Min nye yndlingssvamp Cordyceps lover højere levealder, øget libido, gode lunger og ekstra energi

In English 🇬🇧

Dette indlæg indeholder affiliate links. Du kan læse om min affiliatepolitik her

8 videnskabsbaserede fordele ved cordyceps

For nogle år siden skrev jeg et indlæg om fire fantastiske medicinske svampe. Jeg fik ikke cordyceps - eller snyltekølle som den hedder på dansk - med dengang, men den er hen ad vejen blevet en af mine favoritter.

Netop cordyceps er efter min mening den bedste af de fem, når det kommer til lunger, immunitet, energi og høj levealder.

I min krop kan jeg især mærke dens effekt på blodsukkeret (den dæmper mærkbart min lækkersult), stress-niveau og på energien (super at indtage før træning).

I de senere år har forskning netop også bekræftet, at denne enestående svamp har evnen til at forbedre træningspræstation, fremme hjerte- og lungesundhed, booste energiniveau og øge den gamle libido.

Værdsat for sine kraftige anti-age egenskaber, sin evne til at genoprette energi og styrke og for sine sundhedsfremmende egenskaber, har cordyceps været en fast bestanddel indenfor holistisk medicin i mere end fem hundrede år - og i mit køkken i de sidste fire år.

MERE: 4 unikke svampe, der kan gøre magi for dit helbred

Indhold

  • Hvor vokser Cordyceps?

  • 5 hurtige fakta om Cordyceps

  • Hvad er der særligt ved Cordyceps?

  • Historie og traditionel brug af cordyceps

  • 8 sundhedsmæssige fordele ved Cordyceps

  • Hvor kan jeg få den bedste cordyceps?

  • Doseringsvejledning

  • Forholdsregler

Hvor vokser Cordyceps?

Cordyceps er en lidt makaber typer, der koloniserer sommerfuglelarver, som herefter dør og tørrer ind. Ud af larvens hoved vokser så svampens frugtlegeme.

Efter fuldt ud at have besmittet og fortæret værtslarven, gror svampen en stilk, der frigiver nye svampesporer, så processen kan starte igen.

Det er resterne af larven og frugtlegemet, man bruger. Svampen bliver forsigtigt gjort rent, tørret og kogt.

Cordyceps har en svampeagtig smag helt uden insekt-bismag.

Cordyceps er en kræsen fyr, der kun kan bruge en bestemt slags sommerfuglelarver, og går således målrettet efter typen thitarodes, som er i natsværmer-familien.

Denne natsværmer finder man i det østlige Asien i græsarealer ved foden af Himalaya-bjergene i Tibet og Bhutan.

Cordyceps er derfor ret sjælden i naturen, og bliver da også overhøstet på grund af sin stigende popularitet. Heldigvis har man nu fundet andre metoder til at dyrke den, bl.a. ved at isolere en stamme fra den vilde form og dyrke den i havre.

5 hurtige fakta om Cordyceps

  1. Botaniske navne: Cordyceps Militaris eller Cordyceps Sinesis.

  2. Også kendt som: kinesisk larvesvamp, snyltekølle, Dong Chong Xia Cao (kinesisk for "vinterorm, sommergræs")

  3. Smag/energi: Sød, let skarp, varm, fugtig.

  4. Egenskaber: Adaptogen, anti-astmatisk, antileukæmisk, antioxidant, leverbeskyttende, hypokolesterolæmisk (sænker forhøjede kolesterolniveauer), kan op- eller nedregulere immunsystemet efter behov, nyrebeskyttende, beroligende.

  5. Indholdsstoffer: Cordyceps-svampen indeholder immunstimulerende polysakkarider (galactomanniner, cordycepinsyre), aminosyrer, fedtsyrer, polyaminer og ecdysteroner.

Hvad er der særligt ved cordyceps?

Cordyceps indeholder det særlige bioaktive molekyle cordycepin. Cordycepin kan hjælpe med at modificere immunsystemets reaktioner på trusler og kontrollere autoimmune lidelser.

Historie og traditionel brug af cordyceps

På grund af dens sjældenhed var det kun kejseren og kongefamilien i det gamle Kina, der kunne få lov til at bruge cordyceps.

Den blev traditionelt brugt som fyld i en stegt and, for kineserne betragtede det svampefyldte andekød som en delikatesse og mente, at det ville genoprettede styrke, forhindrede sygdom og fremmede lang levetid.

cordyceps var også et middel til behandling for opiumsafhængighed, forgiftning, blodmangel og impotens, når den blev tilberedt med svinekød.

Kyllinge- og svinekødssupper med cordyceps ville hjælpe med at styrke og nære dem, der skulle kommer sig efter en omgang tuberkulose, lungebetændelse og andre svækkende sygdomme.

I Tibet har man brugt cordyceps som remedie i mere end fem hundrede år. Tibetansk medicin brugte cordyceps til folk med nyre- og hjerteproblemer og til at øge mandlig virilitet.

I Japan brugte man cordyceps til dem med impotensproblemer og mod smerter i lår og knæ.

I 1993 slog to u-rangerede kinesiske atleter verdensrekorder i svømmekonkurrencer, og kinesiske kvindelige løbere vandt seks ud af ni løb ved verdensmesterskaberne i Tyskland. Ud over at passe deres sædvænlige træningsprogrammer, havde disse atleter indtaget cordyceps, og tilskrev det en stor del af deres succes.

 

8 sundhedsmæssige fordele ved Cordyceps

1. Forbedrer energi og træningspræstation

Cordyceps er god at tage før træning. Den giver lige et ekstra gear. Og da den ikke er en stimulans, får man ikke, den der nervøse energi, som man ellers kan få af kaffe - man får i stedet bare lidt mere krudt i kanonen, når man træner.

Den hjælper med at booste atletisk præstation, udholdenhed og stamina. Plus, den forbedrer fysiske formåen og øger aerobisk ydeevne.

Nogle af grundene til at cordyceps kan øge formåen og energi er, at den sætter gang i nitrogenoxidfrigivelse, hvilket hjælper en smule med at forbedre fysisk ydeevne. Og cordyceps kan øge kroppens produktion af ATP (molekylet adenosintrifosfat), som er afgørende for at levere energi til musklerne.

Sidebemærkning:
Den omhyggelige læser vil have noteret sig ovenfor, at cordyceps også er et beroligende middel. Hvordan kan den både virke beroligende og fremme mere energi, tænker du måske. Det er fordi den er en adaptogen. Og adaptogener er intelligente planter, der er i stand til at balancere flere systemer i kroppen. Både op og ned.

2. Forbedrer seksuel funktion og fertilitet

Cordyceps kan måske blive den næste stilk du griber ud efter, for at få safterne til at stige igen.

Traditionel kinesisk medicin (TKM) bruger cordyceps til at fremme erektion, bedre mandlig virilitet og udholdenhed og øge libido hos kvinder. Ja, kort sagt som et afrodisikum.

TKM bruger cordyceps til at behandle mangelfuld yin og yang i nyrerne forårsaget af udmattelse eller langvarig sygdom. Ifølge TKM styrer nyrerne kropsvæske-systemet samt sund seksualfunktion. I nyrerne har Jing også hjemme. Jing er livsessens - vores nedarvede energi og arvemateriale.

Forsøg har vist, at cordyceps modulerer frigivelsen af ​​seksuelle hormoner såsom testosteron, østrogen og progesteron, kan hjælpe med kontrollen af reproduktiv aktivitet og genoprettelse af svækkede funktioner.

Hos mænd kan den hjælpe med at øge testosteron, sædcellernes bevægelser, antallet af modne sædceller samt vægten af ​​bitestiklen (bitestiklen er det snoede rør man kan mærke på bagsiden af testiklen, der samler sædcellerne).

Cordyceps kan også hjælpe med at øge fertiliteten hos kvinder. Baseret på dyreforsøg ser det ud til, at tilskud af cordyceps kan hjælpe kroppen med at udnytte ilt mere effektivt og forbedre blodgennemstrømningen, hvilket ikke kun er vigtigt for det fysiske helbred, men også for den seksuelle funktion. Desuden er cordyceps' evne til at forbedre udholdenhed, øge energien og mindske inflammationsniveauer også nogle af årsagerne til, at denne svamp kan øge fertilitet og libido.

Bonusinfo:
Cordyceps militaris har også en bekyttende effekt på testiklerne mod oxidative skader fra bisphenol A - BPA.

Læs mere om hvad BPA betyder for hormoner og reproduktionsevne: Mænd, kvinder og for meget østrogen

3. Understøtter nyrernes sundhed

I og med at nyrerne filtrerer hvad der svarer til omkring 140 liter blod om dagen, spiller de en ganske afgørende rolle for kroppens afgiftnings- og elimineringsprocesser. Det er en seriøs stor arbejdsbelastning dag ud og dag ind der bliver lagt for hånden. Så en fantastisk måde at opretholde et et varigt godt helbred på er at give sine nyrer så meget støtte og aflastning som muligt, så de let kan udføre et prima arbejde.

Et af de mest velundersøgte områder af cordyceps medicinske egenskaher er dets rolle i at understøtte nyresundheden, især når det kommer til kronisk nyresygdom. Mennesker med kronisk nyresygdom oplever nedsat nyrefunktion, og cordyceps har været brugt som en del af behandlingen flere steder i mange år.

Undersøgelser tyder på, at cordyceps kan hæmme nyrefibrose ved at blokere inflammatoriske veje, der ændrer nyrernes regelmæssige funktioner og producerer fibrøst arvæv.

Cordyceps kan også hjælpe med at behovet for ​​anti-afstødningsmedicin hos dem, der gennemgår nyretransplantationer, kan være mindre.

Så hvis dine nyrer er et område i din krop, der har brug for lidt ekstra kærlighed og støtte, kan det måske være en ide at tale med din læge om at tage cordyceps med ind i behandlingsforløbet.

4. Normaliserer immunfunktionen

Cordyceps indeholder forskellige typer polysakkarid-komponenter. Disse polysakkarider har immunstyrkende og anti-influenza-egenskaber og kan beskytte kroppen mod fremmede antigener og patogener.

Cordyceps indeholder også det særlige bioaktive molekyle cordycepin. Cordycepin kan hjælpe med at modificere immunsystemets reaktioner på trusler og tæmme autoimmune lidelser.

Et stigende antal undersøgelser peger også på, at cordycepin kan hjælpe med både at undertrykke og stimulere immunsystemet alt efter behov ved at regulere den medfødte og den oparbejdede (adaptive) immunitet.

Mens mange medicinske svampe hjælper med at booste de naturlige dræberceller i kroppen for at fremme en immunrespons, topper cordyceps det ved at mangedoble hjælper-T-celler. Hjælpe-T-celler er vitale for den del af immunsystemet, der hele tiden tilpasser sig (adaptive), da næsten alle tilpasningsdygtige immunresponser kræver disse.

5. Anti-cancer egenskaber

Hjælpe-T-cellerne hjælper også med at dræbe kræftceller, hvilket betyder, at cordyceps også har antitumoregenskaber.

De bioaktive forbindelser som cordycepin, polysakkarider, steroler og adenosin i cordyceps er fremragende skjolde mod kræft. Sammen udviser disse molekyler anti-cancer-effekter og også en evne til at begrænse væksten af tumorer.

I reagensglasforsøg har cordyceps hæmmet væksten af mange typer humane kræftceller, herunder tyktarms-, hud-, lever- og lungekræft.

6. Lungesstyrkende fordele

De anti-inflammatoriske egenskaber og cordyceps’ evne til at få bronkievæggene til at slappe af og fremme en bedre iltudnyttelseseffektivitet, gør den til et godt middel til at hjælpe med at lindre symptomer på forskellige luftvejslidelser, herunder kronisk bronkitis, astma, lungebetændelse og slimdannelse.

Forskellige undersøgelser bekræfter, at cordyceps-ekstrakt kan udvide bronkierne, øge kroppens egen produktion af binyrebarkhormon, hjælpe med at udvide de bronkiale glatte muskler, er anti-inflammatorisk og kan øge sekretionen i luftrøret.

Cordyceps kan også hæmme luftrørssammentrækninger og muliggør dermed øget luft til lungerne.

7. Er anti-inflammatorisk

Langvarige betændelsestilstande kan være skadeligt for kroppen og føre til kroniske sygdomme, hjertelidelser og kræft.

Meget tyder på at cordyceps kan hjælpe med at bekæmpe inflammation i kroppen og på huden.

Det viser sig, at menneskeceller udsat for cordyceps undertrykker visse proteiner, der øger inflammation i kroppen, hvilket gør denne svamp til et nyttigt anti-inflammatorisk supplement.

I andre undersøgelser reducerede cordyceps inflammation i luftvejene hos mus.

Og i denne analyse reducerede cordyceps inflammation på huden, når den blev påført lokal på mus.

8. Anti-aging og høj levealder

Antioxidanterne i cordyceps hjælper med at bekæmpe frie radikaler, derfor har TKM længe brugt cordyceps som et “longevity”-middel til at forebygge og bremse aldringsprocessen.

Hver gang vi trækker vejret går 98-99% af ilten til at forbrænde den mad, vi spiser, og frigøre små molekyler, vi har brug for til cellereparation og energi, men omkring 1-2% ilt smutter ned af en anden og farlig sidevej.

Denne lille mængde ilt, er de frie radikaler, der angriber vores DNA, og med alderen vil akkumuleringen af beskadigede eller dysfunktionelle molekyler altid være lille smule større end den del, der skal rette op på skaderne, så langsomt og uundgåeligt ældes vi.

Antallet af frie radikaler stiger også i perioder, hvor man er stresset.

Ting, der stresser kroppen, kan være miljøpårvirkninger - fysiske som psykiske som fx for meget sol, konstant tidspres, overtræning, tungmetaller, pro-inflammatorisk mad osv.

Heldigvis findes der fødevarer og planter, som cordyceps, der er rige på stoffer, som kan hjælpe med at bekæmpe disse frie radikaler.

Cordyceps' antiinflammatoriske og adaptogene egenskaber afdæmper stressreaktioner og understøtter HPA-aksen (Hypothalamus-hypofyse-binyreaksen) og forhindrer på den måde yderligere frie radikaler og mindsker oxidativt stress og afværger dermed at cellulær aldring opstår.

Plus:
Polysakkariderne i cordyceps er ret effektive, når det kommer til at styre kroppens blodsukkerniveau.
Når kroppen er under stress har vi naturligt et højere blodsukkerniveau, fordi kroppen hele tiden sørger for, at vi er “klar” til stor fysisk og mental aktivitet.

Hvor kan jeg få den bedste cordyceps?

Der er ingen grund til at tage på svampejagt for at få glæde af cordyceps' mange sundhedsfremmende fordele, for den er bredt tilgængelig i pulver-, kapsel- og tabletform - og faktisk også sikrere at indtage på den måde - da den jo vokser på larver ude i naturen, hvilket kan øge risikoen for skimmelsvamp og bakterier.

Jeg foretrækker Wohltuers økologiske cordyceps militaris-pulver. Jeg køber den på tysk Amazon, og synes, at den har en fantastisk kvalitet og smag.

Der findes to varianter af cordyceps-pulvere: cordyceps sinensis og cordyceps militaris. Forskellene er at sinesis indeholder mere adenosin end militaris, men ingen cordycepin. Jeg vil have cordycepin, så jeg køber altid cordyceps militaris.

Hvis man hellere vil tage det i kapselform.

Doseringsvejledning

Hvor meget cordyceps du skal tage afhænger af, hvorfor man vil tage den.

Man behøver ikke nødvendigvis at indtage den hver dag. Hvis man bare gerne vil forebygge fremtidige sygdomme og booste sit immunsystem, fungerer en lavere dosis en eller to gange om ugen helt fint.

I perioder med stress eller presset immunsystem tager jeg 1-2 tsk. dagligt af pulverversionen.

Ellers tager jeg 1-2 tsk. om ugen.

Følg doseringsanvisningen på dit cordyceps-tilskud, eller tal med en urtelæge eller phytoterapeut, hvis du vil behandle en specifik tilstand.

Eftermiddags svampe-te

Kakao-Shroom


Forholdsregler

Overdreven brug af cordyceps kan svække immunsystemet og forårsage ødemer, angst og hovedpine.

Hvis man skulle få fingrene i frisk cordyceps, så hold dig da lige for øje, at den jo vokser på larver, og at skimmelsvamp og bakterier kan være en del af måltidet.

Lider man af autoimmune sygdomme som multipel sklerose, lupus (SLE), leddegigt eller andre tilstande, der kan gøre immunsystemet overaktivt, er det bedst at undgå cordyceps.

Kilder


Disse artikler vil måske også interessere dig:


Forbehold:

Alle oplysninger i denne blog er kun til orientering, og bør ikke tages som medicinsk rådgivning. Udtalelserne i denne blog er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til denne blog, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogle sygdomme. Oplysningerne i denne blog kan ikke erstatte en konsultation med din læge, og skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning. Hele indholdet af denne blog er baseret på Hanne Robinsons meninger. Ved at læse og bruge denne blog accepterer du, at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel rådgivning.

Video Block
Double-click here to add a video by URL or embed code. Learn more
Video Block
Double-click here to add a video by URL or embed code. Learn more
Forrige
Forrige

Nemme opskrifter på hjemmelavede, naturlige veganske solcremer med høj beskyttelse | Havmiljøvenlige og velegnede til børn

Næste
Næste

Bliv klar til snotnæse-sæsonen. 7 sunde grunde til at lave sin egen hyldebærsirup i år