8. Smelt chokoladen over et vandbad. Eller temperer den for lækreste resultat (se hvordan du gør det nedenfor).

  9. Brug en gaffel til at dyppe hver makron i chokoladen, dæk kun bunden med chokolade, og sæt den derefter til afkøling på enten bageristen eller en afkølingsrist.

  10. Lad chokoladen størkne.

  11. De er bedst den dag de er lavet, men kan godt holde sig i 3-4 dage i køleskab i en lufttæt beholder.

 

Sådan tempererer du mørk chokolade

  1. Bræk chokoladen i små stykker.

  2. Smelt 3/4 af den mængde chokolade, du skal bruge over et vandbad.

  3. Varm chokoladen op til 40-45 grader under omrøring (ca. 10 min.).

  4. Fjern skålen fra vandbadet og tilsæt den sidste ¼ af chokoladen lidt ad gangen.

  5. Rør, indtil al chokoladen er smeltet og indtil temperaturen er nede på 29 grader. Jeg stiller skålen på noget is for at fremskynde processen.

  6. Sæt skålen tilbage i vandbadet og varm chokoladen op til 31 grader.

  7. Nu er chokoladen klar til at bruge til overtræk.

NB! Vær opmærksom på temperaturen

– hvis chokoladen bliver for kold, kan du varme den lidt over vandbadet.

choco.jpg
Forrige
Forrige

Ristet Kokos Hasselnød Hampefrø Mælk

Næste
Næste

Kraut med blomkål og karry