Hvordan jeg behandler knæsmerter med urter og castorolie

In English 🇬🇧

Dette indlæg indeholder affiliate links. 

marigold.JPG

Når man smører sit knæ godt ind i castorolie (som også hedder ricinusolie), og bagefter svøber ind i klude fugtet med te fra helende urter, får man ikke bare en blød og lækker hud, det er også en kraftfuld naturlig måde at behandle lettere knæskader på, der fx skyldes småskader på det bløde væv.

Jeg har nævnt gyldenris og morgenfrue før - mine yndlings healende/skønhedsurter (se artikel om naturlig behandling af eksem). Urterne er fantastiske hver for sig, men fabelagtige sammen.

I øjeblikket bruger jeg dem som kompression sammen med castorolie på mine hårdtarbejdende yogaknæ. Denne blanding lindrer inflammationer og ømme muskler og led.

Bemærk at castoroliesvøb UDEN urterne også er meget effektiv.

Ideen er, at man holder castorolien på huden ved hjælp af en fugtet klud i mindst en time, og at man bruger en varmekilde til at stimulere lymfe- og leverfunktionen. I modsætning til nogle "detox-" metoder, siges det ikke at denne metode ikke har negative bivirkninger, og de fleste oplever også øjeblikkelig lindring, bedre søvn, mere energi og at hudsymptomer forsvinder.

CASTOROLIE kan lindre mange tilstande. Den er antibakteriel, og har anti-vira og anti-svamp egenskaber. Man bruger for det meste olien udvortes direkte på ramte områder til at behandle en række smertefulde tilstande som gigt, ischias og rygsmerter. Mange i fitnesskredse med tilbagevendende knæskader og mennesker, der lider af de ovennævnte tilstande, sværger til castorolien.

MORGENFRUE (eller calendula) er ikke bare en køn plante, den er en af vores mest effektfulde antimikrobielle og antivirale urter, som også indeholder nogle stærke antioxidanter. Derudover har morgenfruen vist sig via dens flavonoider at have kraftige antiinflammatoriske egenskaber. Disse flavonoider beskytter celler mod frie radikaler og pro-inflammatoriske kemiske forbindelser.
Rå ekstrakt af morgenfrueblomster kan desuden forebygge muskelspasmer og afslappe muskler.

calendula.jpeg

GYLDENRIS (eller solidago) er en urt, der har sammentrækkende virkning på væv, hud og slimhinder (og er et godt middel mod stoppet næse). Den indeholder flavonidet quercetin, der virker som et antihistamin, og er antioxidant og antiinflammatorisk. Gyldenris er også rig på antioxidanten rutin, hvis egenskaber bl.a. hjælper med at styrke blodkar og forbedre blodcirkulationen.

Da gyldenris er lettere vand- og sveddrivende, hjælper den med at åbne porerne og frigive varme gennem huden.

Denne vand- og sveddrivende effekt virker også helende på nyrer og blære, og gyldenris bliver derfor også brugt mod akut og kronisk nyrebetændelse, nyre- og blæresten, "urinvejsgrus", vandladningsbesvær, blærebetændelse og prostatalidelser. Og på grund af denne gunstige virkning på hele urinvejssystemet anbefales urten også ved gigt og leddegigt.

Derudover gør dens anti-inflammatoriske og anti-mikrobielle egenskaber den også ekstremt lindrende.

Hvor effektiv er castorolie for knæsmerter?

Meget tyder på, at det er de høje mængder af den castoroliens unikke fedtsyre ricinolsyre, der er ansvarlig for dens helende egenskaber, og undersøgelser har påvist på, at ricinolsyre påført huden giver markant smertelindring, og har antiinflammatorisk effekt.

I et klinisk forsøg fra 2011, der blev offentliggjort i The International Quarterly Journal of Research i Ayurveda (AYU), blev ricinusolie undersøgt som led i et behandlingsprogram for 73 patienter med leddegigt (reumatoid arthritis). I 15-dage fik patienterne 30 til 40 ml ricinusolie sammen med varmt vand. Resultaterne viste at patienternes ledsmerter i gennemsnit faldt med mere end 50%, og at ledstivhed faldt med over 48%. (1)

Jeg krydrer i al beskedenhed de videnskabelige resultater ved at tilsætte urteteen til ligningen, hvilket jeg har fundet maks øger de helbredende og lindrende fordele.

Hvordan man laver en kompression/forbinding med castorolie

Dette skal du bruge:

  • En castorolie af høj kvalitet (helst en lysegul, koldpresset olie).

  • Varm urtete lavet af 1 spsk. morgenfrue + 1 spsk. gyldenris + 3 kopper varmt vand.
    Bemærk at varmt vand uden urterne også vil give et godt resultat.

  • Vaskeklud eller tyndt stof af bomuld.

  • Varmepude, hvedepude eller varmedunk (valgfrit, hvis teen er varm).

  • Et stort stykke stof, en plastikpose, omniplast eller husholdningsfilm.

  • Et gammelt håndklæde.

Sådan gør du:

  1. Lav først teen - kog ca. 6 dl. vand, lad urterne trække i vandet i ca. 5 min., sigt herefter bladene fra.

  2. Kom vaskeklude eller stof ned i den varme urtete.

  3. Massér lidt castorolie på knæet (eller på den kropsdel, der nu er øm).

  4. Placér urtevædede klude/stof på det ømme knæ.

  5. Pak evt. lidt plastfolie om kludene for at få mest ud af væsken og for at forhindre pletter. Alternativt kan du bruge et gammelt håndklæde.

  6. Du kan nu placere varmepude eller -dunk oven på. Jeg plejer bare at nøjes med de varme urter og et stort håndklæde.

  7. Lad virke i op til 7 timer.

  8. Sørg for at drikke masser af vand og hold dig hydreret efter denne behandling for at understøtte afgiftningsprocesserne.

  9. Dette oliesvøb mod knæsmerter kan godt give langvarig lindring.

TIP: Du kan gentage trin 4 flere gange for at få mest muligt ud af de varme urter.

Hvordan virker castorolieforbinding / kompres?

En castorolieforbinding øger normalt antallet af T-lymfocytter. T-lymfocytter er en type af hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunsystemet. Castoroliesvøbet øger det samlede T-celleantal inden for en 24-timers periode. T-lymfocytter genkender og forsvarer kroppen mod patogener og toksiner.

T-celler er en type hvide blodceller, der er designet til at afværge sygdomme. T-cellen identificerer og dræber vira, bakterier, svamp og i nogle tilfælde endda kræftceller. Castoroliesvøbet er med til vedvarende at øge heling af skader. (2)

Bivirkninger og ting man bør vide om castorolie

Test altid en olie du ikke har prøvet før på en lille del af din arm, inden du kommer den på et større område af kroppen.

Castorolie bliver generelt anset som et sikkert og effektivt middel. Castorolie er imidlertid ikke uden mulige bivirkninger. Verdenssundhedsorganisationens anbefalede dosis af ricinusolie er 0,7 mg pr. kg kropsvægt pr. dag. Mulige bivirkninger ved overdosering af olien omfatter mavesmerter, kramper, kvalme, diarré, opkastning og hudreaktioner.

Tyndtarmen vil nedbryde castorolien til ricinolsyre, og det kan irritere tarmforingen, så castorolie anbefales ikke til personer med irritabel tarm, kramper, sår, hæmorider, tarmbetændeler eller udposninger i tarmen. Desuden kan castorolie give kvalme hos gravide kvinder. Det anbefales heller ikke til ammende mødre.

Og bemærk at hvis castorolie påføres ved et sår, så skal det være dér, hvor huden ikke er brudt.

Inden du indtager ricinusolie, bør du rådføre dig med din læge.

(1) Soni, A., et al., “Clinical evaluation of Vardhamana Pippali Rasayana in the management of Amavata (Rheumatoid Arthritis),” AYU, April to June, 2011; 32(2): 177-180.

Forrige
Forrige

8 nemme måder at undgå influenza på

Næste
Næste

Lær alt om Gua Sha og få en udførlig guide til din egen fem-minutters ansigtsbehandlinger med både rulle og skrab