6 trin til et bedre syn - helt uden kirurgi
Jeg har længe godt vidst, at det er vigtig at bruge øjnene til mere end bare at kigge lige ud med, for øjnene vil gerne bruges, som de er udviklet til at blive brugt. Altså til at se detaljer, se langt, måle, scanne, sammenligne og vurdere. Jeg ved også fra yogaen og anden træning, hvor vigtigt synet er for bevægelserne, balancen og kontakten til musklerne, men alligevel brugte jeg ikke al den viden aktivt.
Som så meget her i livet, så skal der åbenbart være problemer, før man er klar til at forbedre ting (jeg taler selvfølgelig helt for egen regning her).
Derfor har jeg trænet, masseret og dryppet mine øjne i de sidste 90 dage nu, og det har ændret mange ting for mig, og ikke kun et bedre syn og sundere øjne.
For lad mig bare starte med at afsløre, at jeg har fundet ud af, at det ikke er helt ved siden af, at øjnene bliver kaldt for sjælens spejl, for hvad jeg slet ikke var bevidst om før, er i hvor høj grad stress, gamle traumer og livsopfattelser også påvirker synet.
“10% af synet ligger i øjeæblerne, 90% bag øjnene”
Inden jeg gik i gang med træningen og øjendråberne, fik jeg testet mit syn hos Synoptik på Nørre Voldgade i København.
Jeg fik også min veninde Jeanette med på udfordringen. Jeanettes syn var i starten af projektet noget værre end mit. Hun var dybt afhængig af sine briller, led meget af øjenflydere, havde begyndende grå stær og følte det ubehageligt med længerevarende øjenkontakt og for meget sollys.
Indhold:
Mine øjnes tilstand
Min vej til et bedre syn
Hvad er et normalt syn
Briller og linser støtter, men gør også synet værre
Forbindelsen mellem øjnene og hjernen
Hvordan vi ødelægger vores øjne og vores syn
6 trin til et bedre syn
Hvordan det er gået med mig og mit syn
Dette indlæg indeholder links til de produkter, som jeg selv bruger eller kan anbefale. Hvis du køber produkter gennem disse links, vil prisen være den samme for dig, og jeg vil modtage en lille provision, som hjælper med til at støtte denne blog. Du kan læse om min affiliatepolitik her.
Mine øjnes tilstand
Mine øjne og mit syn er noget, jeg har taget lidt for givet det meste af mit liv, det har ikke fået så meget opmærksomhed, for til forskel fra resten af min familie, der stort set alle bærer briller, har jeg altid haft et ret skarp syn. Så jeg har nok tænkt, at hvis bare jeg lever sundt, så er øjnene også i gode hænder.
Men det skulle vise sig drastisk anderledes tidligere i år, hvor mine øjne virkelig begyndte at modsætte sig det monotone øjenliv, som mange års stirren ind i en computerskærm er. Nærmest fra den ene dag til den anden begyndte mine øjne at protestere med forskellige symptomer som:
Sløret og dobbeltsyn når jeg havde arbejdet ved computeren i en times tid.
Kortvarigt ekstra langsynet af at kigge på min mobiltelefon bare i få minutter.
Det begyndte at tage længere og længere tid for mine øjne, at komme tilbage til ”normalt” syn efter at have kigget på mine elektroniske skærme.
Jeg havde spændinger i og bag øjnene, det meste af tiden.
Jeg havde svært ved at få øjnene til at slappe af.
Jeg var begyndt at se mørke skygger, der flyder rundt i øjnene - såkaldte øjenflydere - ikke meget, men de var der.
Jeg måtte skifte fra brillestyrke +1 til +1,5.
Musklerne i mit venstre øje var markant stærkere end det højre.
Jeg havde bygningsfejl på højre øje (-0,75).
Den øgede brillestyrke hjalp faktisk lidt på spændingerne og dobbeltsyn, men mine synsproblemer begyndte alligevel at begrænse mit arbejde markant, og jeg kunne maks. arbejde en time af gangen.
”Vi er ved at blive gamle, skat.” Var min mands trøstende ord. Det er vi rigtignok, og det er fint nok, men jeg vil have lov til at modsætte mig det rene forfald, bare fordi jeg lader stå til, eller ikke passer godt nok på mig selv.
Min mand har selv fornylig være igennem en øjenlaseroperation, hvor han fik fiflet med hornhinden. Hans syn er blevet knivskarpt, men han må fremover til gengæld også leve med, at han ser glorier rundt om lyskilder, hvilken kan være ret generende for ham især om aftenen. ”Men jeg har ikke fortrudt.” siger han ofte. ”Det kan du jo heller ikke.” Tænker jeg så.
Øjets anatomi
Min vej til et bedre syn
Mine øjne blev således af alle disse grunde et projekt for mig; og en hel del research på vejen åbnede porten til et ganske nyt syn (høhø) - på mange planer i mit liv, skal jeg da lige love for.
Den største åbenbaring for mig var at finde ud af, at på samme måde som man kan styrke, forbedre og heale sin krop, på samme måde kan man selvfølgelig også forbedre sine øjne og sit syn. Det handler bare om at blive opmærksom på og komme i kontakt med de vaner og mønstre, der har skabt øjen- og synstilstanden.
Når man fjerner stress, afgifter systemet og får indarbejdet nogle gode vaner – ja så forandrer synet sig også markant.
Men også helt almindelig og for det meste ubevidst adfærd påvirker syn og øjne. Jeg blev fx gennem en ”øjendialogsøvelse”, som er en form for selvhypnose, bevidst om, at jeg til daglig i høj grad bruger mine maskuline sider og meget lidt mine feminine, så min maskuline del af kroppen er lidt træt.
Den erkendelse har blandt andet gjort, at jeg har lagt nogle af mine gamle joggingbukser lidt længere tilbage i klædeskabet, og købt mig et par nederdele og kjoler.
Bare det at blive bevidst om den ubalance, få fokus på min femininitet, og øve mig i at blive mere modtagende og mindre i kontrol hele tiden, har givet mig en ny tilfredshed, og jeg kan notere mig at styrkeforholdet mellem mit venstre og højre øje er begyndt at udligne sig. Venstre side af kroppen står for den feminine side og højre for den maskuline i kinesisk medicin…
De fleste af de metoder jeg har brugt, og som jeg planlægger fortsat at bruge er udviklet af den amerikanske øjenlæge Doctor William Horatio Bates (1860 - 1930), og en amerikansk optometrist Dr. Sam Berne, som i over 25 år også har brugt holistiske metoder til at forbedre sine patienters syn. Han var selv meget nærsynet som barn, og havde indlæringsvanskeligheder fordi hans øjne ikke samarbejdede, men han fik gennem et behandlingsforløb helet de tilstande, og har i dag et helt normalt syn – det optikere kalder for et 6/6-syn.
Videoerne til dette indlæg er også mestendels inspireret af Dr. Sam Berne.
Hvad er et normalt syn
Lad os få definitionerne på plads.
20/20 er det udtryk eller den brøk nordamerikanerne bruger som definition på et normalt syn.
I Europa bruger man brøken 6/6. Disse tal er baseret på tavler med bogstaver, der bruges til standardsynsprøver. f.eks. snellen-tavlen. Det øverste tal i brøken (tælleren) angiver afstanden til tavlen – 20 fod eller 6 m – og det nederste tal (nævneren) angiver den afstand, en person med perfekt syn kan se et bogstav tydeligt. Hvis du har en synsstyrke på 20/40 (eller 6/12), betyder det, at du lige akkurat kan se noget fra en afstand på 20 fod/6 m, som en person med perfekt syn vil kunne se fra 40 fod/12 m.
Med sunde og raske øjne kan man se de mindste bogstaver på snelllentavlen på seks meters afstand, hvilket svarer til en synsstyrke på 6/6.
Normalt syn: 20/20 eller 6/6 (1,0)
Krav til kørekort: 20/40 eller 6/12 (0,5)
Svagt syn: 20/60 eller 6/18 (0,33)
Social blindhed: 20/200 eller 6/60 (0,1)
Super skarpt syn: 20/10 (2,0)
Snellentavle
Briller og linser støtter, men gør også synet værre
Briller og linser er ikke konstruerede til at forbedre hverken øjne eller syn, kun til at afhjælpe en forhåndenværende synssituation.
“Linser og briller er det samme for øjnene som krykker til en person, hvis brækkede ben er helet.”
Brille- og linsestyrker baseret på 6/6-måling vil med tiden svække synet, fordi normen er, at optikeren eller øjenlægen vil levere den maksimale styrke, der passer til den aktuelle synssituation, men efterhånden vil den også være med til at reducere øjnenes visuelle funktion.
Ens synskvalitet er ikke statisk, den ændrer sig i god og dårlig retning hen over dagen, og briller har en fast indstilling, som faktisk kun rammer plet på få tidspunkter i løbet af en dag.
En alternativ løsning er at få sig en mindre stærk brillestyrke - en styrke der er stærk nok til at øjnene kan slappe af, og som stadig giver mulighed for at se klart, og så supplere med at lave øjen- og synsøvelser, der kan forbedre synet.
Syns- og øjenøvelser fungerer lidt som hjernetræning. De omskoler hjernen og øjnene til at opleve på nye måder, uanset om man arbejder med at integrere det perifere syn, det centrale syn eller visuel informationsbehandling. Øvelserne hjælper med at ændre de mønstre og dårlige vaner, man har oparbejdet.
Forbindelsen mellem øjnene og hjernen
Øjnene stammer fra hjernevæv. I den første tredjedel af graviditeten vokser fosterets øjne rent faktisk ud fra hjernen. Så alt væv i øjet er hjernevæv.
Når vi arbejder med øjnene arbejder vi derfor faktisk med en forlængelse af hjernen. Og fordi øjnene er en del af hjernen, falder de også ind under kategorien neuroplasticitet, og med neuroplasticitet mener man centralnervesystems evne til at ændre og udvikle sig på baggrund af erfaringer, aktiviteter og ernæring.
Så ligesom hjernen, der udvikler sig hele tiden alt efter, hvad vi lærer, vaner og næring, på sammen måde ændrer øjnene sig.
Hvordan vi ødelægger vores øjne og vores syn
De største årsager til dårligt syn og øjne skyldes stress, dårlige se-vaner, manglende næringsstoffer og ophobede affaldsstoffer. Men som nævnt sætter også sorg og traumer sig i øjnene. Og når øjnene tilmed ikke får ordentlig kost og træning, ja så arbejder man sig hen mod en tilværelse med et fast sæt briller på næsen, linser eller en øjenoperation.
Øjnenes tilstand er altså i høj grad udtryk for livsstil, tanker og oplevelser, og ligesom kost, motion og mindfulness ændrer på vores krop og sindstilstand, på samme måde kan øvelser, rigtig næring, afgiftning, afstresning og healing af traumer forbedre vores syn markant.
Øjnene afspejler altså i høj grad, hvordan vores kroppe og mentale sundhed har det.
Hvis man fx har en betændelsestilstand i tarmene, kan det være en af de bagvedliggende årsager til grå og grøn stær. Hvis man lider af tørre øjne, kan det typisk være udtryk for overbelastede binyrer – altså stress – og at vores sympatiske nervesystem er på overarbejde.
Og selv om man er arveligt disponeret for en bestemt øjenlidelse, så betyder det ikke nødvendigvis, at der ikke er noget, der kan forbedre ens syn. Flere undersøgelser viser nemlig at miljø har en meget stor indflydelse på vores øjenhelbred, og selv nogle medfødte øjenlidelser kan reduceres ved at indtage bestemte næringsstoffer og ved at ændre på nogle vaner.
Vi har det med mere eller mindre ubevidst, at efterligne og gentage vores families og relationers vaner og holdninger, og vi indtager typisk nogenlunde den samme slags næring, som dem vi lever med.
Så vi er ikke bare ofre for vores gener. Gener kan godt ændre sig. Men det kræver, at man bliver opmærksom på miljøpåvirkningerne.
6 trin til et bedre syn
1. Spis godt
Sund kost er afgørende for sunde øjne. Et godt syn hele livet starter på tallerknen.
Forskning tyder på, at antioxidanter og andre vigtige næringsstoffer kan reducere risikoen for grå og grøn stær og øjenforkalkning (AMD).
Omega-3 fedtsyrer synes også at beskytte øjnene på flere områder som fx mod tørre øjne og AMD.
Følgende vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer har vist sig at være afgørende for et godt syn, og de kan være med til at forebygge mange alvorlige øjenlidelser.
A-vitamin
A-vitamin hjælper med at forebygge tørre øjne, natblindhed og AMD, og styrker hornhinden.
Fødevarer der er rige på A-vitamin: Butternut squash, søde kartofler, grønkål, gulerødder, spinat, tørrede abrikoser, broccoli, smør, æggeblommer. Andre sunde vitamin-A fødevarer er torskelevertran, røde pebre, mangoer, mangosteen, tomater, cantaloup melon, ærter, papaya, ferskner.
B-vitaminer
Tre slags B-vitaminer hjælper synet og øjnene.
B2 (riboflavin) hjælper med at reducere skader fra frie radikaler og på at opretholde sunde blodkar. En mangel kan føre til lysfølsomhed, hovedpine, ømme øjne og grå stær.
B2 rige fødevarer: svampe, spinat, mandler, soltørrede tomater, æg og lam.B6 (pyridoxin) reducerer symptomer på AMD, og B6-mangel kan forårsage sløret syn og forstadier til grå stær.
Fødevarer rige på B6 omfatter kyllinge- og kalkunbryst, øko oksekød, pistacienødder, tun, pintobønner, avocado, melasse, solsikkefrø, sesamfrø, laks, søde kartofler, bananer og tun.B12 hjælper med at holde den optiske nerve frisk, beskytter mod grøn stær, forbedrer nervefunktionen og understøtter de røde blodlegemer.
B12 er i rigelige mængder i lam, hytteost, tun, oksekød, laks, sardiner, inaktivt gærpulver, æg.
Den bedste måde at få B-vitaminer på er gennem kosten, men nogle gange kan det være nødvendigt med en periode på tilskud især, hvis man har haft langvarig stress. Når du vælger tilskud, så gå efter B-complex og undgå dem, der indeholder hvede, rug, byg, havre, gluten eller laktose. Prøv også at undgå fyldstoffer som magnesiumstearat, titandioxid, kunstige farver og hydrogenerede olier.
Betakaroten
Denne antioxidant og carotenoid er en forløber for A-vitamin (det vil sige at kroppen kan omdanne det til A-vitamin).
Betakaroten styrker linsen og den gule plet i øjet (macula – som står for læsesynet og det skarpe syn), desuden reducerer betakaroten skader fra frie radikaler i øjet. Det er også med til at forbedre nattesynet og mindske inflammationer. Fødevarer med højt indhold af betacaroten: gulerødder, mangosteen, spinat, søde kartofler, vintersquash, kantalupmelon og abrikoser.
C-vitamin
C-vitamin (også kendt som ascorbinsyre) hjælper kroppen med at danne og opretholde bindevævet, herunder kollagen som vi også har i hornhinden i øjet. Denne antioxidant hjælper med at reducere skader fra frie radikaler, forbedrer mineraloptagelsen i linsen og understøtter hjernens og immunsystemets sundhed.
C-vitamin fremmer også sunde blodkar, herunder de delikate kapillærer i nethinden. Undersøgelser tyder på, at C-vitamin kan hjælpe med at mindske risikoen for dannelse af grå stær og synsnedsættelse på grund AMD (macula degeneration).
Appelsiner, rød peber, grønkål, mangosteen, broccoli, grapefrugt, jordbær, kiwi og grøn peber er alle store kilder til vitamin C.
D3-vitamin
D3- Vitamin hjælper med at forebygge AMD, og har antiinflammatoriske egenskaber.
Naturlige kilder til D3:
Sollys: Målet er at få 10-20 minutters u-eksponeret tid i solen dagligt, men afhænger af årstiden, hvor langt man er fra ækvator, og hvor meget hud man blotter. Hvis man har lys hud, har man brug for mindre tid under den store udendørslampe. Har mørkere hud eller bor man mod nord (på den nordlige halvkugle, såsom i Skandinavien), har man brug for omkring en times sol dagligt om sommeren for at få ca. 1.000 IE D-vitamin.
Andre D3-kilder: Karpefisk, makrel, maitake-svampe (der har været udsat for UV-stråler), laks, hvidfisk, portobellosvampe (der har groet udendørs), sværdfisk, regnbueørred, torskelevertran, sardiner, tun, æg og kosttilskud.
E-vitamin
E-vitamin arbejder godt sammen med betacaroten og C-vitamin med at reducere inflammationer og beskytte den gule plet (macula). E-vitamin reducerer også skader fra frie radikaler.
Fødevarer rige på E-vitamin: Olivenolie, solsikkefrø (knuste - økologiske), mandler, hasselnødder, rød peber, spinat, avocado, majroer, butternut squash, pinjekerner, mango, søde kartofler, tomater.
Glutathion
Dette er en stærk antioxidant, der hjælper med at forhindre grå stær og med at reducere toksiner, frie radikaler og tungmetaller i kroppen og øjet.
Kroppen producerer selv glutathion, men har brug for en sund kost og livsstil for at kunne opretholde et optimalt niveau. Glutathion indeholder svovl, og svovl virker som fluepapir for kroppens frie radikaler og tungmetaller, så det er altså en vigtig spiller i kroppens afgiftningsprocesser. Det er blevet publiceret mere end 76.000 undersøgelser om betydningen af dette kemikalie indenfor alle aspekter af sundhed, herunder forebyggelse af aldring, kræft, hjertesygdom, demens og øjensygdomme, men eksperter erkender nu, at en alarmerende mængde mennesker har for lidt af det, og det skyldes:
Infektioner
Kronisk stress
Skader (sår, sports-, arbejdsskader m.m.)
Miljøgiftstoffer
Genmodificerede fødevarer
Kunstige sødestoffer
Overbrug af antibiotika
Fødevarer, der øger glutathion: æbler, asparges, avocados, bananer, bok choy, broccoli, rosenkål, kål, gulerødder, blomkål, grønne bladgrøntsager, hvidløg, grapefrugt, grønkål, sennep, grønne, løg, appelsiner, ferskner, peber, kartofler, radise, spinat, squash, tomater, rogn, brøndkarse.
Lutein
Lutein er en krafttig antioxidant, som beskytter linsen og øjets gule plet.
Antioxidanten findes i grønkål, spinat, rosenkål, grønne bønner, citrusfrugter, orange frugter og grøntsager.
Magnesium
Magnesium er et super vigtigt mineral, der hjælper med at regulere den cellulære energi for hjerte- og skeletmuskulaturen. Det hjælper også øjnene ved at reducere tryk i øjnene og spasmer, og det beskytter den optiske nerve og vævet på bagsiden af øjet. Magnesium kan desuden forebygge kalciumophobninger på linsen. Kalciumophobninger på linsen kan medvirke til en tidlig udvikling af grå stær.
De bedste magnesiumrige fødevarer er: Mandler, cashewnødder, brun ris, avocado, linser og nyrebønner. Eller lav din egen magnesium spray til udvortes brug.
MERE: Hvorfor magnesiummangel kan være dit største sundhedsproblem
Omega 3 fedtsyrer
Omega 3 fedtsyrer hjælper med at smøre hornhinden, reducere øjenbetændelse, og beskytter nethinden og den optiske nerve. De reducerer desuden ledsmerter, stivhed og stabiliserer blodsukkeret.
Det er især fedtsyrerne EPA og DHA fra fiskeolier, der yder disse sundhedsmæssige fordele.
DHA udgør mere end en tredjedel af fedtsyrerne i nethinden.
Fødevarer rige på omega 3: Torskelevertran (fra en ren kilde), laks (vildtfanget eller økologisk), valnødder, hørfrø (jord), chiafrø, hampefrø. Jeg spiser torskelevertran fra Nordic Naturals hver dag.
Bemærk dog at omega 3 fra plantekilder IKKE giver de samme sundhedsfordele som dem fra fisk, fordi kroppen ikke kan omdanne planteomega 3 til de omega 3-fedtsyrer som findes i fisk (DHA), og som er så vigtige for øjne og hjerne.
Selen
Selen er et spormineral, der kan hjælpe med at forhindre grå stær, og er vigtigt for en sund hjernefunktion. Fødevarer, der er rige på selen: Solsikkefrø, pintobønner, helleflynder, sardiner, øko oksekød, vildtfanget eller øko-laks, havre, hvide bønner, kylling, kalkun, æg, spinat, tofu.
Taurin
Taurin er en enkel, svovlholdig aminosyre, der findes i alle kroppens cellemembraner. som den hjælper med at stabilisere og fungere. Den indgår ikke som andre aminosyrer i mere eller mindre sammensatte proteiner, men findes frit i hele kroppen, især i hjernen, øjnene og resten af centralnervesystemet, i hjertet og musklerne.
Taurin kan hjælpe med at forhindre AMD og grøn stær. De anbefalede 500-1.000 mg om dagen kan man få fra kød og fjerkræ, skaldyr, mejeriprodukter - og modermælk...
Zeaxanthin
Denne antioxidant er også en carotenoid, og bør indtages sammen med lutein, hvilket den for det meste også naturligt bliver, for disse antioxidanter forekommer begge i orange frugter og grøntsager. Zeaxanthin beskytter den gule plet og linsen, og det hjælper med at filtrere det skadelige blå lys fra digitale enheder fra. Zeaxanthin findes i røde og orange frugter og grøntsager som græskar, tomater, røde pebre etc.
Zink
Zink beskytter nethinden, og nedsætter risikoen for udvikling af AMD. Det hjælper også med at mindske inflammationer og med at forbedre cirkulationen.
Zinkfødevarer: lam, græskarkerner, hørfrø, kidneybønner, oksekød fra græsfodrede kvæg, kikærter (garbanzo bønner), kakao, cashewnødder, kefir eller yoghurt, champignoner, spinat, kylling.
Probiotika
En del øjenlidelser herunder tørre øjne, grå og grøn stær kan stamme fra et tarmsystem, der fungerer dårligt, bl.a. fordi en overvækst af dårlige bakterier i tarmene påvirker synet.
Probiotika er vigtigt når man vil genoprette balancen og reducere inflammationer.
Naturlig probiotika får man gennem fermenterede fødevarer som surkål, kombucha, kefir, yoghurt mm. eller du kan få dit probiotika gennem kosttilskud.
Probiotika skal også have noget at leve af (præbiotika), og de elsker kostfibre så husk også fx at spise chiafrø, knuste hørfrø, loppefrøskaller, hampefrø, hvidløg, løg, porrer, ingefær, tomater, kål, gulerødder, grønne aspargeser, artiskokker, mælkebøtteblade, bær, mango, tang, æbler, ikke helt modne bananer, rå honning, mørk chokolade/kakao, når du spiser probiotika.
MERE: Probiotika og mælkesyrebakterier: Læs alt om fordele, fermentering og kosttilskud
Summa summarum
Disse fødevarer er dem, der styrker øjnene:
Frugt: abrikoser, abrikoser (tørret), bananer, citrusfrugter, ferskener, jordbær, kiwi, mango, melon, papaya, æbler.
Grøntsager: asparges, avocado, blomkål, bok choy, broccoli, brøndkarse, butternut squash, græskar, grønkål, grønne bladgrøntsager, grønne bønner, grønne ærter, gulerødder, hvidløg, kartofler, kål, løg, orange grøntsager, peberfrugt, radise, rosenkål, rød peber, spinat, squash, sød kartoffel, tomater, vintersquash.
Bønner & Linser: hvide bønner, kidneybønner, kikærter (garbanzo bønner), linser, tofu.
Nødder & frø: cashewnødder, chiafrø, græskarfrø, hampefrø, hasselnødder, hørfrø (økologiske og knuste), mandler, pinjekerner, pistacienødder, sesamfrø, solsikkefrø (økologisk), valnødder.
Svampe: portobella svampe (udsat for UV-lys), maitake-svampe (udsat for UV-lys), svampe.
Olier: olivenolie, torskelevertran (fra en ren kilde).
Mejeri: feta ost, hytteost, kefir, smør, yoghurt, æg.
Kød: kalkun, kylling, lam, oksekød (græsfodret kvæg).
Fisk: helleflynder, karpe, laks (vildtfanget eller økologisk), makrel (økologisk), regnbueørred, sardiner, sværdfisk.
Andet: brune ris, gærflager (inaktivt), havre, kakaopulver, mørk melasse, fermenterede fødevarer.
Drik masser af vand. Vand er essentielt for at øjnene, kroppen og hjernen kan fungere godt. Få 8 glas vand indenbords om dagen. Fyld evt. en vandflaske og tag den med dig, hvor end du er, og væn dig til at sippe af den henover dagen. Jeg indtager min daglige vandration ved som regel at slurke ¾ liter om morgenen og ¾ liter om eftermiddagen.
Undgå disse fødevarer
Sund kost for øjnene handler i høj grad også om, hvad man bør holde sig fra.
Tunge kulhydrater. Et for højt blodsukkertal kan fx give et sløret syn fordi det kan få linsen til at hæve. Det kan man som regel komme af med ved at skære ned på kulhydraterne og skrue op for grøntsager, sundt fedt og fibre.
Transfedt eller delvis hydrogeneret fedt (som er reguleret i Danmark) kan forstyrre omega-3 i kroppen og bidrage til AMD. Transfedt finder man typisk i færdigretter, fastfood og i industrielt fremstillede kager og kiks.
Så rationér de hvide djævle og det hårde fedt. Dvs. raffineret sukker, brød, pasta, sodavand, juice, slik, kager og stort set alt mad, der er lavet på fabrikker.
2. Afgift øjnene
Flere øjenlidelser som fx grøn stær og øjenforkalkning kan skyldes ophobninger af affaldsstoffer i kroppen og i øjnene. Så hvis man vil forebygge alvorligere synsproblemer eller bevare og styrke sit syn hele livet, skal man starte med at fjerne hvad man kan af de afgiftsstoffer, vi bliver udsat for dagligt gennem, kost, rengøring, trafik, pesticider etc. fra sin kost og fra hjemmet. Læs mere om hvordan man kan gøre det i min blog om hvordan man får hormonerne i balance.
Dryp øjnene med MSM
MSM (methyl-sulfonyl-metan) er et svovlrigt stof, og svovl fungerer som fluepapir, der klistrer giftstoffer til sig, og hjælper på den måde med at få dem ud af kroppen. Svovl er nødvendig for at recirkulere kroppens "hoved-antioxidant" glutathion, som er en super vigtigt antioxidant for øjensundheden.
Derudover øger MSM cellernes gennemtrængelighed, hvilket forbedrer næringsflowet og -optagelsen gennem øjet. Dette er vigtigt for at afbalancere øjets tryk, fjerne giftstoffer fra øjet og reparere beskadigede hinder.
Sådan laver du dine egne øjendråber.
Drop smøgerne
Undersøgelser har vist, at der er en stærk sammenhæng mellem rygning og udvikling af både øjenforkalkning og grå stær. Faktisk er rygere fire gange mere tilbøjelige til at udvikle AMD, desuden forringer rygning effektiviteten af AMD-behandlingen.
3. Giv øjnene lys - og mørke
Vi har brug for lys og mørke i de rigtige mængder.
Det er kun under 200 år siden, at vi fik elektrisk lys ind i vores hjem og ude på gaderne om aftenen. Før den tid var det mørkt, når det blev mørk, og sol og ild var eneste lyskilder.
Døgnets og årstiderne lys- og mørketid har vores kroppe og hormonsystem tilpasset sig gennem årtusinder, og det har ikke ændret sig bare fordi glødepæren er opfundet.
Gennem nethinden sendes lys- og mørkesignaler til hypofysen og pinealkirtlen, som er de kirtler i hjernen, der styrer vores døgnrytmer.
Blåt lys
Det blå lys fra solen, og det blå lys fra elpærer og fra vores digitale skærme (tv, computer, mobiler etc.) sender de samme signaler til hjernen – nemlig, at det er dag. Og når kroppen tror, at det er dag, så producerer den mere kortisol og mindre melatonin. Hvilket bevirker, at vi har sværere ved at slappe af, sværere ved at falde i søvn og sværere ved at komme ned i den dybe søvn. Og det er i den dybe søvn, at kroppen virkelig kommer i gang med at få ryddet op, og har tid til reparationsprocesserne.
Derudover kan det blå lys fra digitale skærme også være med til at beskadige nethinden, den gule plet, linsen, den glasagtige gelemasse bag linsen og vævet i vores øjne. Der er også nogle, der mener, at det blå skærmlys er en medvirkende årsag til, at vi får øjenflydere.
Så hvis man føler sig sårbar overfor blåt lys, kan man bruge briller, der blokerer for det, når man ser tv eller bruger sin computer eller mobil, eller man kan fjerne det blå lys fra sine skærme.
Jeg har indstillet min iPhone til hele døgnet at være på ”night shift”, så farvespektret konstant er lidt brungulligt. Det giver en lidt mørkere skærm, og man skal vænne sig til det, men for dælen det har hjulpet mine øjne. Den der ekstra langsynethed, jeg plejede at have lige efter at have kigget på mine små skærme er væk. Til android kan man downloade en app, der hedder ”Twilight”.
Jeg har desuden installeret f.lux på min computer (det er gratis), og min arbejdsskærm er nu indstillet hele døgnet på den brungullige farve.
I flere år har jeg om aftenen, en times tid før sovetid, også iført mig et par orange solbriller - kaldet søvnbriller. Kønt er det ikke, men de gør det muligt for mig at se fjernsyn og have lys tændt omkring, uden at det forstyrrer min krops proces med at falde til ro og producere melatonin. Tiden før jeg begyndte at bruge søvnbriller var præget af urolig søvn, jeg vågnede ofte kort efter, at jeg var faldet i søvn, og jeg følte sjældent at havde været i dyb søvn. Nu sover jeg som en teenager igen.
NB! Hvis man er blevet opereret for grå stær, er man også særlig sårbar overfor at udvikle AMD, især hvis man ikke beskytter sine linser mod blåt lys. Så husk de gule briller eller beskyttende linser, især når du sidder ved skærmen.
MERE: Sov bedre - 7 tips til en bedre søvn
Forskellen på øjnene hos børn der er meget ude og børn der er meget inde
Flere og flere børn udvikler nærsynethed, og meget tyder på, at for lidt tid udendørs er en af de store syndere. Det er ikke kun skærmenes skyld, selv om de også birdrager.
En voksende mængde forskning tyder på, at det røde morgenlys og sollys generelt er gavnligt for øjnene og for øjnenes udvikling i barndommen, og at den tid man tilbringer udendørs i solen, til dels har indflydelse på hvordan øjets form udvikler sig. Flere børn end tidligere udvikler nærsynethed. En længere øjenlængde er ofte grunden til nærsynethed, og nogle eksperter har en teori om, at mindre tid tilbragt udendørs og mere tid foran skærme er skyld i at flere børns øjne ikke udvikler normal længde.
En undersøgelse der kørte fra 2014-2016 indvolverede 18.621 børnehavebørn i alderen 5-6 år, der fik øget deres daglige udendørstid til to timer om dagen viste resultaterne at nærsynetheden blandt disse børn faldt kontinuerligt fra 15,4 % i 2014 til 8,4 % i 2016.
Vores linser har et naturligt pigment, der blokerer noget af det blå lys, men det er ikke helt færdigudviklet før vi er omkring 11 år.
Men en anden ting er, at når man bruger disse digitale enheder, så skaber det en visuel begrænsning. Øjets fokus bevæger sig indenfor et meget lille område i lang tid, og det begrænser det visuelle system.
Så man skal måske tænke lidt over, hvor meget tid børn bør bruge digitale skærme dagligt.
Sollys er godt og vigtigt om dagen
Sollys er næring. Når det rammer vores øjne, påvirker det som nævnt vores hormoner, men også vores nervesystem og vores visuelle system.
En del af det lys, der rammer nethinden, stimulerer fotoreceptorerne, sender signaler gennem den optiske nerve til hjernen, og det er på den måde, vi kan se. Det påvirker også melaninet (farvestoffet) i øjnene, som sørger for, at vi konstant tilpasser kroppen til døgnets rytme og årtidernes skiften.
Vi er heliotropiske væsner - vi søger mod lyset ligesom planterne. Selvfølgelig er der situationer, hvor vi er nødt til at beskytte vores øjne mod meget stærkt sollys, men under normale forhold er det meget vigtigt, at vi får minimum 30 til 60 minutters NATURLIGT lys hver dag – UDEN solbriller på. Man skal ikke kigge direkte på solen, men bare være ude i lyset udenfor – brug evt. en hat, hvis du føler, du er nødt til at knibe øjnene sammen.
De første røde sollys om morgenen og de sidste om aftenen indeholder infrarøde stråler, som er særligt gavnlige for øjensundheden. I en undersøgelse fra november 2021 fandt forskere fra University of London, at hvis man får tre minutters eksponering af rødt lys en gang om ugen om morgenen kan det forbedre synet betydeligt.
Det kan også hjælpe med at mindske inflammation, øjenflydere, grå stær, tørre øjne, grøn stær og makuladegeneration.
Farveterapi er også godt for øjnene
Farveterapi er en form for lysbehandling, hvor man kigger på forskellige farver på en skærm.
Fotoreceptorerne i nethinden, som kan lukke ned på grund af stress, traumer og afgiftsstoffer, kan man vække igen ved at lade øjnene blive udsat for forskellige farvefrekvenser, som hjælper med at genåbne det perifere syn, og give en bedre dybdeopfattelse, hukommelse og kropsbalance.
4. Få styr på gamle traumer
Et gammelt chok eller traume kan også være en del af grunden til, at vores øjne svigter os, for vi lagrer også traumer i vores øjne og i vores visuelle system.
Vores øjne er på en måde et lagerrum for oplevelser, især når vi er meget unge. Vi tager information ind, men har ikke nødvendigvis en måde vi kan at udtrykke dem på, så disse traumer bliver opbevaret i vores øjenvæv, optiske nerve og i hjernen mv.
Ifølge Dr. Sam Berne kan frigivelse af traumer med stor sandsynlighed hjælpe med at forbedre synet.
Der er udviklet teknikker, der kan hjælpe dig med at frigive traumer i øjnene, og en af em kaldes EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) som betyder noget i retning af øjenbevægelses desensibilisering og - omprogrammering). Teknikken benyttes blandt andet til behandling af posttraumatiske stress-tilstande (PTSD).
EMDR-teknikken:
Terapeuten beder klienten om at bringe de negative følelser, erindringer og tanker, som er forbundet med traumet, frem i bevidstheden. Når disse ting kommer frem i detaljer i hukommelsen, bevæger man sine øjne hurtigt frem og tilbage som om man overværer en bordtenniskamp på speed.
De negative tanker bliver bearbejdet og erstattet med positive, mens øjnene kører frem og tilbage. Fornemmelsen er mærkelig, men mange terapeuter og klienter sværger ved teknikken, og der foreligger også en del videnskabelige undersøgelser af metoden, der viser gode resultater. Men da det er en konfronterende teknik, vil den ikke blive tolereret af alle.
Hypnoterapi er en anden effektiv traumefrigivelsesmetode - og en kombination af de to kan være ret effektiv.
5. Stress øjnene af
De fleste holistiske øjenlæger arbejder ud fra, at mange synsproblemer kommer af forkert brug af vores syn, og at dårlige øjen- og se-vaner tit hænger sammen med belastede øjne og stress.
Meget ofte er et uperfekt syn resultatet af, at man har for stærke muskler i og omkring øjnene, fordi man hele tiden kniber dem sammen eller overbelaster dem.
Stress og spændinger i øjnene påvirker hele kroppen, men når man integrerer gode øjentekniker i sin dagligdag - især afslapningsteknikker - vil stressen, i både øjnene og i kroppen, falde.
Evnen til passiv og aktiv afslapning er det allerbedste, du kan gøre, hvis du vil forbedre dit syn. Det er både musklerne i øjnene og kroppen, der skal lære at slappe af, men afslapning af sindet, er også vigtigt for et godt syn.
Faktisk kan afslapningsteknikker i mange tilfælde vise sig at være tilstrækkelige til at forbedre synet.
Disse øjenafslapningsøvelser har vist sig ret effektive:
Liggende ottetal
Gabe med massage
Central fiksering
Blinke
Øjenmassager
Øjenpuder er fantastiske til at fordybe afslapning
MERE: Læs alt om disse afslapningsteknikker, og om hvordan man gør her.
Men disse tre grundprincipper, skal nu også være på plads, for at man kan opnå en god afslapning:
Søvn. Få søvn nok, det er vigtigt for både øjne og krop.
Bevægelse. Bevæg kroppen hver dag. Tænk svømning, løb, cykling, dans, skøjteløb eller en rask aftengåtur. Vælg en aktivitet du holder af, og din krop dit sind og dine øjne vil belønne dig stort.
Slap af. Før du laver dine øjenøvelser, skal du afslappe øjne, krop og sind med nogle af de afslapningsøvelser jeg har beskrevet herunder – bare vælg en eller to.
6. Træn øjnene
Som med alle andre af vores lemmer, har øjnene muskler, væv og nerver, som skal styrkes, holdes smidige, have noget blodcirkulationen og noget massage, for at kunne præstere flot hele livet.
Og som jeg allerede har været inde på adskillige gange nu, så er det ikke dét de fleste af os bruger så meget tid og kræfter på. Vi fastholder vores blik indenfor meget små rammer og afstande, og når synet svigter, så får vi en stærkere brillestyrke, og kører videre med den, indtil vi skal have en endnu stærkere eller en operation.
Øjentræning er ikke kun en effektiv måde at forebygge på, det kan også forbedre det nuværende syn.
Øjnene, hjernen og kroppen har et vist mønster. Hvad der sker i øjnene afspejles i vores kropsholdning, bevægelser, følelser og i hjerneprocesserne.
Så øjenøvelser kan hjælpe os med at omprogrammere og lave nye og bedre mønstre i forhold til hvordan øjnene, hjernen og kroppen arbejder sammen.
Disse øvelser har styrket mit syn, udvidet mit synsfelt, og gjort mine øjne og mit syn friskere og klarere.
Afstresning ved hjælp af håndfladerne med lyd og visualisering
Tungen jorden rundt.
Smidighedsøvelser
Øjendialog
Øjne-hjerne-krop-legen
For stærke briller-øvelsen
Kom ind i kampen øvelsen.
Vågn op øvelsen
Vedholdenhed er nøglen til gode øjne.
Jeg anbefaler, at man laver to til tre øvelser HVER dag. Det tager under 10 minutter i alt. Det lover jeg, og i løbet af en måneds tid vil du notere dig en skarpere omverden.
Afslut altid din øjentræning med en omgang håndfladeøvelser - og også meget gerne lidt øjenmassage.
Vælg øvelser, der passer til dit nuværende behov. Hvis man har anspændte øjne, så er håndfladeøvelserne fx eminente og bør laves dagligt. Soling er også afstressende (du finder alle afstresningsøvelserne her).
Jeg har (havde) jo øjenflydere, bygningsfejl, stressede øjne og langsynethed, så jeg laver hver dag MSM-massagen, strækøvelser og for-stærke-briller–øvelsen, og derudover laver jeg også en af de andre øvelser på listen i ca. en uge af gangen. Jeg starter og afslutter min træning med en omgang håndfladeøvelser for at afspænde og afstresse.
Så i alt laver jeg fem øvelser om dagen. Det kan lyde af meget, men jo mere jeg har vænnet mig til dem, jo mere får jeg naturligt flettet dem ind i min dagligdag. Fx skanner jeg tit i stedet for at stirre, jeg soler øjnene, når jeg alligevel er udenfor og solen skinner. Hvis jeg har siddet længe ved skærmen, rejser jeg mig og laver et par tommelrotationer, hvis jeg mærker spændinger i øjnene eller i kroppen, laver jeg håndfladeøvelser osv.
Beskrivelser af øvelserne og videoer er på vej, men du kan allerede finde en del af dem i mit indlæg om langsynethed.
Hvordan det er gået med mig og mit syn
Jeg har haft trænet, fodret og afslappet mine øjne i tre måneder nu, og hvad er der så forandret, tænker du måske. Her er hvad jeg gør, og har oplevet indtil videre:
Hvad jeg har ændret
Jeg laver øjenøvelser hver dag.
Jeg spiser øjenmad - jeg spiser fx meget mere spinat, grønkål og asparges.
Jeg soler mine øjne.
Jeg drypper mine øjne med MSMdråber dagligt.
Jeg masserer mine øjne dagligt.
Jeg laver afslapningsøvelser for øjnene.
Jeg har ændret farverne på alle mine computer- og mobilskærme til varmere farver – både dag og aften, for det blå lys generer mine øjne.
Hannes øjenlog
Forbedringer efter 1. uge:
Mit dobbeltsyn er faktisk væk
Mit syn kommer hurtigere tilbage til normalt efter at have kigget på skærmen længe.
Mine spændinger i øjnene er væk (for det meste).
Det hvide i mine øjne er markant hvidere.
Jeg ser friskere ud.
Efter uge 3:
Jeg har fået gode øjenvaner. Jeg laver ikke bare ugens øvelser. Jeg laver også skanninger og soler mv.
Jeg glemmer at tage briller på engang i mellem, selv når jeg skal læse noget.
Efter uge 5:
Jeg bruger for det meste ikke briller mere med mindre jeg arbejder på computeren.
Efter uge 9:
Bygningsfejl mindsket fra -0,75 til -0,5
Mine øjne er blevet hurtige til at stille skarpt.
Øjenflydere er næsten forsvundet. Der er kun bitte små skygger tilbage.
Jeg skåner mine øjne mere.
Jeg holder jævnligt pauser fra skærmen og skrivningen, hvor jeg lige laver enten lidt øjenskanning, får lidt sol på øjenlågene eller dækker dem med mine håndflader en stund.
Jeg er ikke så lyssårbar mere. Behøver ikke knibe øjnene sammen i solskinsvejr.
God øjenlitteratur
Forbehold:
Alle oplysninger i denne blog er kun til orientering, og bør ikke tages som medicinsk rådgivning. Udtalelserne i denne blog er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til denne blog, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogle sygdomme. Oplysningerne i denne blog kan ikke erstatte en konsultation med din læge, og skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning. Hele indholdet af denne blog er baseret på Hanne Robinsons meninger. Ved at læse og bruge denne blog accepterer du, at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel rådgivning.