Få smukkere hud mens du sover | Få maks ud af skønhedssøvnen

Dette indlæg indeholder affiliate links. Du kan læse om min affiliatepolitik her

Søvn kan have en stor indvirkning på huden og skønheden. Når vi sover, arbejder kroppen på at genopbygge og reparere sig selv, hvilket også gælder huden. Derfor er aftenplejerutinen et godt sted at prioritere, hvis man vil gøre lidt ekstra for huden.

 
 

Søvn og huden

God og tilstrækkelig søvn er vigtig for hudens integritet, da hudcellerne regenerer sig hurtigere om natten end om dagen. Celledeling sker i løbet af hele døgnet, men topper omkring kl. 02:00 om natten. Det er her den største fornyelse og foryngelse pågår. Celledelingens maksimumsniveau foregår også, selvom du holder dig vågen om natten, men den kraftige stigning i væksthormon sker kun ved søvn.

Den øgede frigivelse af væksthormon menes at være knyttet til den fastende tilstand som kroppen befinder sig i under søvn, men i modsætning til hvad nogle bodybuildere måske gerne vil tro, så er injektioner af væksthormon mere effektive til at stimulere kollagen-dannelse end til at forhindre svind af muskelmasse. Dette tyder på, at naturligt forekommende væksthormon også spiller en stor rolle i opretholdelsen kollagen-matrixen og dermed det ungdommelige faste udseende. Når rotter under forsøg bliver berøvet søvn, er læsion på huden et af de første fysiske indikationer.

Søvn fugter huden

Søvn er med til at mindske dybden af rynker på halsen og i ansigtet - i det mindste kortvarigt. Noget af udglatningen skyldes den liggende stilling som omfordeler tyngdekraften. Men derudover fungerer søvnen også som en naturlig fugtighedscreme, for sveden under søvn giver en naturlig hudbehandling. Under søvnen sveder man mere - over hele kroppen – også i ansigtet, og denne fugt på huden er med til at udglatte rynkerne.


9 Skønhedstips, man kan tage med i seng

De optimale syv til ni timer om natten kan ikke alene være med til give en smukkere glød. Mange ansigts-, krops- og hårprodukter er også mest effektive om natten, fordi de trænger bedre ind, når man er i hvile, og udnytter samarbejdet med kroppens forhøjede reparationsproces-tilstand. Da kroppen netop er i detox-mode, er det bedst at bruge så naturlige produkter som muligt om natten. Udnyt søvnen og vågn op til disse fordele:

1. Rengør

Først og fremmest er det vigtigt at rense sin hud om aftenen, inden man går til køjs. Brug en mild ansigtsrens og fjern al makeup. Det er også en god ide at eksfoliere huden mindst en gang om ugen for at fjerne døde hudceller og forbedre hudens tekstur.

2. Dybdenærende serumer

Når huden er renset og eksfolieret, kan man komme serum eller creme på, der indeholder ingredienser som frugtsyre, ekstra plejende urter, C-vitamin og B-vitaminer. Disse ingredienser kan hjælpe med at fugte og beskytte huden samt reducere fine linjer og rynker.

3 Fugt og reparation

Derudover er det gavnligt at bruge ekstra fugtgivende cremer om natten og cremer med reparerende ingredienser, som kan give din hud den ekstra pleje og næring, den har brug for.

Ved at følge disse enkle trin kan du forbedre din natlige skønhedsrutine og opnå en sund og smuk hud.

4. Undgå "soverynker"

Når man sover på siden nat efter nat i årevis, fører det uvægerligt til lodrette rynker i ansigtet og mellem brysterne, men ved at sove på ryggen, kan det forhindres. Jeg elsker selv at sove på siden, så jeg har anskaffet mig en ”Save My Face –pude, som forhindrer de lodrette rynker, og samtidig letter ømhed og smerter i nakke, skuldre og ryg, og som efter sigende også forbedrer vejrtrækningen.

5. Læbepleje

For et blødt resultat. Scrub/eksfoliér læberne med en våd vaskeklud, smør derefter et godt lag fed creme som Soothing Lip Balm på eller brug en nærende olie (oliven, kokos eller sheasmør) - rå honning er også effektivt og beroligende. En anden hemmelighed: brug din øjencreme som fugter på munden, da disse indeholder fugtgivende ingredienser specielt udviklet til sart hud.

6. Bumsefri

Du kan få de bugt med de små urenheder, mens du sover, ved at putte en dråbe tea-tree olie på toppen af dem lige inden godnat.

MERE: Hvordan man naturligt slipper af med bumserne

7. Glatte fødder

Massér lidt af min Whipped Body Butter, din egen oppiskede kropssmør eller en fed creme ind i fødderne, tag et par hyggelige bomuldsstrømper på, og vågn op til glatte og bløde fødder.

Få opskriften på Whipped Body Butter her eller køb den af mig.

8. Bløde hænder

Masser hænderne ind i lidt af min Whipped Body Butter, din egen oppiskede kropssmør eller en fed creme, tag et par lette bomuldshandsker på, og vågn op til fugtede, glatte og bløde hænder.

Få opskriften på Whipped Body Butter her eller køb den af mig.

9. Funklende øjne

Opbevar øjencremen i køleskabet. Den kølige creme vil udover at forlænge levetiden af produktet også bidrage til at mindske hævelserne omkring øjnene og lindre. Min øjencreme indeholder blandt andet agurkeekstrakt, peptider, vitaminer og ceramider, der løfter, lindrer og fugter de sarte øjenomgivelser samt reducerer forekomsten af rynker, fedtdepoter, mørke rander og poser, så du vil vågne op frisk og funklende.

10. Længere bryn og vipper og bedre øjensundhed

Som noget af det sidste inden jeg lægger mig til at sove, påfører jeg en til to dråber castorolie på øjenlåg, vipper og bryn.

Jeg bruger castorolie (som også hedder ricinusolie) omkring mine øjne for at forbedre mine øjnes sundhed og for flere vippehår og tykkere bryn.

Ricinusolie indeholder en fedtsyre, der hedder ricinolsyre. Ricinolsyre har blandt andet den effekt, at den stimulerer vores prostaglandinreceptorer. Prostaglandiner er signalstoffer, som påvirker mange forskellige funktioner i kroppen, bl.a. hårvækst.

Men derudover er castorolie også kendt for at være ekstremt antiinflammatorisk, antibakteriel, svampedræbende og meget fugtende. Og den virker udglattende på fine rynker.

Selvom castorolie er en kraftig olie er den overhovedet ikke generende at få i øjnene.

Klik på cc-iconet nederst på videoen for undertekster.


Andre har også læst…

Forrige
Forrige

Hvordan du stopper herpesudbrud. Min effektive guide at forebygge udbrud og til naturlig behandling af herpessår, der lindrer omgående. Bonus: Virker også mod helvedesild

Næste
Næste

Denne enkle, gratis vane kan transformere din sundhed: Videnskaben bag fordelene ved morgensolen og fem tips og tricks til at få mest ud af det gavnlige sollys