Shroom chai
Dette indlæg indeholder affiliate links klik her for at læse om min affiliatepolitik
Denne chai er min yndlingschai. Krydderierne i den er varmende og giver en dejlig dyb smag. Teen kickstarter dagen, og gør det nemt at komme ud af fjerene om morgenen på. Og så er den sød, sund og har fået et ekstra pift af de fantastiske medicinske svampe, der gør underværker for energi, immunforsvar og meget mere. Du kan læse om disse healende svampe her.
Opskrift
De svampedoser, jeg putter i mine opskrifter ligger langt under de doser som jeg kan se, at andre bruger i deres opskrifter. Hvor andre bruger 1 spsk., bruger jeg 1 tsk. pulver. Men jeg synes det virker alligevel, og hellere for lidt end for meget, tænker jeg. Man kan jo altid tilføje ekstra, hvis man trænger.
De fleste svampe og urter kan lide at samarbejde med andre sorter, og giver på den måde synergieffekt. Så jeg har lavet en blanding klar til brug af de fire svampe, som jeg har beskrevet i min blog. Jeg bruger ca. 1 tsk. om dagen af den i perioder.
*Min svampeblanding:
- 2 dele chagapulver
- 1 del shiitakepulver
- 1,5 del maitakepulver
- 1 del reishipulver
HVOR KAN MAN KØBE MEDICINSKE SVAMPE?
Bortset fra Shiitake er svampene ikke nemme at finde i Danmark - end ikke i pulverform.
Jeg foretrækker pulverform, da de på den måde er nemme både at opbevare og flette ind i den daglige kost, og det er også i den form, at man får mest muligt af deres gavnlige stoffer.
Foreløbig har jeg kun kunnet finde Chaga i Danmark.
De andre køber jeg på en svensk hjemmeside (Reishi, Maitake og Shiitake) eller på Amazon: (Reishi, Maitake, Shiitake).
Shroom chai
Giver ca. 1 liter
- 5 dl vand
- 2 poser eller 2 spsk. løs sort te
- 2 cm revet frisk ingefær
- 8 stk. kardemommefrø
- 1/2 tsk. anisfrø
- 1 stang kanel el. 1/2 tsk. pulver
- 6 stk. tørrede nelliker
- 2 tsk. svampeblanding* el. 2 tsk. valgfrit
- 2 spsk. kokossukker
- 4 dl usødet sojamælk
- Bland de første 8 ingredienser i en gryde og kog i 5 minutter.
- Skru ned til simrepunkt.
- Tilsæt sukker og rør rundt til det er opløst.
- Tilsæt sojamælk og kog op.
- Si chai'en og nyd.