Hvorfor hemmeligheden til lykke og sundhed ligger i antallet af bakterier i vores kroppe
”Ja, du skal kysse så mange som muligt, så mange steder som muligt”. Kommenterede min ledsager Charlotte, da jeg vendte mig mod hende med øjne så store som tekopper.
Det var i maj 2016, og vi var ikke til introduktionsaften i en swingerklub, men til et arrangement om fermentering på Krogerup Avlsgård - Aarstidernes gårdbutik og forsøgscenter i Humlebæk, og min verden var lige blevet vendt på hovedet dér af oplægsholder Søren Ejlersen som er kok, medstifter af Aarstiderne og passioneret omkring fermentering, økologi og biodiversitet.
Mig, der i årtier havde forsøgt at være en ærbar pige. Mig, der gerne sprittede mit hjem, mig selv og andre af, og helst lavede mad iført handsker, sad nu og nippede til en mikrobefyldt kombucha-te, som sågar havde fermenteret sammen med lidt bark fra et af havens asketræer – altså som i revet lige fra træet og puttet i syltekrukken, og blev belært om, hvor vigtigt det er, at vi spreder bakterier til hinanden og os selv.
Jeg deltog i arrangementet fordi jeg selv så småt var begyndt at fermentere derhjemme, men havde været lidt tøvende overfor mine resultater, og min bakterieangst havde fået mig til at smide indholdet af flere sylteglas ud uden overhovedet at smage på det.
Men her på Krogerup, hvor vigtigheden af bakterier var hovedbudskabet, blev min mangeårige træning i renlighed vendt på hovedet.
”SKAL det lugte småråddent mens grøntsagerne fermenterer?” Spurgte jeg Søren.
De overbærende indbyrdes smil fra den mikrobeelskende forsamling omkring mig besvarede allerede mit spørgsmål.
"Fermentering lugter." svarede Søren. "Det er de der sunde bakterier, der arbejder og formerer sig, og som vi så gerne vil have."
Fermentering handler om mere end smag eller om at få frugt og grønt til at holde sig. Fermentering producerer gode bakterier - probiotika. Probiotika er livsnødvendige, og er med til at gøre os stærkere, pænere og gladere.
Indhold:
De livsvigtige bakterier
Hvad er probiotika
Bakterier og probiotika gennem tiden
9 gode grunde til at alle har brug for probiotika
Årsager til at man kan mangle gode mælkesyrebakterier
4 trin til en sundere tarmflora
Retningslinier når man skal vælge probiotikakosttilskud
De 6 bedste naturlige kilder til probiotika
Er der bivirkninger ved at spise probiotika
Sådan Fermenterer man selv - naturlig probiotika
De livsvigtige bakterier
Vi er alle kolonier af mikrober, og vi har levet sammen altid - os og bakterierne. Huden og fordøjelsessystemet har i sig selv ca. 2.000 forskellige typer bakterier.
Vi har udviklet os med bakterier gennem årtusinder, vi overfører bakterier til hinanden, som gør os stærkere og bakterierne opretholder mange af vores mest vitale funktioner - de lader os fordøje føde, de vedligeholder vores immunsystem og de opretholder vores tarmflora, og listen fortsætter.
Faktisk er der mere og mere, der tyder på, at et stærk immunforsvar, et sundt tarmsystem og en smuk hud hænger uløseligt sammen.
“Al sygdom begynder i tarmen”
Dette indlæg indeholder links til produkter, som jeg selv bruger eller kan anbefale. Hvis du køber produkter gennem disse links, vil prisen være den samme for dig, og jeg vil modtage en lille provision, som hjælper med at støtte denne blog. Min affiliatepolitik.
Hvad er probiotika
I ethvert menneske eksisterer der en fuldkommen mikrobiologisk verden. Vi er dækket af bakterier, hvoraf de fleste af disse bakterier lever i vores mave og tarmsystem. Faktisk har vi 10 gange flere bakterier i tarmene end vi har celler i kroppen.
Probiotika betyder ”for livet”, og er et produkt eller en fødevare, som indeholder levende, veldefinerede mikroorganismer i tilstrækkeligt antal til at ændre vores tarmflora. Hver gang vi indtager levende fermenteret føde eller probiotika kosttilskud, poder vi vores tarmsystem med disse gavnlige og såkaldte "gode" bakterier.
Disse bakteriers funktioner er bl.a at styrke fordøjelsen, understøtte immunsystemet, hjælpe med bekæmpe infektioner, øge kroppens evne til at optage næringsstoffer og at omdanne fibre til kortkædede fedtsyrer, der nærer tarmene.
Bakterierne kommer ind vores kroppe i det øjeblik vi kommer til verden. Når et barn er på vej gennem fødselskanalen bliver det for første gang udsat for sin mors bakterier. Denne begivenhed starter en kæderektion inde i barnets mavetarmsystem, som således begynder at producere gode bakterier.
Hvis man ikke har nok gode bakterier i kroppen, kan det medføre fordøjelsessygdomme, hudproblemer, candida, autoimmune sygdomme og hyppige forkølelser og virusinfektioner.
Bakterier og probiotika gennem tiden
Vores tidlige forfædre fik masser af bakterier og naturlig probiotika, gennem friske fødevarer hevet direkte op fra den gode jord, og som ikke blev skyllet og rengjort helt så fint som i dag.
Senere, og i tusinder af år har mennesket overlevet vintre på fermenteret forråd, for fermenteringen gør, at produktet kan holde sig længere, og bibeholder sine vitaminer.
Fastfood- og færdigvaretidsalderen satte en stopper for meget af den levende mad. Selvom det kun er under 1% af de eksisterende bakterier, der forårsager sygdom, bliver stort set alle bakterier i fødevareindustrien i dag udryddet, og de syltede ting vi i dag kan købe i supermarkederne er også ”døde” fødevarer.
Men et sterilt miljø er et sårbart miljø. Hvis man vil styrke sit immunforsvar skal man sørge for at få sig nogle bakterier - så spis dem endelig, gå ud og rod i haven eller udveksl med andre ved at gå ud, røre, kysse og dele. 😃
9 gode grunde til at alle har brug for probiotika
De mange giftstoffer, vi udsættes for i dag, nedsætter fordøjelsesfunktionen, og påvirker vores evne til at optage næringsstoffer og komme af med kolesterol, hvilket udløser inflammationer i kroppen, som er den bagvedliggende årsag til mange kroniske lidelser og sygdomme.
Hemmeligheden ved at genoprette et godt fordøjelsessystem handler om at balancere de gode og de dårlige bakterier i tarmen. Hvis man vil være sund, er man nødt til at også at inkorporere probiotika enten i form af fødevarer eller kosttilskud dagligt.
1. Immunsystemet - Et godt helbred starter i maven
Vi har brug for masser af gode bakterier til at udrydde de dårlige. Men selv de dårlige bakterier eller patogener har et formål. De udfordrer og styrker vores immunsystem, og gør os stærkere.
Den første og mest oversete årsag til, at vores fordøjelsessystem er så afgørende for vores helbred er, at 80 procent af vores immunsystem er placeret i tarmene. Det er en ret så markant procentdel.
Store mængder antigener passerer gennem tarmene dagligt, og 100 billioner bakterier er forbundet med mave-tarmkanalen. Dette økologiske samfund af mikroorganismer (mikrobiomet) spiller en vital rolle i immunsystemet.
Nuværende forskning tyder på, at mikrobiel ubalance er forbundet med mange sygdomme, som ikke er begrænser sig til mave-tarmkanalen. Forskere har bevist, at probiotika er en stærk middel til manipulation af vores mikrobielle sammensætning og immunresponser. Visse bakteriearter kan have store virkninger på tarmenes immunsystem, og balancen mellem gode og dårlige bakterier er nødvendig for vedligeholdelsen og opretholdelse af den indre ligevægt.
2. Godt humør
Ud over virkningen på vores immunsystem er vores fordøjelsessystemet vores næststørste neurologiske system. Det kaldes det enterale nervesystem og er placeret i tarmen. Vores mave er så at sige vores anden hjerne - og begrebet mavefornemmelse er ikke kun kommet ud af den blå luft fra en røgelsespind.
Et stigende antal undersøgelser forbinder tarmsundhed med humør og mental sundhed.
Probiotika gør os også mere lykkelige. Udover at balancere de dårlige bakterier i tarmen, påvirker de også frigivelsen af serotonin - det kemikalie, der påvirker følelserne. 95% af vores serotonin produceres i maven. Bakterierne sender ikke kun kemikalier til hjernen, de booster også et system af neuroner i tarmen, der påvirker humøret.
MEN de gode bakterier, der signalerer frigivelsen af serotonin er mindre aktive, når der er mange de dårlige bakterier. De dårlige bakterier lever af kulhydrater og sukker. Når der er mange flere af de dårlige bakterier end gode bakterier kan ubalancen forårsage fordøjelsesproblemer, vægtøgning, stress, angst og depression.
3. Bedre fordøjelse
Probiotika tilfører gode bakterier til fordøjelsessystemet, og disse bakterier forbedrer fordøjelsen og dermed optagelsen af næringsstoffer og vitaminer fra kosten.
Bakterierne er også vigtige i behandlingen af utæt tarm og lignende tarmlidelser. En af hovedårsagerne til utæt tarm er en tilstand, der hedder dysbiose – hvilket er en ubalance mellem de gavnlige og de skadelige bakterier i tarmene - en ubalance der faktisk kan begynde allerede ved fødslen på grund af kejsersnit eller fordi moderen selv havde problemer med tarmfloraen.
Probiotika arbejder på tre måder i tarmen: I selve tarmhulrummet hæfter bakterierne sig på, og optager pladsen for de dårlige bakterier. På tarmbarrieren arbejder de med at styrke den, og gør den mindre gennemtrængelig. Og på indersiden af tarmen påvirker de immunforsvaret.
4. Probiotika kan reducere inflammationer
Probiotika hjælper som nævnt med at reparere tarmvæggen. Hvis man lider af utæt tarm, lækkes ufordøjede fødevarer gennem tarmvæggen og ud i blodbanen, og giver inflammationer, der påvirker hele kroppen - især i kirtler som skjoldbruskkirtlen, der er meget modtagelige for øget inflammation. De fleste mennesker med utæt tarm mangler probiotika i tarmene.
5. Probiotika hjælper med at balancere hormonsystemet
Probiotika kan hjælpe med at balancere hormonerne på flere områder. Udover at en utæt tarm skaber inflammationer som påvirker skjoldbruskkirtlen, så lever vi også i en virkelighed, hvor vi dagligt udsættes for fremmedøstrogener (hormonforstyrrende stoffer) gennem bl.a. fødevareemballager og hygiejneprodukter. Dette østrogen-overload er en af de store trusler mod vores helbred og reproduktive system i dag, for disse østrogener forstyrrer vores naturlige hormonbalance – både mænds og kvinders.
Probiotika kan hjælpe kroppen med at komme af med overskydende østrogen. Når østrogen er på vej ud af tarmen, er det nødt til at være bundet til glukuronsyre, men der findes også en "dårlig" tarmbakterie - glucuronidase, der afkobler båndet mellem østrogen og glukuronsyre, så østrogenet smutter tilbage i cirkulation. For at undgå dette, skal man have en sund tarm, som probiotika i stor stil hjælper til med.
Derudover kan probiotika forbedre produktionen og reguleringen af vigtige hormoner som insulin, ghrelin og leptin.
6. Probiotika kan hjælpe med at forebygge og behandle diarré
Probiotika er kendt for deres evne til at forebygge diarré eller reducere sværhedsgraden.
Diarré er en almindelig bivirkning ved at tage antibiotika. Fordi antibiotika (”anti-liv”) er sat i verden for at slå bakterier ihjel, og det gør det effektivt, men dræber så også de gode bakterier i tarmen, og forstyrrer tarmfloraen.
Men probiotika kan også hjælpe mod andre former for diarré. Undersøgelser viser, at visse stammer af probiotika kan reducere varigheden af infektiøs diarré med gennemsnitligt 25 timer. Det kan derfor være en god ide at have lidt probiotika med i baggagen, når man skal en tur til fremmede himmelstrøg… og bakterier.
Stammer som Lactobacillus rhamnosus, Lactobacillus casei og Saccharomyces boulardii er oftest forbundet med en reduceret risiko for diarré.
7. Mere energi
En bedre fordøjelse og næringsoptagelse, giver også mere energi. Desuden sørger mavebakterier også for produktion af B12-vitamin, hvilket også bidrager til øget energi.
8. Forebygger svampe- og urinvejsinfektioner
De damer... probiotika er vores nye bedste ven. Gode bakterier som fx Lactobacillus-typerne, producerer nemlig naturlige desinfektionsmidler til de delikate områder, hvilket hjælper med at opretholde en sund pH-balance. Hvis man får sig en svampe- eller urinvejsinfektion, så er probiotikatilskud sammen med tranebær et ret effektivt middel til behandling.
Tip! Jeg har selv lidt en del af blærebetændelser, derfor tilsætter jeg næsten dagligt tranebær i enten pulverform eller tørrede (udblødte) bær til mine smoothies, kombuchadrinks eller shakes. Hvis jeg ikke har adgang til fermenterede fødevarer spiser jeg probiotikakapsler sammen med mit tranebærprodukt. Det virker hver gang på mig.
9. Smuk hud
Huden er kroppens sladrehank, og hvordan huden har det, er en meget god markør for, hvordan kroppen har det.
Huden er et organ, og har, ligesom nyrer og lever, funktion som kroppens rensefilter - det nyrerne og leveren ikke kan klare, kommer ud gennem huden via sved. Når giftstofferne undslipper gennem huden, bliver dens sunde integritet forstyrret.
Probiotika forbedrer kroppens næringsoptagelse, øger mængden af gode bakterier, der kan bekæmpe de dårlige, og støtter rensning af leveren og nyrerne og kroppens afgiftningsfunktioner - altsammen noget, der bidrager til en sundere hud, men som også er naturlige middler mod rynker, akne, eksem og psoriasis.
Tarmen og huden er meget tæt forbundne. Sukker og raffinerede fødevarer uden fibre kan bremse fordøjelsen og tarmbevægelserne. Når det sker, skaber det et skift i de typer af bakterier, der lever i tarmen. De molekyler, der skal blive inde i tarmen, siver istedet ud i blodbanen, hvilket kan udløse inflammationstilstande og øge de inflammatoriske markører i huden, som viser sig som akne, rødme, eller tørre pletter.
En sund balance af bakterier i maven - kan være med til at få forskellige hudlidelser til at forsvinde.
Årsager til at man kan mangle gode bakterier
Når alt er godt, bør de gode bakterier udgøre ca. 90 procent af din tarmbakteriepopulationen, men selvom man aldrig er alene, når man spiser, da der ved hver lille bid følger titusindvis af tarmmikrober med ned, så er der alligevel ting og sager, der kan gøre at antallet af bakterier i kroppen er lavt, såsom:
Hvis man er blevet født ved kejsersnit, og ikke har fået brystmælk.
Hvis man som barn ikke har leget med jord eller puttet beskidte ting i munden.
Hvis man spiser meget raffineret sukker eller mange fødevarer med raffineret sukker.
Hvis man har hang til færdigretter og fastfood.
Hvis man er glad for den meget stivelsesholdige kost.
Hvis man har været på antibiotikakur.
Hvis man er stor tilhænger af antibakterielle håndprodukter.
Hvis man overanvender hårde rengøringsmidler til at sterilisere sit hjem med.
Stress, manglende søvn og overanstrengelser presser også livet ud af de gode bakterier.
4 trin til en sundere tarmflora
Selvom man har udtømt sine lagre af gavnlige bakterier ved nogle af metoderne ovenfor, er der måder man effektivt kan øge og afbalancere bakterierne i fordøjelsessystemet på. Man kan starte blidt med trin 1 og så gå videre derfra.
1. Spis mere af det sure
Det vil sige æblecidereddike, kombucha og fermenterede grøntsager. Disse fødevarer indeholder udover probiotika også gluconsyre og eddikesyre, som er sunde syrer, der er med til at danne en pH-værdi i kroppen, der understøtter væksten af gode bakterier i systemet.
Forslag:
Start med at drikke 1 spsk. æblecidereddike før dagens første og andet måltid. Begynd også langsomt at spise flere fermenterede madvarer som surkål, kimchi og kombucha. Spis dem flere gange om ugen til måltiderne.
2. Spis flere fødevarer med højt indhold af naturligt probiotika
Eksempler: hjemmefermenterede grøntsager og frugter, højkvalitets gedemælksyoghurt, kefir, kombucha, eller man kan lave sin egen yoghurt på plantemælk som fx kokosmælk.
Spis det mindst en gang om dagen. Sammen med måltiderne eller tilsæt fx kombucha eller kefir til smoothien.
NB. Grøntsager, der er fermenterede er lettere for maven at optage, fordi mælkesyrebakterierne nedbryder plantecellerne for os, så det er fx meget nemmere for maven at fordøje fermenteret kål end rå kål.
3. Præbiotika – foderet til dine bakterier
Bakterierne i kroppen er levende, og skal derfor også have næring for at kunne trives og formere sig. Præbiotika er fødevaredele, der stimulerer væksten af disse gavnlige bakterier. Altså en slags mad eller gødning til dem – og de gode bakteriers livret er det man til daglig kalder kostfibre.
Kemisk set består fibrene af nogle få typer af poly- eller oligosakkarider (komplekse kulhydrater):
inulin
frukto-oligosakkarider (FOS)
transgalaktooligosakkarider (TOS)
galaktooligosakkarider(GOS)
Disse fibre kan kroppens fordøjelsesenzymer ikke nedbryde, så de er i stand til at nå ufordøjede hele vejen ned til tyktarmen, hvor langt de fleste bakterier lever.
Bakterier med deres meget varierede enzymsystemer, er i stand til at nedbryde disse fibre og udnytte dem i deres stofomsætning og vækst.
Gode kostfibre til bakterierne kan man få fra chiafrø, knuste hørfrø, loppefrøskaller, hampefrø, hvidløg, løg, porrer, ingefær, tomater, kål, gulerødder, grønne aspargeser, julesalat, mælkebøtteblade, bær, mango, tang, æbler, ikke helt modne bananer, rå honning, mørk chokolade/kakao.
Bemærk: for at det kan have en gavnlig effekt, kræver det, at der er nogle gode bakterier i tyktarmen, som kan få gavn af gødningen, og at langt hovedparten af bakterierne sidder i tyktarmen, hvor de hører hjemme.
Hos nogle mennesker er fordøjelsen ude af balance og f.eks. kan for lidt mavesyre resultere i, at der faktisk er for mange bakterier i tyndtarmen, i dette tilfælde kan præbiotika få disse bakterier til at vokse endnu mere i antal og dermed forstærke problemerne. Så hvis du oplever, at du har fået det værre efter et tilskud af præbiotika, skal du faktisk stoppe med at tage det og få styr på fordøjelsen herunder muligvis mavesyren først. Trin 1 og æblecidereddike kan i øvrigt gøre meget godt for mavesyren.
Præbiotika er tarmbakteriernes “mad", og det er dét foder, der skal til for at få dem til at formere sig og vokse i antal. Præbiotika er ufordøjelige plantefibre, der passerer uændret gennem tyndtarmen.
Når vi fodrer tarmbakterierne rigtigt, udfører de fantastiske ting for vores helbred.
Probiotika lever af præbiotika. Når man spiser fødevarer, der indeholder præbiotika øger man mængden af gode bakterier i tarmen, og det påvirker både krop, følelser og tanker... Det kan man godt lige tænke lidt over, føler jeg.
4. Spis et kvalitetprobiotika-tilskud
Selvom man måske allerede spiser fermenterede fødevarer, og får snavs på fingrene i ny og næ, så kan det alligevel godt være, at ens probiotiske balance kan bruge et ekstra boost, især hvis man kan sætte flueben ved nogle af punkterne i forrige afsnit.
Retningslinier, når man skal vælge probiotikakosttilskud
Check at etiketten på dit probiotikaprodukt indeholder følgende oplysninger:
Slægt, art og stamme på mikroorganismerne (fx Lactobacillus reuteri ATCC55730). Mange produkter viser kun slægten og arten, men forskellige stammer giver forskellige gavnlige virkninger.
Antal organismer indeholdt i en enkeltdosis, og hvor ofte skal du tage det. Vælg en, der har mindst syv stammer, og fem milliarder kolonidannende enheder (CFU).
Opbevaringsinformation når det er relevant (nogle former skal køles, mens andre har brug for et mørkt, køligt rum). Hold altid probiotika væk fra fugt og varme.
Tjek holdbarheden. På den måde sikrer man sig, at mikroberne stadig lever. Hvis der fx står "levedygtige på fremstillingstidspunktet" på etiketten uden yderligere information, så sæt produktet tilbage på hylden, for det betyder, at alt kan være dødt, inden det når din mund.
Piller i kapselform øger chancerne for, at bakterierne overlever turen gennem mavesyren, og når hele vejen ned til tyktarmen i live.
Hvilket probiotika skal man så vælge
Udbuddet af probiotikatilskud er enormt, men at finde et kvalitetsprodukt er ikke nemt. De fleste har enten for få arter og slægter, for få CFU’er, er fyldt med tilsætningsstoffer og/eller er lavet på en måde så bakterierne ikke er levedygtige nok til at nå helt ned til tyktarmen.
Jeg har tjekket etiketterne på en hel del probiotikaprodukter, og kun nogle enkelte produkter, ville jeg selv bruge penge på. Jeg spiser selv Udo’s Choice probiotika, som fungerer fint for mig, og lever op til mine krav.
Disse produkter ser også ud til at kunne leve op til en god standard:
Organic Liquid Probiotics by Maryruth (Amerikansk)
Enzyme Medicine - Pro-Bio (Amerikansk)
Ultimate Flora Probiotic (Amerikansk)
De 6 bedste naturlige kilder til probiotika
Du er hvad du spiser. Og jeg er gennem min minitest af diverse probiotika-tilskud efterhånden kommet frem til, at af de mange probiotikaprodukter der findes på markedet er de fleste af dem i bedste fald ineffektive, og at der ikke findes et tilskud, der kan støtte fordøjelsen og assimilere optagelsen af næringsstoffer bedre end levende naturlig probiotika. Så her har du mit bud på de bedste naturlige kilder til probiotika, som også er en nydelse at indtage, og kan bruges på mange måder.
Er der bivirkninger ved at spise probiotika
Og kan man få for meget?
Søren Ejlersen fortalte, at han en dag var blevet ringet op af en mor til en teenager, som sagde, at hendes søn havde fået en del luft i maven efter at have drukket seks flasker kombucha på én dag– altså næsten to liter. "Selvom det selvfølgelig er glædeligt, at en teenager foretrækker kombucha, er det måske lige i overkanten." Sagde han.
Nogle vil opleve lidt "løs" mave, når de starter op eller en del luft.
Men man plejer at sige, at de maver, der rumler mest, når de får fermenteret føde, er dem, der trænger mest. Så hvis man har en god tarmflora, kan man næsten ikke få for meget. Har man ikke, så skal man langsomt vænne maven til det.
Men, der er et lille men
Fermenterede fødevarer er et no-go, hvis du lider af histamin-intolerance.
Hvis du oplever, at du reagerer sært på visse fermenterede fødevarer, som de fleste andre ellers har det godt med, kan det være, at du lider af en lidet kendt, men ikke ualmindelig form for madallergi - histaminintolerance, som jeg har skrevet en artikel om.
Hvordan man Fermenterer - hjemmelavet naturlig probiotika
Det er så nemt. Det så billigt. Det er så sundt. Det smager så godt.
Opskrift:
Grundprincippet er, at man kan fermentere alle sine ubrugte grøntsager og frugter fra køleskabet, fra haven og fra pulpen fra saftpresseren. Ligger man fx inde med et kålhoved, et æble og en agurk, som man ved, at man ikke får brugt inden det rådner, så kan man fermentere det og få gavn af det i stedet for at smide det ud.
Udstyr:
Meget stor røreskål
Skarp kniv
Ingredienser:
Alle fermenteringsopskrifter indeholder disse ingredienser:
Salt
Planter
Krydderier (valgfrit)
Lidt fermenteringsvæske fra en anden tidligere produktion, fx kombucha (valgfrit)
Fremgangsmåde:
Vask og rengør råvarerne.
Hak frugt og / eller grønt i den størrelse, du gerne vil have det i.
Tilsæt eventuelle krydderier eller urter som fx. hakket hvidløg, ingefær, chili, peberkorn, sennepsfrø eller urter (ikke salt her).
Vej det hele.
Tilsæt salt. En tommelfingerregel er knap 2 spsk. salt til 1 kg. ingredienser. Saltets funktion er at give smag, fremme vækst af gode bakterier og hæmme vækst af dårlige bakterier.
Massér det hele indtil det afgiver saft - ca. 5-10 minutter. Jeg bruger handsker her, hvis der er i chili i blandingen.
Valgfrit. Tilsæt evt. lidt fermenteret saft, der kan hjælpe med at kickstarte fermenteringsprocessen, som fx lidt kombucha eller kefir eller noget væske fra en anden tidligere fermentering. Bemærk at fermenteringen vil starte uden denne væske.
Kom i et sylteglas.
Sørg for at alle ingredienserne er dækket af saften fra grøntsagerne.
Skyl evt. et kålblad og fold det, så det passer til patentglassets bredde. Læg det over ingredienserne, og pres det ned under lagen, så det ligger som et beskyttende låg.
Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset og luk det.
Stil til at fermentere et skyggefuldt sted ved stuetemperatur. Jo varmere rummet er jo hurtigere fermentering og visa versa.
VIGTIGT. Glasset skal i starten åbnes hver dag for at frigive det kuldioxidtryk, som fermenteringsprocessen danner. Det er særligt vigtigt i de første 1 til 7 dage, hvor fermenteringen går stærkt. Når det ikke bobler intenst mere, kan man åbne glasset med flere dages mellemrum og snart derefter undlade det helt.
Smag på varerne. Der er ikke noget særligt øjeblik, hvor en fermentering er "klar" - det er efter personlig smag. Efter en til to dage, vil gæringen udvikle skarp smag. Start med at smage efter 2-3 dage, og fortsæt med at smage hver dag, indtil det har fået den syrlighed som du ønsker. Et meget godt tegn på, at grøntsagerne er klar, er en eddikeagtig duft, når du åbner krukken, og der stiger bobler op ad glasset inderside, når man banker på det eller flytter det.
Bemærk. Hvis nogle af grøntsagerne kommer op over væsken, kan de udvikle et lag af mug. Skrap det af eller fjern de ramte dele og sørg for, at de andre grøntsager holdes under væsken. Skimmelsvampen er harmløs og vil ikke ødelægge fermenteringen.
Forslag til brug:
Fermenterede grøntsager kan bruges som smagsforstærker i stedet for salt, blandes i salater eller spises som dip eller remoulade.
Note:
Jeg skrubber stadig råvarerne grundigt, skolder syltekrukkerne inden brug og tager plastikhandskerne på, inden jeg masserer mine grøntsager. Selvfølgelig skal man holde en vis hygiejne, men ifølge fermenteringsnørderne er min tilgang en kende overdrevet, og ikke en særlig velkommen attitude overfor de bakterier som vi jo så gerne vil have.
Flere sunde artikler:
opskrifter:
Søren Ejlersen
Forrådet
Der masseres (stadig med sikkerheds-handsker).
Så er det bare at vente på bakterierne.
Forbehold:
Alle oplysninger i denne blog er kun til orientering, og bør ikke tages som medicinsk rådgivning. Udtalelserne i denne blog er ikke blevet evalueret af sundhedsmyndighederne. Produkter og alle de offentliggjorte oplysninger knyttet til denne blog, er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogle sygdomme. Oplysningerne i denne blog kan ikke erstatte en konsultation med din læge, og skal ikke opfattes som medicinsk rådgivning. Hele indholdet af denne blog er baseret på Hanne Robinsons meninger. Ved at læse og bruge denne blog accepterer du, at bruge denne publikation udelukkende til personligt oplysende brug, og ikke som en erstatning for medicinsk eller anden professionel rådgivning.