Opskrift på hyldebærsirup, der styrker immunsystemet
Dette indlæg indeholder affiliate links
Opskrift på hyldebærsirup
Med en meget lille tidsmæssig investering kan du lave denne smukke og super velsmagende hyldebærsirup.
Bemærk, at denne opskrift kan holde sig i lang tid i køleskabet fordi den er lavet på honning.
Hvis du vil lave en sirup, der skal kunne holde sig ved stuetemperatur, skal du tilsætte ekstra sukker eller alkohol for at holde den skimmelsvampefri og fri for dårlige bakterier.
Giver godt 7 dl
Aktiv tid ca. 45 min.
Tid i alt inkl. trækketid: 1 t. 45 min.
Udstyr
En gryde* (brug keramiske eller stålgryder. Undgå gryder med non-stick belægning).
Sylteglas til opbevaring
Tragt
Nøddepose, stofble eller noget ubleget bomuldstof fra den lokale stofbutik.
Ingredienser
4,5 dl tørrede hyldebær
9 dl filter-vand
2-3 tsp. frisk eller tørret ingefær
1 økologisk kanelstang eller 1 tsk. stødt kanel (ægte kanel)
2 dl rå honning (eller økologisk ahornsirup eller agavesirup, hvis du vil lave en baby-venlig udgave.
OM INGREDIENSERNE
Hyldebær. Du kan bruge friske eller tørre hyldebær. De tørre er lettere at få hele året. Så det er det, jeg bruger.
Honning. Honning er bedst til at snue og meget lindrende for halsen. Rå honning er mest nærende. Tilsæt den rå honning efter at sirupen er afkølet for at bevare de gode næringsstoffer.
Vigtigt: Honning er ikke sikkert for børn under 1 år (fordi det kan indeholde en bakteriespore, der kan give noget, der hedder spædbarnsbotulisme). Hvis du planlægger at servere din sirup med en lille én, skal du erstatte honningen med enten sukker eller ahornsirup.
Ingefær virker varmende. Når man kan mærke, at der er en snue under opsejling, har ingefær den egenskab, at den breder varme ud i kroppen, hvilket er som ret godt i en sirup.
Vand. Husk, at dine færdige helseprodukter kun er så gode som de ting du kommer i dem fra starten af.
Ingredienserne betyder noget - det gælder også vand. Vandet skal være rent, filtreret eller fra en anden god vandkilde.
Kanel indeholder antioxidanter med antiinflammatoriske egenskaber. Kanels karakteristiske lugt og smag kommer fra de æteriske olier i barken, kaldet cinnamaldehyd. Cinnamaldehyd har antivirale, antibakterielle og svampedræbende egenskaber.
GRUNDPRINCIPPERNE FOR HJEMMELAVET SIRUP:
Brug 25 g. hyldebær for hver 100 g. vand.
Lad simre i 30 min.
Lad trække i gryden i 60 min.
Si urterne fra.
Afmål og tilsæt 50% honning. Dvs. hvis du har 4 dl sirup tilbage, efter at du har siet, så tilsætter du 2 dl honning.
Sådan gør du
Kom bær, urter, krydderier og koldt vand i en gryde.
Lad det koge op.
Skru ned for varmen.
Lad blandingen simre i 30 minutter med låg på (hold øje med det).
Sluk for varmen, og lad trække i 60 min. Jo længere tid du lader det simrer og strække, des mere får du trukket de gode ting ud i vandet.
Si sirupen over i en krukke med patentlukning. Det er nok stadig ret varm på det her tidspunkt, så måske er det en god ide, at bruge handsker, hvis du vil vride. Eller du kan lade urteblandingen stå uden låg på en halv times tid inden.
Afmål nu hvor meget væske du har. Hvis du har 4dl afkog, tilsætter du 2 dl honning (eller sukker eller ahornsirup, hvis det er det du vil bruge)
Hvis du bruger rå honning, skal siruppen afkøle til næsten stuetemperatur for at bevare alle de gode naturlige enzymer i honningen - under 38 ° C
Omrør forsigtigt indtil honningen er helt opløst.
Sæt evt. en etiket på krukken med navn og dato.
Opbevar i køleskabet.
Nyd en eller to teskefulde om dagen direkte fra køleskabet, som en daglig nærende drik, til at få dig snotfri gennem de lange vintermåneder.