Nemme opskrifter på hjemmelavede, naturlige veganske solcremer med høj beskyttelse | Havmiljøvenlige og velegnede til børn

Opskrifterne herunder indeholder links til produkter, som jeg selv bruger og kan anbefale. Hvis du køber produkter gennem disse links, vil prisen være den samme for dig, og jeg vil modtage en lille provision, som hjælper med til at støtte denne blog. Uanset om jeg modtager provision eller ej, så har jeg altid først og fremmest mine læseres bedste på sinde. Du kan læse alt om min affiliatepolitik her.

Er du bekymret over de kemikalier, der er i de fleste kommercielle solcremeprodukter? Ønsker du at beskytte din hud mod skadelige UV-stråler uden at skade livet i havet eller dit barns følsomme hud? Hvis ja, er det måske på tide at overveje at lave din egen naturlige solcreme. Denne artikel viser dig hvordan kemiske og fysiske solbeskyttelses-filtre fungerer, og giver dig nemme opskrifter på naturlig solcreme med SPF 30-50.

Ved at bruge enkle, ikke-giftige ingredienser som zinkoxid, sheasmør og kokosolie kan du lave en solcreme, der ikke kun beskytter din hud mod solens stråler, men som også er med til at beskytte havmiljøet. Så lad os komme i gang med at lave sikker, miljøvenlig solcreme, der er perfekt til hele familien. Og som dufter dejligt.

Solcremer er blevet en kæmpe forretning inden for kosmetikindustrien og ve den, der vover at stille spørgsmålstegn ved den måde, vi beskytter os på.

Ja, solskoldning er skadeligt, og solen giver rynker og slider på huden, men solcreme er måske ikke den sundeste måde, man kan beskytte den på, da de fleste konventionelle solcremer - også svanemærkede - indeholder solfiltre der mistænkes for at være hormonforstyrrende. Og ej at forglemme, den skade de volder havmiljø og koraller.

Hvis man skal opholde sig i solen i længere tid, kan man også dække sig til med tøj og hat eller bruge en naturlig sololie uden menneskeskabte ingredienser.

Nedenstående opskrifter er hurtige at lave og beskytter effektivt - både mod UVA og UVB.
Vil man slippe for selv at røre sammen, kan man også købe en af mig.

Min holdning til solcreme er ukonventionel, men jeg er alligevel overbevidst om, at de fleste solcremer ikke er nyttige til at undgå hudkræft, og faktisk kan øge chancerne for det. Derfor har jeg i årevis selv lavet min egen solcreme (selvom jeg meget sjældent selv bruger det).

Det er i hvert fald interessant at bemærke, at siden de store oplysningskampagner startede, og efter at vores forbrug af solcremer er steget eksplosivt samtidig med, at vi bruger mindre tid udendørs, er forekomsten af modermærkekræft steget dramatisk - også hos helt små børn.

Faktisk er modermærkekræfttilfælde mere end fordoblet fra 2000-2020 og eksplosivt siden 70’erne. Det hænger muligvis sammen med, at langt de fleste solbeskyttelsesprodukter indeholder hormonforstyrrende ingredienser - det gælder også nogle svanemærkede produkter.

Solcremer, D-vitaminmangel og hormonforstyrrende stoffer

D-vitaminmangel er nu den mest almindelige medicinske tilstand på verdensplan, og er steget proportional med vores aftagende soleksponering. Det anslås, at en milliard mennesker har utilstrækkeligt med D-vitamin eller D-vitaminmangel.

D3-vitamin fungerer i virkeligheden som et hormon i kroppen – en kemisk budbringer, der styrker immunsystemet, regulerer mineraloptagelse– herunder calcium, forebygger hjertekarsygdomme og flere af de store kræftformer som lunge-, bryst og prostatakræft (1, 2, 3).

Solens UVB-stråler (fra middagsolen i sommerhalvåret) får huden til at producere det meget gavnlige D3-vitamin. D-vitaminet fra solen optimer 10 % af vores gener. Omkring 30 organer fra hud- og brystvæv til hvide blodlegemer, har receptorer for aktivt D-vitamin.

Kombinationen af både D-vitaminmangel og hormonforstyrrende stoffer i solcremer har i hvert fald vækket min bekymring.

Jeg opfordrer bestemt ikke nogen til at undgå at bruge solcreme eller til at ignorere lægernes råd. Jeg opfordrer bare til, at man laver sin egen research, og kigger på de faktiske undersøgelser og bruger sin sunde fornuft, når det kommer til soleksponering.

Kig især på ingredienslisten inden du vælger din solcreme.

Hvad er solfiltre, og hvordan virker de?

Der findes to forskellige slags solfiltre. Kemiske solfiltre og fysiske solfiltre. Man kalder dem også for UV-filtre.

Fysiske solfiltre

Fælles for de Fysiske solfiltre er, at de ikke kan trænge igennem hudbarrieren. De lægger sig oven på huden. De virker fordi de reflekterer solens stråler som et spejl, og er derfor effektive mod både UVA og UVB stråler.

Der findes kun to slags fysiske solfiltre. Zinkoxid og titandioxid.

1. Zinkoxid

Zinkoxid er et naturligt solfilter. Når man bruger den, der er i mikroform, dvs. ikke-nano, kan det ikke trænge ind gennem hudbarrieren, ej heller skade havmiljø. 

8 fordele ved zinkoxid:

1. Det beskytter effektivt mod både UVA og UVB.

2. Det giver en høj solbeskyttelse, dvs. det der svarer til spf. 30-50. 

3. Det virker med det samme, fordi det ikke først skal trænge ind i huden.

4. Det er et 100% naturligt mineralsk stof.

5. Der er anti-inflammatorisk, 

6. Der er antiseptisk (blokerer bakteriernes spredning), 

7. Det er hudberoligende (fjerner brændende fornemmelser og rødme fra fx solskoldning).

8. Zinkoxid er også havmiljøvenligt, så når man bruger zinkoxid som solbeskyttelse, beskytter man også fisk og koraller.

2. Titandioxid

Det kommercielt mest anvendte fysiske solfilter er titandioxid.

I 2020 blev titandioxid klassificeret som muligt kræftfremkaldende ved indånding, og som ikke-sikkert i madvarer.

EU’s Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS) har alligevel vurderet, at visse typer af titandioxid på nanoform er sikre at bruge på huden, de er derfor tilladte at anvende i svanemærkede solcremer. Bemærk at ingredienser i nanoform passerer uhindret gennem hudbarrieren.

Grunden til at man bruger titandioxid i nanoform er, at man så undgår den hvide hinde, som de fysiske filtre kan give, når man smører sig ind.

Kemiske solfiltre

Der findes mange forskellige slags kemiske solfiltre, fælles for dem er, at de trænger ind i det øverste hudlag.

Når UV-strålerne rammer huden, absorberer det kemiske filter UV-strålerne, så de ikke når ned i de nedre hudlag. De kemiske solfiltre efterlader ikke et hvidt lag på huden.

Kemiske filtre kan beskytte både mod UVA og UVB området, men typisk har de enkelte kemiske filtre et primært område, de beskytter i, og giver så en lille, supplerende beskyttelse i et andet område. Derfor ser man ofte, at solprodukter består af flere forskellige kemiske filtre og ofte også et fysisk filter, der tilsammen skal give den ønskede beskyttelse.

Problemet med kemiske solfiltre

I en amerikansk undersøgelse fra 2012 fandt man benzophenone-3 i 96% af alle urinprøver, og adskillige forskellige kemiske solfiltre i 85% af schweiziske kvinders modermælksprøver.

I 2020 påviste FDA (USA’s Food and Drug Administration), at seks af de mest populære solfiltre i meget høje koncentrationer bliver absorberet i blodbanen, selv efter en enkelt påføring, og nogle af dem bliver i kroppen i ugevis. De seks filtre var: avobenzone, homosalate, octinoxate, octisalate, octocrylene, oxybenzone.

De fleste kemiske solfiltre er hormonforstyrrende.

De hormonforstyrrende solfiltre har vist sig at:

• Påvirke mænds sædceller, så de har sværere ved at finde vej, og dermed kan nedsætte fertiliteten, ligesom de kan give misdannede testikler hos drengefostre.

• Sænke frigivelsen af signalhormonet LH og neurotransmittere fra hypothalamus, og det sænker også niveauerne af stofskiftehormoner i blodet.

• Virke som både som østrogen, anti-østrogen og anti-androgen.

Selvom allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer ikke er tilladte i svanemærket hudpleje, kan man alligevel godt finde hormonforstyrrende stoffer i de svanemærkede solprodukter blandt andet dette: diethylamino hydroxybenzoyl hexyl benzoate også kaldet DHHB.

De mest anvendte kemiske solfiltre:

• Diethylamino hydroxybenzoyl hexyl benzoate, DHHB (hormonforstyrrende) (svanemærket)

• Ethylhexyl triazone

• isoamyl p-methoxycinnamate (hormonforstyrrende)

• ethylhexyl salicylate (hormonforstyrrende)

• homosalate (hormonforstyrrende)

• ethylhexyl dimethyl paba (hormonforstyrrende)

• butyl methoxydibenzoylmethane (hormonforstyrrende)

• Diethylhexyl butamido triazone (hormonforstyrrende)

• Ethylhexyl methoxycinnamate, også kaldet Octinoxate (hormonforstyrrende og skader havmiljø)

• Benzophenone-3 (hormonforstyrrende)

• Enzophenone-3, også kaldet Oxybenzone (hormonforstyrrende og skader havmiljø)

• Avobenzone (hormonforstyrrende)

• Octisalate (skadelig for havmiljø)

• Octocrylene (hormonforstyrrende)

• Homosalate (hormonforstyrrende)

Hvis du ikke vælger svanemærket, skal du være særlig opmærksom på disse to stoffer, som både skader miljøet og din egen hormonbalance:

1. Ethylhexyl methoxycinnamate, også kaldet Octinoxate

2. Benzophenone-3, også kaldet Oxybenzone

Ethylhexyl Methoxycinnamate sænker frigivelsen af signalhormonet LH og neurotransmittere fra hypothalamus, og det sænker også niveauerne af stofskiftehormoner i blodet.

Benzophenone-3 har vist hormonforstyrrende virkninger både som østrogen, anti-østrogen og anti-androgen.

Desuden har begge stoffer en skadelig effekt på korallerne og havets økosystemer.

De er begge tilladt i solcremer og andre plejeprodukter, men ikke tilladte i svanemærkede solcremer.

Gør som surfere, snowboardere og andre naturelskere

Lav din egen naturlige solbeskyttelse der hverken skader hud, krop eller havmiljø.

Surfere og snowboarders har meget høje krav til deres solbeskyttelse, fordi de bruger meget tid under meget stærk sol, og de har et nært forhold til naturen.

Man kan også købe solprodukter uden nano eller kemiske-solfiltre. Jeg laver en der hedder Sun Shield, og der er mærkerne Amazinc! og Sol de Ibiza eller Surf Yogis.

Sådan laver du nemt din egen giftfri og havmiljøvenlige solcreme med SPF 30-50

To nemme opskrifter på solcremer

For begge opskrifter gælder at:

• De beskytter både mod UVA- og UVB-stråler

• Er fri for parabener

• Er fri for skadelige kemikalier

• 100% veganske

• De er egnede til børn i alle aldre

• De er til alle hudtyper

• Er gode til følsom hud

• De beskytter imod fremtidig pigmentering

• De kan bruges under makeup

• Solcremerne er til en hvis grad vandfaste, men ikke helt, så der skal gensmøres, hvis man har svedt meget eller efter svømning

1. Opskrift på effektiv solcreme SPF 30-50

Udstyr

• Håndmixer eller køkkenmaskine

• Sprøjtepose (praktisk)

• Krukker med låg til opbevaring

Ingredienser

• 150 g. mangosmør eller kakaosmør

• 150 g. sheasmør

• 150 g. olivenolie

• 30 g. zinkoxid (dette er en non-nano-version, der ikke kan trænge igennem hudbarrieren. Skader ikke havmiljø. Undgå at indånde pulver).

• 6 g. Bivoks eller vegansk candelilla-voks (voks giver en fastere creme, men man kan godt udelade det).

• (Valgfrit) 30-40 dråber hudvenlige æteriske olier som fx ylang ylang, evighedsblomst, lavendel, geranium. UNDGÅ citrusolier, for citrusolier gør huden mere UV-sensitiv.
  Jeg bruger 26 dråber ylang ylang og 14 dråber evighedsblomst (helicrysum)*.

Evighedsblomst/helichrysum/immortelle

*) Evighedsblomst også kaldet helichrysum er en fabelagtig æterisk olie, der virker let kølende, den genfugter huden og kan lindre svien efter solskoldninger. Den kan desuden mindske tegn på aldring og pigmentpletter på huden og muligvis blokere UV-stråler. Heli betyder sol. Chrysus betyder guld. Denne smukke gule blomst elsker selv solen.

Evighedsblomst er meget kostbar, fordi der skal mange blomster til for at give en smule olie, så vær skeptisk hvis du ser en olie, der er billig, for så er den højst sandsynlig enten et blandingsprodukt eller ikke ægte.

Fremgangsmåde

1. Skold eller afsprit gryder, redskaber og færdig emballage.

2. Afvej alle ingredienserne.

3. Kom bivoks og de hårde olier (mangosmør eller kakaosmør og sheasmør) i en gryde og smelt over svag varme.

4. Hold godt øje med olierne, for de må ikke blive for varme. Dvs. blandingen må IKKE begynde at ryge.

5. Fjern gryden fra varmen, så snart alt er smeltet, også gerne lidt før og lad resten smelte af varmen fra gryden.

6. Kom blanding over i en mikserskål.

7. Tilsæt olivenolie og bland let olierne sammen med en ske.

8. Dæk skålen med låg eller tallerken, flyt blandingen til køleskab og afkøl indtil den begynder at hærde i kanterne, men stadig er lidt blød (2-4 timer). Man kan også sætte den i køleskab natten over, og bagefter lade den stå nogle timer på køkkenbordet inden man pisker.

9. Tilsæt zinkoxid og evt. de æteriske olier. Undgå at indånde zinkoxid.

10. Pisk med håndmikser i 5-10 minutter, indtil den godt luftig eller til blandingen er vokset til knap dobbelt størrelse.

11. Kom cremen i rene krukker med låg.

Brug: Solcremen er nu klar til brug. Den er ret drøj, så brug kun en lille smule af gangen. Zinkoxiden kan give et hvid skær på huden, men smører man grundigt, kan man næsten få det til at forsvinde.

Opbevaring: Kom altid låg på krukken efter brug, for at undgå at cremen tørrer ind.

Holdbarhed: Kan holde sig i 8-12 måneder.

2. Opskrift på sololie spf 30-50

Bemærk, man kan godt nøjes med én slags af olierne. Så hvis man kun ligger inde med enten kokoksolie eller olivenolie, så er det det man kører med. Bare husk at zinkoxiden er ret vigtig for effektiv beskyttelse.

Kokosolie, olivenolie og sheasmør har alle lidt naturlig solfaktor i sig - ca. 2-4 spf.

Udstyr

• Flaske til opbevaring

• Pumpe

Ingredienser:

• 1,5 dl olivenolie

• 0,5 dl kokosolie

• 2 spsk. zinkoxid (dette er en non-nano-version, der ikke kan trænge igennem hudbarrieren. Undgå at indånde pulver).

• Valgfrit: 2 spsk sheasmør*

• Valgfrit: 1 tsk. E-vitaminolie

• Valgfrit: æteriske olier, der passer til dine duftpræferencer, men undgå citrusdufte (lime, appelsin, grape, citron, bergamot) i solen. Jeg bruger olierne evighedsblomst*, ylang ylang, kamille- eller myrra.

*) Evighedsblomst også kaldet helichrysum er en fabelagtig æterisk olie. Den er meget kostbar, fordi der skal mange blomster til for at give en smule olie, så vær skeptisk hvis du ser en olie, der er billig, for så er den højst sandsynlig ikke “ren”.

Evighedsblomstolie er gavnlig i solprodukter, fordi den kan hjælpe med at hydrere og lindre smerte efter solskoldninger. Den kan desuden mindske tegn på aldring og pigmentpletter på huden og blokere UV-stråler.

Sådan gør du:

1. Smelt kokosolie og evt. sheasmør over mellem varme.

2. Fjern fra varmen, så snart alt er smeltet.

3. Tilsæt olivenolien.

4. Tilsæt zinkoxid, rør godt. Undgå at indånde zinkoxid.

5. Hæld olien i en flaske, krukke eller et sylteglas, som du kan bruge til opbevaring.

6. Rør et par gange, mens det køler for at sikre, zinkoxiden bliver indarbejdet.

Brug:

• Ryst godt før hver brug, for zinkoxiden falder til bunden.

• Bedst hvis den anvendes inden for seks måneder.

Indkøb af ingredienser: Jeg laver alle mine hudplejeprodukter selv, så jeg er storforbruger af olier. Hedenhus er hurtige med levering, har fornuftige priser og mange gode økologiske produkter, men jeg foretrækker selv at købe en del på Amazon/Tyskland her har jeg fundet produkter af høj kvalitet, super hurtig levering og gode priser.

Disse er mine Amazon-favoritter:

• Uraffineret øko-sheasmør

• Jomfru øko-kokosolie

• E-vitaminolie

• Helichrysum (evighedsblomst) NHR organic oils eller Advanced Essensials

• Myrra

Sådan dyrker jeg solen

Jeg vil jo gerne have en tyk og saftig hud og en masse naturlig D-vitamin. 

Det får jeg bl.a. ved, så vidt muligt at undgå UVA-strålerne, dyrke UVB-strålerne uden at blive brændt, og ved gradvist at opbygge en sund brun kulør.

Jeg har en meget lys hud, der let bliver forbrændt. 

Jeg starter solsæsonen med at gå ud i solen ved middagstid (klokken 13 – sommertid). Jeg har så lidt tøj på som muligt, og tjekker min hud efter ca. ti minutter. Når der er kommet en svag rødmen, går jeg indenfor. Efterhånden som min hud bliver brun, kan jeg være længere ude, men jeg soler mig sjældent længere en 25 minutter på hver side af kroppen. Om foråret i Danmark er solen ret effektiv, så der skal jeg virkelig passe på.

Når jeg er tættere på ækvator, ligger jeg sjældent ned og soler mig. For det første er det alt for varmt for mig, og for det andet brænder solen de steder lidt for effektivt for min skandinaviske hud. Når jeg er på de kanter, går jeg typisk en tur langs stranden i bikini i en 10-15 minutter til en start, og bygger langsomt min tolerance op.

Jeg holder mig så vidt muligt væk fra soleksponering formiddag og eftermiddag, for her er UVA strålingen ret kraftig, og den giver rynker og udtørrer. 

Jeg bruger stort set aldrig solcreme. Jeg tør simpelthen ikke. I stedet dækker jeg mig til, eller holder mig i skyggen. 

Kun hvis jeg opholder mig ude, hvor jeg af en eller anden grund er ubeskyttet eller hvis jeg skal køre i bil i solskinsvejr, bruger jeg solfaktor, og så bruger jeg min egen. 

Hvad du bør vide om UVA og UVB

UVB-stråler:

• UV-B-strålerne er dem som producerer D-vitamin og melanin.

• UVB-stråling er lav om morgenen, aftenen og vinteren, og høj ved middagstid forår og sommer.

• UVB-strålerne rammer kun de øverste hudlag, er dem, der står for 85% af den rødmen vi kan få midt på dagen, men er også dem, der skaffer os det livsvigtige D-vitamin.

• UVB-stråler giver en forsinket pigmentering – ca. efter 3-7 dage, og det er dén pigmentering/farve vi gerne vi have, og som holder i flere uger.

• UVB-strålerne øger nemlig melanin i huden, og melanin er det, der giver huden farve.

• Formålet med melanin er at beskytte huden mod solskoldning. Så vi har altså en indbygget mekanisme, der naturligt beskytter os. Når først vi er blevet brune, skal der noget mere til, at vi bliver skoldede. 

• Desuden er melanin med til at give huden mere fugt og gøre den lidt tykkere.

UVA-stråler:

• UV-A-strålerne er dem som skader, og ælder huden. UVA er ret konstante over hele dagen og hele året. Selvom det kun er ca. 15% af UVA-strålerne, der forårsager rødmen af huden ved middagstid, så trænger de til gengæld ned i de dybe hudlag, hvor de bl.a. ødelægger elasticitet og collagen.

• UVA-stråler trænger også gennem vinduer og bilruder…

---

Disse artikler vil måske også interessere dig…

---

Forbehold:

Alle oplysninger i denne blog er kun til orientering, og bør ikke tages som medicinsk rådgivning. Udtalelserne i denne blog er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til denne blog, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge sygdomme. Oplysningerne i denne blog kan ikke erstatte en konsultation med din læge, og skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning. Hele indholdet af denne blog er baseret på Hanne Robinsons meninger. Ved at læse og bruge denne blog accepterer du, at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel rådgivning.

Kilder